Pressemøde i Undervisningsministeriet med parterne i Sammen om skolen til venstre for ministeren og til højre de politiske partier bag folkeskoleforliget, som SF nu har trukket sin støtte fra.
Pressemøde i Undervisningsministeriet med parterne i Sammen om skolen til venstre for ministeren og til højre de politiske partier bag folkeskoleforliget, som SF nu har trukket sin støtte fra.

SF har opsagt folkeskoleforliget. Hvad sker der nu?

Støttepartiet SF indledte årets skoleår med at opsige folkeskoleforliget. Hvad det faktisk får af betydning, ved ingen før efter et valg. Men sikkert er det, at partiet spiller højt spil med egen og folkeskolens fremtid.

Publiceret Senest opdateret

Sikke en start på folkeskolereformens niende skoleår. Til første skoledag i sidste uge havde SF pakket tasken med en opsigelse af det brede politiske forlig om folkeskolen, og pludselig fyldte reformen og de lange skoledage igen i medierne. Regeringens planer om mere frihed til folkeskolerne er ikke ambitiøse nok, mener SF, og derfor er der brug for et helt nyt forlig, lød begrundelsen fra partiets undervisningsordfører, Jacob Mark. Til stor undren for partier på begge sider af midten.

Men hvad bliver konsekvenserne af SF’s bombastiske udmelding? Svaret får vi først på den anden side af det ventede folketingsvalg. For virkeligheden er, at der ikke er nogen garanti for, at opsigelsen ender ud i det forløb, som SF ønsker. Ej heller at den folkeskolereform, som forligskredsen aftalte, ikke længere gælder.

Faktisk kan det vise sig at gå meget anderledes. Med sin beslutning kan SF ende med at have sat sig selv stort set uden for politisk indflydelse på folkeskolen, der er et af partiets kerneområder. Spørger man forsker på Roskilde Universitet Flemming Juul Christiansen, der har specialiseret sig i politiske forlig, er det et ganske sandsynligt udfald.

“Hvis de øvrige partier i forligskredsen stadig kan mønstre et flertal efter valget, kan de bare vælge at fortsætte, uden at der skal forhandles et nyt forlig. Den eneste forskel vil så være, at det bliver uden SF”, siger han og henviser til, at de øvrige partier med den nuværende mandatfordeling kan tælle til 123 mandater uden SF. “Så det ser jeg som det mest sandsynlige scenarium”.

Som han ser det, er SF’s umiddelbare gevinst, at partiet nu bedre kan profilere sig på folkeskolen i en kommende valgkamp. Men efter valget er partiets mulighed for at styrke folkeskolen omvendt dyster. Ifølge Flemming Juul Christiansen skal der ganske meget til, for at SF igen er at finde blandt partierne i folkeskoleforliget efter et valg. For det vil kræve, at partiet enten bliver en del af en ny regering, eller også skal samtlige forligspartier “nikke og tage partiet til nåde”.

Forlig er som små kvasi-regeringer

Bliver døren til forligskredsen lukket for SF, vil det have massive konsekvenser for partiets indflydelse. Forligsbelagte områder som folkeskoleforliget er nemlig helt særlige, fordi de har til formål at sikre, at området politisk ikke svinger fra side til side alt efter kuløren på den siddende regering. Rent teknisk sker det ved, at hvert forligsparti er i besiddelse af en vetoret, der kan sætte en stopper for forslag, der ellers er flertal for. Med andre ord kræver det opadvendte tommelfingre fra alle forligspartier for at indgå nye politiske aftaler.

Ifølge Flemming Juul Christiansen er forlig så særlige, at de faktisk kan betragtes som en form for små kvasi-regeringer i Folketinget.

“De forligsbelagte politikområder har hver deres konstellation af partier, og derfor ser man også, at den siddende minister kan have nogle andre samarbejdspartnere, end man ellers ser, at en regering har”.

Partierne i et forlig skaber tilsammen en lukket klub med regelmæssige møder, og ud over den indflydelsesfulde vetoret har forligspartierne også hurtigere og bedre adgang til informationer fra det pågældende ministerium.

