Vi skal lære af de gode eksempler, har undervisningsminister Bertel Haarder sagt igen og igen - om skoler, der formår at bryde sociale mønstre, så for eksempel elever med indvandrerbaggrund får gode karakterer. Men de skoler findes stort set ikke, viser en analyse, som Skolerådets formandskab har fået udarbejdet hos en ekspert i skolestatistik, cand.polit. Beatrice Schindler Rangvid.

Hun har så at sige renset afgangskaraktererne i dansk, matematik og engelsk for effekten af elevernes sociale baggrund, og så er der kun én procent af skolerne, der kan prale af år efter år at ligge blandt de øverste 20 procent. Tilsvarende er det kun én procent, der ligger i bund hvert år fem år i træk. Når forskellene på forældreindkomst, uddannelse og antal elever med indvandrerbaggrund er elimineret, ligger de fleste skoler lige omkring gennemsnittet, men hopper op og ned ad listen fra år til år. Og over halvdelen af skolerne er i de øverste 20 procent mindst én gang i løbet af de fem år, Beatrice Schindler Rangvid har kigget på.

»Jeg må indrømme, at jeg er overrasket over, hvor små forskelle der er på skolernes resultater, når man ser på en femårsbasis. Så dér er ikke så mange gode eksempler at lære af. Til gengæld må man sige, at mange af skolerne har deres egne gode eksempler, hvor man på skolen kan kigge på, hvad det var, der gjorde, at en bestemt årgang lå i top. Det er altså på sin egen skole, man skal finde de gode eksempler, snarere end at finde mønsterskolerne«, siger Jørgen Søndergaard, formand for Skolerådet, der sammen med det øvrige formandskab har bestilt analysen.

Skolerådets formandskab, der blev udpeget af undervisningsminister Bertel Haarder i 2006, anbefaler på baggrund af analysen, at Haarder tager initiativ til en lovændring, så gennemsnitskaraktererne fra hver enkelt folkeskole fremover skal offentliggøres i en form, hvor de er korrigeret for social baggrund. Formandskabet mener nemlig, at de nuværende offentliggjorte karakterer giver et vildledende billede af det arbejde, der gøres på de enkelte skoler.

Den nye analyse korrigerer karaktererne for en række faktorer i elevernes sociale baggrund, som man statistisk kan måle betydningen af - blandt andet forældrenes indkomst og uddannelsesniveau, og om de er født i Danmark eller udlandet. Når disse forskelle er renset væk, er forskellene mellem skolerne blevet meget mindre, og alligevel konstaterer Skolerådets formandskab, at man stadig ikke kan være sikker på, at det, man står tilbage med, er forskellen på undervisningens kvalitet fra skole til skole. For eksempel kan der være forskelle på elevernes evner og motivation fra den ene 9. klasse til den anden.

»For skoler med en usædvanlig elevsammensætning giver det muligheder for at bestræbe sig på at blive bedre for eksempel til at undervise indvandrere end gennemsnittet af skoler«, siger Jørgen Søndergaard.

Analysen viser, at elever med indvandrerbaggrund klarer sig dårligere end danskfødte, også når man tager højde for øvrige sociale forskelle. Alligevel anbefaler Skolerådet, at man dropper yderligere forsøg på med lovgivning at sprede de tosprogede elever på flere skoler. En analyse, som medlem af Skolerådets formandskab Nina Smith har foretaget i Pisa Etnisk-projektet, viser nemlig, at indvandrereleverne klarer sig bedst i skoler, hvor der er under ti procent tosprogede - og når man kommer derover, er det ligegyldigt, om der er 20, 30 eller 50 procent. Og eftersom det især i Storkøbenhavn og de store provinsbyer er helt urealistisk at komme under ti procent tosprogede, anbefaler formandskabet, at man dropper yderligere forsøg på at sprede de tosprogede elever mellem skolerne.

Men er der ikke andre grunde til at undgå ghettoskoler end elevernes karakterer?

»Det kan der meget vel være, men det vil vi ikke gå ind i. Det er vores opgave at se på, hvad der udvikler skolens kvalitet«, forklarer Jørgen Søndergaard.

Han og det øvrige formandskab anbefaler mere forskning i, hvorfor det tilsyneladende går lettere for andengenerationsindvandrere i svenske skoler end i danske, mere efteruddannelse i dansk som andetsprog, og at hver enkelt skole skal udarbejde en strategi for, hvordan man vil sikre, at indvandrereleverne forlader skolen med mulighed for og lyst til at gå videre i uddannelsessystemet.

Eftersom den sociale korrektion betyder, at der ikke længere er skoler, der skiller sig klart ud fra gennemsnittet, konkluderer formandskabet i sin årsberetning, at det er alle skoler, der generelt bør løfte den faglige kvalitet. Men med indførelsen af den nye karakterskala fra dette skoleår har Undervisningsministeriet forpligtet sig til en ens karakterfordeling på landsplan, sådan at der år efter år er en lige stor andel af afgangseleverne, der får top-, bund- og middelkarakter. Men formandskabet kommenterer ikke på, at det dermed bliver umuligt at se, om det lykkes samtlige skoler at hæve niveauet.

»Det har også været vanskeligt med den tidligere skala at følge, om der sker en kvalitetsudvikling over tid«, mener Jørgen Søndergaard. |

Skolerådets formandskab støtter klart de nationale test både som middel til at forbedre undervisningen og som middel til at sammenligne skolernes faglige niveau. Men formandskabet ærgrer sig i sin beretning over, at testene nu igen er udsat »som følge af, at projektet ikke har været tilstrækkeligt godt planlagt fra begyndelsen«.

Det fremgår af formandskabets beretning, som blev offentliggjort på et seminar den 26. februar. Rådet for evaluering og kvalitetsudvikling af folkeskolen, i daglig tale Skolerådet, er nedsat som et uafhængigt råd til at rådgive undervisningsministeren. Rådet består af repræsentanter for skolens interessenter, blandt andre Danmarks Lærerforening. Rådet ledes af et formandskab udpeget af undervisningsminister Bertel Haarder. Formand er direktør for Det Nationale Forskningscenter for Velfærd Jørgen Søndergaard, de øvrige medlemmer af formandskabet er prorektor Nina Smith, professor Niels Egelund og skolelederne Kirsten Birkving og Grethe Andersen.

Se www.skoleraadet.dk