Der er nogle, der siger, at anerkendende pædagogik er et nyt fagudtryk, men faktisk viser det sig, at en søgning på Google på begrebet giver mere end 21.000 opslag. Anerkendende pædagogik er faktisk ikke noget nyt fænomen. Det er en holdning til det eller en synsvinkel på det at have med mennesker at gøre, der fortæller, hvad det hele drejer sig om. Det er bogens pointe, at vi bliver lærenemme og kreative, når vi møder kærlighed og anerkendelse, uden at det hele behøver at blive omklamrende og kvalmt. Det handler om en skærpet opmærksomhed på at vise den anerkendelse, som man virkelig kan stå inde for, ved at værdsætte det andet menneske.

Jeg må sige, at jeg på alle måder har nydt at læse denne lettilgængelige indføring i, hvad aner­ken­den­de pædagogik er, hvordan den praktiseres, hvordan den virker, og hvorfor den virker. Og det er absolut en bog, som jeg vil anbefale, at man bruger på børne- og lærerseminarierne. Det er nemlig så positivt at læse denne bog, der virkelig sætter fokus på alt det, der faktisk lykkes i forholdet mel­lem børn og voksne.

Bogen er fyldt med så forskellige temaer som barnets tidlige udvikling og tilknytning, hjernens funktion, stress, opbygning af resurser, sociale systemer, Appreciative Inquiry, flow, forebyg­gel­se og specialpædagogik. Det er alt sammen begreber, som der er skrevet store lærde bøger om, men som ikke egner sig for en ung nybegynder inden for det pædagogiske felt. Derfor er dette en rigtig god bog for absolutte begyndere og vil kunne læses helt uden forudsætninger, og det er nok også sådan, at den er tænkt.