26, 27 og helt op til 28 elever samlet i samme klasseværelse. I medierne fylder historierne om megaklasser, men tager man et helikopterblik på den gennemsnitlige klassestørrelse, er den faktisk blevet gradvist mindre de senere år.

Fra 2009 til 2016 steg den gennemsnitlige klasse med halvanden elev til 21,6 elever, året efter stagnerede tallet, og siden 2017 er den landsdækkende klassekvotient faldet en smule hvert år, så gennemsnitsklassen i dette skoleår har bestået af 20,9 elever.

Tallet dækker naturligvis over varierende klassestørrelser rundtom i landet. Højeste klassekvotient findes i sjællandske Vallensbæk Kommune med 23,3 elever per klasse. Den laveste klassekvotient på 17 er at finde i de nordjyske skoler i Lemvig Kommune.

Selv om gennemsnitsklassen over den femårige periode er blevet mindre, var der til gengæld for første gang brug for flere stole i landets børnehaveklasser sidste sommer. Her steg klassestørrelsen med i snit 0,4 børn – fra 20,4 elever per klasse til 20,8. Klassekvotienten i folkeskolens 0.-klasser har ellers været faldende siden 2016/2017, hvor antallet lå på 21,6 børn per 0. klasse.

En blanding af flere ting

Lektor og viceinstitutleder på Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU) Christian Christrup Kjeldsen fortæller, at der ikke er foretaget undersøgelser af udviklingen i klassekvotienten. Fra KL lød beskeden i 2021, at man ville begynde at dykke ned i årsagerne, men her to år senere oplyser KL til Folkeskolen, at man ikke ønsker at udtale sig, fordi man ikke ligger inde med underbyggede bud på udviklingen.

“Derfor har vi kun plausible ideer om, hvad der kan være årsagen. Og svaret er nok, at det sandsynligvis er en blanding af flere ting”, siger han.

Fra sommeren 2024 er det politisk besluttet at sænke klasseloftet fra 28 til 26 elever for klassetrin til og med 2. klasse. Den politiske aftale har været kendt siden december 2021, men Christian Christrup Kjeldsen tvivler på, at den faldende klassekvotient er udtryk for, at kommunerne allerede nu er ved at tilpasse sig det fremtidige lavere loft.

“Der kan måske være nogle kommuner, der er begyndt at have det med i deres overvejelser. Men jeg har svært ved at forestille mig, at man pludselig har fundet en masse midler til at sænke klassekvotienten”, siger Christian Christrup Kjeldsen.

Han peger i stedet på, at børneårgangene har været mindre i de senere år.

“Og så er det nok mange bække små, der driver udviklingen. For det er finmekanismer, der afgør, om man for eksempel lægger to klasser sammen eller deler en klasse i to. Det er beslutningen om at dele store klasser i to, der kan påvirke den gennemsnitlige klassekvotient”, siger han.

Lektoren understreger, at der ikke findes entydig forskningsmæssigt belæg for, hvad der er den optimale klassestørrelse.

“Forskningsmæssigt er der mange forskellige resultater i forhold til den optimale klassestørrelse. Klasser kan både blive for små og for store, men det hele afhænger af mange forhold som især klassens elevgrundlag, skoledistrikter, og hvordan eleverne fungerer socialt sammen i for eksempel 0. klasse”, siger han.

Er det så overhovedet en god ide at bruge penge på at sænke det nationale klasseloft?

“Det kan godt være fornuftigt. For det gør, at man fjerner de meget store klasser. Og den politiske aftale har formentlig også den effekt, at selv om man kun sænker klasseloftet i indskolingen, så smitter det formentlig af på de senere årgange, fordi man for eksempel fra start har været nødsaget til at oprette flere klasser for ikke at overstige loftet”, siger Christian Christrup Kjeldsen.

Trods de faldende klassestørrelser findes der stadig ganske mange store klasser. Danmarks Statistik har foretaget et særtræk for Folkeskolen, som viser, at der i skoleåret 2021/22 var 1.401 klasser med flere end 26 elever – svarende til seks procent af alle folkeskoleklasser. Tallene viser desuden, at der var 351 0.-2.-klasser med flere end 26 elever.

