"Vi har sagt til finansministeren, at det her er meget, meget vigtigt for os, og at vi ikke kan forestille os at lukke en finanslov, hvor der ikke - i en eller anden model - er et klasseloft, der er et stykke under 28".

Sådan lyder det fra SF's finansordfører Lisbeth Bech-Nielsen i en kommentar til de finanslovsforhandlinger, der måske allerede afsluttes her i weekenden.

Dermed tyder det på, at regeringens støtteparti fastholder den ultimative kurs, der under sidste års finanslovsforhandlinger var med til at sikre gennemtrumfningen af minimumsnormeringer på dagtilbudsområdet.

Også de to øvrige støttepartier, de Radikale og Enhedslisten, presser på for mere frihed og flere penge til skolerne.

"Vi arbejder for, at der kommer forbedringer i forhold til både folkeskolen og læreruddannelsen", siger Enhedslistens undervisningsordfører Jakob Sølvhøj.

Og foreløbig tyder det da også på, at regeringen er indstillet på at bruge penge på både folkeskolen og læreruddannelsen, som alle er enige om trænger til en økonomisk saltvandsindsprøjtning.

Ifølge Folkeskolen.dk's oplysninger kan det handle om "et par hundrede millioner kroner" på folkeskoleområdet, ligesom det også skulle handle om et trecifret millionbeløb til læreruddannelsen.

Konkrete forslag på bordet

Det står dog også klart, at finansloven for næste år bliver en "lille finanslov", så regeringens tre støttepartier, SF, Enhedslisten og de Radikale får langt fra alle deres mærkesager på folkeskoleområdet opfyldt.

Op til forhandlingerne har de Radikale spillet ud med forslag om at give skolerne et frihedsbrev, så kontrol og bureaukrati ikke spænder ben for gode lokale løsninger på skolerne.

Det er dog mere de konkrete forslag om en model for udskudt skolestart og lavere klasseloft fra SF, der er på forhandlingsbordet til det sidste. Det gælder også flere penge til tolærerordninger og til en styrkelse af PPR.

"For os er det vigtigt at få et klasseloft, der ligger betydeligt under de 28 - også fordi mange får dispensation til faktisk at have flere end de 28. Vi mener, det er vigtigt at få klasser med færre elever, både for lærernes skyld, men i høj grad jo også for elevernes skyld. Der bliver lidt mere tid til den enkelte og mere ro på, hvis man har 24 elever i stedet for 30", siger SFs finansordfører Lisbeth Bech-Nielsen.

Danske Professionshøjskoler har meldt ud, at der er brug for 200 millioner ekstra om året til læreruddannelsen, hvis det skal være muligt at lave en bedre uddannelse.