”Børn og unge i (mis)trivsel – et fælles ansvar”. Sådan lød overskriften til den politiske debat på Skolelederforeningens årsmøde i går. Det skulle vise sig at være en rammende overskrift, for flere af paneldeltagerne pegede på, at de ikke findes nogen lette løsninger, men at alle skolens parter - også politikerne - har en fælles opgave med at sikre, at flere børn og unge trives.

Debatten blev styret af Clement Kjersgaard, og han satte rammen:

”I de 20 år, jeg har været ordstyrer og har holdt foredrag i undervisningsmiljøet, har dette emne fyldt. Nu tærer børn og unges mistrivsel på budgetterne, og det giver politikerne mindre handlerum, men hvad nu, hvis det vi ser, kun er begyndelsen af en massiv mistrivsel? Det er en tanke, man ikke tør sige højt i kommunerne, regionerne og på Christiansborg”.

Elever skal mærke, at de bidrager

Som de første blev Claus Hjortdal, Rasmus Edelberg og Laura Drachmann Poulsen inviteret på scenen i Fredericia. De står i spidsen for henholdsvis Skolelederforeningen, Skole og Forældre og Danske Skoleelever.

”Nogle elever har mange klassekammerater at tale med, men der er også nogle, som oplever, at de ikke bliver set og hørt. Men ingen ser, at de mistrives, for de ikke giver udtryk for det”, indledte elevernes formand.

Hun ser gode takter i regeringens udspil for folkeskolen.

”Udspillet ser ind i, at ikke alle er lige dygtige til det boglige, men at vi kan bidrage på forskellige måder. Det er vigtigt, at vi elever mærker, at vi bidrager, og at vi er vigtige for fællesskabet”, sagde Laura Drachmann Poulsen.

Rasmus Edelberg pegede på, at knap 20 procent af forældrene vælger folkeskolen fra.

”Omvendt vælger 80 procent folkeskolen til. Det viser, at mange har en tårnhøj tillid til deres børns lærere. De er trygge ved at tale med lærere, så vi skal først og fremmest satse på pædagogik og dernæst på læring og dannelse. Når regeringen samtidig vil styrke skolebestyrelserne, sikrer det, at vi arbejder sammen om børnene”, sagde formanden for Skole og Forældre.

Skoleledere kan ikke løse alle årsager

Når politikerne siger, at det er godt med mere praktisk undervisning i skolen, stiller det nye krav til skolen. Men giver det også eleverne endnu et krav, som de skal opfylde, spurgte ordstyreren og bad Claus Hjortdal svare.

”I dag skal eleverne op i 12 eksamener i otte fag. Hvis vi kan reducere det til dansk og matematik og ændre de andre til prøver, som ikke er så målbare, kan eleverne udfolde sig på andre måder end den akademiske”, svarede Skolelederforeningens formand.

Stigende udfordringer med mistrivsel blandt børn og unge fik i august regeringen til at nedsætte en trivselskommission med forstander Rasmus Meyer fra Krogerup Højskole som formand. Han pegede på, at uanset om folk boer i byen eller på landet, og om de stemmer rødt eller blåt, er alle optagede af, at børn og unge skal have det godt.

”Vi skal hjælpe hinanden på kryds og tværs af arenaer med at overkomme udfordringerne. Vi har stigende angst, flere som ikke går i skole og piger med lavt selvværd, så vi skal finde nuancerne i, hvad mistrivsel dækker over. Vi skal bryde det ned i noget, som er til at arbejde med”, sagde Rasmus Meyer.

Mistrivsel kan bunde i manglende søvn, for meget skærmtid og for lidt fællesskab, betonede administrerende direktør Stina Vrang Elias fra Tænketanken Dea.

”Der er en masse omkring mistrivsel, som skoledere ikke kan gøre noget ved, og som man ikke kan lovgive om”, sagde hun, mens Claus Hjortdal pegede på, at mistrivsel ikke kun er et dansk problem. Han hører også om det, når han mødes med skoleledere fra andre europæiske lande.

