Hvis man som dansk vejleder leder efter viden, der kan kvalificere ens vejledningssamtaler, bliver man mødt af et væld af valgmuligheder.

Men leder man efter læsestof, der kan give inspiration til den kollektive vejledning, går man forgæves.

Indtil nu.

De to lektorer på professionshøjskolen Via Randi Boelskifte Skovhus og Bo Klindt Poulsen har nemlig netop udgivet et spritnyt inspirationshæfte til vejledere på udkig efter et forskningsbaseret bud på den kollektive vejlednings potentialer og faldgruber.

Det er det første af sin slags på dansk, og det mener Bo Klindt Poulsen er paradoksalt.

"Det er det al den stund, at den kollektive vejledning immervæk har været praksiseret nogle år, og at det er den vejledningsform, danske børn og unge møder klart mest i deres udddannelsesforløb. Men det er ikke noget, man har opholdt sig ved. Man har været mest optaget af vejledningssamtalen", siger han.

En særlig dansk vejledningsmellemform

Hvorfor den kollektive vejledning i så høj grad er endt med at leve en tilværelse i vejledningssamtalens skygge er der ikke ét klart svar på, fortæller Bo Klindt Poulsen.

"Men en del af forklaringen er, at den centrale relation mellem vejleder og den vejledte bliver anset som diamanten i vejledningens kronjuveler", siger han.

Desuden er den kollektive vejledning i høj grad et nordisk fænomen, så der er heller ikke meget hjælp at hente i den internationale forskningslitteratur.

"På engelsk skelner man mellem career education og career guidance. Vi står lidt alene i Danmark med at have denne her mellemform, som hverken er decideret undervisning eller en vejledningssamtale", siger Bo Klindt Poulsen.

Kan inddrage flere positioner

Men hvad er det så, den kollektive vejledning kan, og som der er grund til at få sat yderligere fokus på?

Bo Klindt Poulsen peger særligt på to ting.

For det første kan den bidrage til at flere synsvinkler på det emne, der er temaet for vejledningen.

"I vejledningssamtalen er der kun to positioner, nemlig vejlederen og den vejledtes. Når den kollektive vejledning fungerer, får man mange forskellige blikke på for eksempel hvad et godt liv med uddannelse og arbejde er”, siger Bo Klindt Poulsen og tilføjer:

Lærerprofession.dk

PD: Elever skammer sig over, at de ikke ved, hvad de vil efter folkeskolen

”Og når vi lytter til andres blik på verden, bliver vi mere tolerante og bedre i stand til at forstå, at andre træffer andre valg end én selv”.

For det andet slipper eleverne i den kollektive vejledning for hele tiden at være på i en én-til-én-samtale med vejlederen. De kan tale med andre end vejlederen, og de kan lytte til vejlederens samtaler med andre.

"Det giver bedre mulighed for at tænke sig om, end hvis man er den, der hele tiden er på i den individuelle samtale. Man åbner simpelthen for nogle andre måder at deltage på, hvis vi har en velfungerende kollektiv vejledning", siger Bo Klindt Poulsen.

Det giver både mulighed for at blive inspireret af deres jævnaldrende uddannelsesplaner - og at blive beroliget af, at andre også synes, det kan være en udfordring at lægge dem, påpeger Bo Klindt Poulsen:

”Der er et stort potentiale for almengørelse. Man kan opdage, at det ikke kun er en selv, der synes det er svært. Det synes andre i klassen også”.

Vejledningen producerer klassenormer

Hvad er så faldgruberne ved den kollektive vejledning?

"Den største faldgrube er, hvis vejlederen har mere fokus på at skulle overlevere generel information end at være opmærksom på, hvad der er i spil i det enkelte klasserum. Og der har nok været en tendens til, at man centralt har fastsat nogle temaer med noget information, der død og pine skal gives i den kollektive vejledning ", siger Bo Klindt Poulsen og tilføjer:

"Så står vejlederen der med sine 25 slides og tænker mest på at have sin ryg fri ved at sikre, at en information er givet i stedet for at have antennerne ude efter, hvad eleverne er optagede af, hvad de synes er svært, og hvad der kan bygges på".

Når man træder ind i et klasserum, skal man som vejleder være opmærksom på, at der eksisterer nogle normer, påpeger lektoren. Men også at man med den kollektive vejledning kan være med til at påvirke dem.

”Det er meget vigtigt, at vejlederen også tænker sin egen vejledning som normproducerende. Man kan komme til at styrke eller reproducere normer i stedet for at åbne for nye perspektiver, hvis ikke man er opmærksom på, hvilken sammenhæng man træder ind i”, siger Bo Klindt Poulsen.

Han er ikke i tvivl om, at de store ændringer i UU-vejledningen, der kommer til at ske med afskaffelsen af uddannelsesparathedsvurderingen, kommer til at sætte yderligere fokus på den kollektive vejledning.

Det er også i lyset af det, man skal se timingen i udgivelsen af inspirationshæftet, understreger Bo Klindt Poulsen:

"Vi har længe haft en optagethed af at få lavet litteratur om vejledningsformen på dansk. Men der er også nogle aktuelle udviklinger, der gør, at vi tror, det falder på et særligt tørt sted netop nu".