Anmeldelse

Tidlig kommunikativ udvikling

Klik for at skrive manchettekst.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

En specialistbog med det agtværdige formål at formidle et normeringsværktøj i forhold til børns sprogtilegnelse og kommunikative udvikling fra fødsel til tre år. Fra begyndende gestikulation og rækken ud efter ting over første forståelige lyde, til det aktive ordforråd er i hastig opbygning, og hvor den grammatiske syntaks begynder at spille ind.

Fakta:

Titel: Tidlig kommunikativ udvikling

Forfatter: Dorthe Bleses, Werner Vach, Sonja Wehberg, Karina Faber, Thomas O. Madsen

ISBN: 978-87-7674-257-7

Pris: 249,00 kroner

Sider: 292 sider

Type: Bog

Forlag: Syddansk Universitetsforlag

Afdækningen af udviklingsforløbet foregår via forældrerapportering, og instrumentet er en transformering af det USA-fabrikerede scorings-spørgeskema CDI (Communicative Development Inventories), som følger med bogen. Basisundersøgelsen omfattede 6.000 danske børn.

Bogen fremlægger et væld af skemaopstillede CDI-data over handling med ting, imitation af voksenhandlinger, tilegnelse af ejefaldsendelser, navneord, overgeneraliseringer og kompleksitet. Disse fund sættes spændende i relation til kønsmæssige og demografiske forhold. Forfatterne fremhæver bogen som den eneste normnøgle på dansk grund, og at den bør være uundværlig for pædagoger i forhold til at vurdere, om barnet sprogligt følger en alderssvarende normalkurve eller afviger så markant, at der bør interveneres for at stimulere de forskellige sprogelementer.

Der bliver også plads til diskussion af de anvendelses- og forskningsmæssige aspekter. Et "must" for sprogspecialister, men også en bog, vi andre kan få forstand af.

Kritik? Jeg savner lidt udviklingspsykologi og neurologi i forhold til det indforståede og deskriptive CDI-univers.