Økonomi presser klasser større

Klasserne i Glostrup Kommune er nogle af dem, der er skrumpet mest siden 2017. Her var der i snit 2,6 færre elever i hver klasse sammenlignet med 2017. Og det er der en helt særlig årsag til. For i 2017 valgte byrådet at indføre et lokalt klasseloft på maksimum 22 elever i alle fremtidige børnehaveklasser.

Det lave klasseloft er siden begyndt at presse skolerne i Glostrup, fordi man nu ser ind i en befolkningsvækst, hvor prognoserne viser, at skolerne får op imod 500 flere elever i 2032, fortæller formand for Glostrup Lærerforening Thomas Bo Jensen.

“Ligesom alle andre steder er økonomien også presset hos os, og så får vi tilmed massive kapacitetsudfordringer, når der kommer flere børn. Det sker samtidig med regeringens nye stramme anlægslofter, og at priserne på byggerier er steget voldsomt. Derfor har man også måttet gentænke nogle af de ellers planlagte skolebyggeprojekter ret kraftigt”, fortæller han.

Ifølge Thomas Bo Jensen er politikerne i Glostrup efterhånden så udfordret af mangel på plads, at man nu igen fra det kommende skoleår har besluttet at åbne for flere børn i klasserne, uden at skolerne kan forvente at modtage flere penge, fordi kommunen har en klassetildelingsmodel.

“Det er virkelig skidt. For ud over at det giver mindre tid til den enkelte elev, skal der også købes flere elevmaterialer, flere skal formentlig have dansk som andetsprog, som også koster ekstra, og der vil forventeligt også være flere børn, der bliver visiteret til specialklasser”, siger han.

Situationen bliver ikke nemmere af, at skolerne faktisk har fået til opgave at spare for at indhente et underskud.

“Efter sommerferien får vi samlet set tre klasser mere, og der kommer flere elever i de nye klasser. Dette sker, samtidig med at der planlægges med cirka syv-otte færre lærerstillinger. Det kommer selvfølgelig til at kunne mærkes”, fortæller Thomas Bo Jensen.

Her mangler der børn

Kalundborg er også en af de kommuner, hvor klasserne er skrumpet mest de seneste fem år. Her er der i snit blevet 2,1 færre elever i hver klasse. Årsagen er dog en helt anden end i Glostrup, forklarer den lokale kredsformand Lone Varming.

Hun har været i kontakt med sin skoledirektør for at finde frem til, hvorfor klassekvotienten er faldet så markant.

“Vi kan ikke komme frem til et helt sikkert bud, men vi er udfordret af et faldende børnetal, og vi har i forvejen nok Danmarksrekord i at have mange små skoler. Vi har flere skoler med klasser med fem, otte, ti og tolv børn”, siger hun.

Ifølge kredsformanden har kommunens borgmester, Martin Damm, der også er KL-formand, en erklæret politik om ikke at lukke nogen folkeskoler. Og det er, selv om skolelederne i forbindelse med de seneste budgetforhandlinger gjorde det tydeligt, at der var behov for at drive skoler på færre matrikler for at få økonomien til at løbe rundt.

“Vi har forsøgt at sige meget tydeligt, at der er brug for flere penge, hvis skolerne skal kunne køre rundt i den nuværende form. Rent pædagogisk er der skoler, der må sammenlæse op til tre årgange. Jeg mangler belæg for, at det er godt for trivslen og det faglige niveau”, siger hun.

Modsat Glostrup kan skolerne i Kalundborg se frem til at få markant færre børn i de kommende år.

“Indtil nu har det været et politisk fyord at snakke om at ændre på skolestrukturen, men nu er der stille og roligt nogen, der forsøger at bringe det på banen. Og det kan vi godt se fornuften i”, siger hun.

På det seneste møde i kommunalbestyrelsen besluttede et flertal uden om borgmesteren, at der skal udarbejdes en analyse af udfordringerne “af de historisk små skoleårgange”. Analysen skal indeholde “et handlingskatalog med fokus på at understøtte bæredygtige læringsmiljøer, klasser og skoler”.