Alle har brug for mere praktisk undervisning

Julie Kølskov Madsen, formand for Erhvervsskolernes Elevorganisation, har længe ventet på, at folkeskolen bliver i stand til at favne flere. Derfor er hun glad for udsigten til mere praktisk undervisning.

”Mange af mine medlemmer har oplevet, at folkeskolen ikke havde plads til dem. De havde svært ved at sidde stille en hel dag, lytte til lærerne og tage noter. Når man samtidig har udfordringer i dansk, engelsk og matematik, kan man ikke se en mening med, hvorfor man skal lære det. Det kan de på erhvervsuddannelserne, for man skal kunne regne for at blive tømrer”.

Alle har brug for mere praktisk undervisning, mente Julie Kølskov Madsen.

”Det er nederen at skulle ringe til sin far som 20-årig, fordi man skal have sat en hylde op. Det er også dårligt for klimaet, at man smider sit tøj ud, fordi man ikke kan finde ud af reparere det”.

Det billede genkendte Thomas Gyldal Petersen, formand for KL’s børne- og undervisningsudvalg. Det er kun et par på år siden, at han hængte sin første hylde op, fordi svigerfar ikke kunne.

”Vi har arbejdet projektorienteret i skolen og med brobygning for at gøre flere interesserede i erhvervsuddannelserne. Samtidig er flere søgt mod gymnasierne. Derfor er det godt tænkt, at vi skal gøre praktiske kompetencer ligeværdige med de boglige”, sagde Thomas Gyldal Petersen.

Rummet skal være rart at være i

De unge var også repræsenteret i panelet af håndværkerkooperativet The Lady Lock, som er opkaldt efter en figur i kulttvserien Twin Peaks. Kooperativet, som tilbyder tømrer- og snedkerløsninger, optager kvinder, transpersoner, non-binære og andre, som ikke føler sig hjemme i en mandsdomineret håndværkerverden.

Når folk kommer til jer, hvilke oplevelser har de så med sig?, spurgte Clement Kjersgaard.

”Hvis de har gået på FGU, har de tit følt sig helt forkerte i skolesystemet. Vi løsner op, når vi fortæller, at sådan har vi også oplevet skolen. Så føler de sig mindre dumme”, fortalte Laura Klakk fra kooperativet.

Det gælder ikke kun i skolen.

”Lady Lock er opstået, fordi fire kvinder så hinanden i mængden af mænd, og fordi det var anstrengende at træde ind i værkstedet. Noget af det første, man kan gribe til, er at gøre rummet rart at være i, og så skal man spørge, hvordan den enkelte har det, og om hun har brug for flere pauser eller for at gå tidligt. Den slags får folk til at slappe af. Hvis man har ADHD, er det heller ikke en god ide, at andre taler til en, mens man står med en skruemaskine”, sagde Laura Klakk.

Akademikere er ikke de vigtigste

Selv om man har talt i 20 år om, at samfundet pacer folk afsted, sker det fortsat, mente Clement Kjersgaard.

”Hvis der kun var ti vvs’ere i Danmark, var de nok de ti rigeste i landet, for vandhaner og toiletter skal fungere. Akademikere er vigtige, men de er ikke de vigtigste. Vi er alle vigtige. Derfor skal forældre ikke se underligt på deres barn, som vil være smed. De skal derimod sige: Det lyder som en god ide. Hvorfor vil du være det?”, sagde Julie Kølskov Madsen for Erhvervsskolernes Elevorganisation.

Det genkendte Stina Vrang Elias fra Tænketanken Dea. Hun er selv kandidat og hendes mand er ph.d., og da datteren sagde, at hun ville være fysioterapeut, spurgte alle omkring hende, hvorfor hun dog ikke ville læse til læge.