Skulle man være i tvivl om, hvor meget folkeskoleforligskredsen har vetoret over, er svaret ret simpelt. Næsten det hele. Alt, hvad der står i folkeskoleloven, betragtes som forligsbelagt, og derfor er det for eksempel kun muligt at indgå en skoleaftale uden om forligskredsen, hvis det for eksempel handler om at tilføre flere penge eller andre elementer, der ikke direkte piller ved elementer i den eksisterende lovgivning.

Bondo: Stort tab, hvis SF forbliver ude

Siden daværende statsminister Lars Løkke Rasmussen (Venstre) tilbage i 2016 så sig nødsaget til at nedlægge sin étpartiregering og invitere Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance med, har folkeskoleforligskredsen bestået af tæt på hele Folketinget. For som nyt regeringsparti tiltrådte Liberal Alliance automatisk skoleforliget og efterlod dermed Enhedslisten og Alternativet som de eneste partier uden for den lukkede kreds.

Men historisk har forligskredsen ikke altid været så bred, og det har tidligere præget folkeskolen – og ikke i en god retning, mener tidligere lærerformand Anders Bondo Christensen. Han tiltrådte som lærerformand året efter den seneste opsigelse af et skoleforlig. Det skete, da Anders Fogh Rasmussen (Venstre) i 2001 blev statsminister efter otte år med en socialdemokratisk ledet regering.

Venstre opsagde det gældende forlig, og da man året efter kunne præsentere et nyt forlig, var det uden SF og Radikale Venstre. I dag er Anders Bondo overbevist om, at folkeskolens udvikling havde set anderledes ud, hvis de to partier var kommet med i forligskredsen.

“Vi havde stået i en anden situation i forhold til de nationale test, for det ville de to partier have nedlagt veto imod”, siger han blandt andet, med henvisning til at Radikale Venstres Marianne Jelved selv har kaldt partiets fravær fra forligskredsen for begyndelsen “på alt ondt i skolen”.

Spørger man den tidligere lærerformand vil det være et stort tab for folkeskolen, hvis det skulle gentage sig med en forligskreds uden SF’s deltagelse. “Det vil være smadderærgerligt. Jeg betragter SF som et af de partier, der bærer den danske folkeskoletradition”.

Derfor vælger Anders Bondo ordet “specielt”, når han skal beskrive sin umiddelbare tanke om SF’s beslutning. En beskrivelse, han dog i samme moment udvider med, at han “sagtens kan forstå partiets utålmodighed. For nu er der immervæk gået tre år med den nuværende regering, uden at vi har set de store ændringer i forhold til skoledagens længde”.

Kan opsigelsen ramme Sammen om skolen?

SF’s udmelding er blevet mødt af ærgrelse fra flere i forligskredsen, især fordi det sker på et tidspunkt, hvor samarbejdet om skolen er “historisk godt”, som blandt andre KL’s Thomas Gyldal Petersen for nylig har kaldt det. En holdning, der vinder genklang hele vejen rundt både internt i forligskredsen og blandt skolens parter.

Et oplagt spørgsmål er derfor, om SF’s beslutning vil vise sig at rokke ved den historiske samklang? Ud fra de foreløbige meldinger fra såvel undervisningsministeren som de øvrige forligspartier tyder det ikke på at være tilfældet. Alligevel er SF’s udmelding en, der godt kan mærkes i maven på Danmark Lærerforenings formand, Gordon Ørskov Madsen. For der er endnu mange ubekendte.

Lykkes SF’s mission med at sætte ekstra skub på investeringer i skolen, finde løsninger på inklusionsudfordringerne eller give mere frihed til alle landets folkeskoler, “vil det være et drømmescenarium for skolen”, lyder det fra Gordon Ørskov. Omvendt er han en anelse bekymret for, om opsigelsen kan skade samarbejdet i Sammen om skolen. Partnerskabet har været etableret i så kort tid, at det er for tidligt at vide, om det vil få samme centrale position, hvis der sker store ændringer efter et valg.

“Det er bestemt en bekymring, jeg har. Dog hører jeg hele vejen rundt fra partierne, at man ønsker at holde sammen på Sammen om skolen, og det tror jeg ikke ændrer sig efter et folketingsvalg. Det er helt afgørende for mig, at vi fortsætter med at udvikle skolen i et forpligtende samarbejde”.

Powered by Labrador CMS