”Da hun en dag havde været sammen med sine venner fra folkeskolen, som alle går på universitetet, kom hun hjem og sagde: ’Mor, det er første gang, at jeg føler mig mindre værd’. Vi har kørt uddannelseselevatoren op og taler om, at en god uddannelse er en længegående uddannelse. Under en procent af forældrene forventer, at deres barn tager en erhvervsuddannelse”, sagde direktøren.

Eleverne skal se kvinder høvle i træ

Hvor meget kan man ændre på rammerne, så man kan gøre noget ved mistrivslen, spurgte Clement Kjersgaard og bad Rasmus Meyer svare.

”Lige nu tegner vi et billede af, at alt er af helvede til, men der er meget, som lykkes. Vi skal se på, hvor det lykkes og hvorfor. Som samfund har vi løst andre og større udfordringer. Denne udfordring er stor, men den er til at løse”, sagde trivselskommissionens formand.

Mening er svaret, mente Julie Kølskov Madsen.

”Når vi har god trivsel på erhvervsuddannelserne, er det ikke, fordi vi skal møde klokken syv. Det skyldes, at vi kan se, at vi laver noget for andre. Når man er udfordret i folkeskolen eller i gymnasiet, forstår man ikke meningen med de opgaver, man skal aflevere. Det er en selv, som skal synes, at det er fedt”.

For medlemmerne af The Lady Lock giver det mening at bygge af lokalt træ.

”Jeg ser fællesskabet som en vej frem, og vi skal samtidig have mindre klasser, så der er tid til at spørge, hvad den enkelte har brug for. Når man føler sig hørt og inddraget, begynder man at danne sine egne grænser. Samtidig skal vi gøre det synligt, at vi er mange forskellige mennesker. Derfor skal vi have billeder af kvinder, som høvler i træ”, sagde Laura Klakk.

Efter reformer har skolen brug for ro

Uddannelsessektoren har været udsat for mange reformer, men måske har den mere brug for ro, tilføjede Stina Vrang Elias.

”I Lillehammer er man gået fra, at 22 procent ikke kunne læse, skrive og regne, når de forlod folkeskolen, til nu 11 procent. Det har taget ti år, så hvordan gør vi den danske folkeskole mere bæredygtig? Hvad skal vores børn og unge lære i folkeskolen, på ungdomsuddannelserne og på de videregående uddannelser? Jeg kan ikke huske, hvornår vi har taget den grundlæggende diskussion. I stedet handler det om, hvad vi kan gøre hurtigt og om at flytte uddannelser ud i landet, men hvad er uddannelserne i sin egen ret? Den debat skal politikerne give ro til”, sagde direktøren.

Både forældre og samfund forventer, at børn bliver så dygtige, de kan og helst også dygtigere end forældrene, uddybede Claus Hjortdal.

”Det skal vi respektere, så det hele må ikke blive leg, bevægelse og sjov og ballade. Vi skal have en skole, som både er sjov, og hvor man lærer noget”, sagde skoleledernes formand.

Thomas Gyldal Petersen fra KL citerede den norske undervisningsminister for, at mange problemer i samfundet kan genkendes i skolen, men at det ikke er det samme som, at skolen skal løse problemerne. Hvad løsningen så er, bad han skolelederne hjælpe med at svare på.

Skoleledere bør inddrage eleverne

Clement Kjersgaard sluttede debatten af med at spørge, hvilke lektier Laura Drachmann Poulsen fra Danske Skoleelever ville give de 2.000 skoleledere i salen med hjem.

”I skal få eleverne med, uanset om diskussionen handler om mobilpolitik eller undervisning, for så bliver de motiverede. Derfor skal I gå hjem og inddrage eleverne i jeres skolebestyrelse og i elevrådet”.

Julie Kølskov Madsen erklærede sig fuldstændig enig.

”Det begynder med, at eleverne tidligt fornemmer, at de betyder noget”, sagde erhvervsskoleelevernes formand.