"Jeg er drøntræt af, at de love, der kommer ud af vores politiske aftaler, altid ender med at være dårligere og meget mere komplicerede", lyder det fra SF's undervisningsordfører. Løsningen er et værn af rigtige lærere, foreslår partiet.
SF vil indsætte panel af almindelige lærere som værn mod dårlig skolelovgivning
Alt for mange love på skoleområdet ender imod politikernes intentioner med at blive for akademiske, lyder det fra SF. Partiet foreslår at indføre et krav om altid at inddrage rigtige lærere, inden politikernes aftaler føres ud i skolen.
20 tilfældigt udvalgte lærere og pædagoger bør fremover afprøve de politiske skoleaftaler, inden de er blevet til endelig lovgivning.
Sådan lyder et nyt forslag fra SF, som tror på, at et ekstra led i lovbehandlingsprocessen vil kunne fungere som et effektivt værn mod dårlig lovgivning.
Partiets undervisningsordfører Jacob Mark har nemlig oplevet for mange eksempler på, at lovgivningen langt fra står mål med, hvad der faktisk var de politiske intentioner.
”Jeg er drøntræt af, at de love, der kommer ud af vores politiske aftaler, altid ender med at være dårligere og meget mere komplicerede, fordi de bliver for teoretiske og fuld af formkrav efter at have været igennem embedsværks- og konsulentmøllen. Det bliver børnene og skolen totalt kvalt i”, siger han.
Skal være et 'skrivebordsfilter'
Løsningen er ifølge Jacob Mark at indføre, hvad han indtil videre kalder for et ”skrivebordsfilter” bestående af 20 tilfældigt udvalgte lærere og pædagoger, der altid skal afprøve lovforslaget, inden det sendes i høring og behandling i folketingssalen.
”Jeg har tænkt over, hvad man kunne gøre ved problemet, hvis jeg sad som minister. Jeg er kommet frem til, at jeg ville sikre, at der fremover aldrig må vedtages noget, uden det har været afprøvet af nogen, der arbejder i praksis. For folkeskolen er blevet for teoretisk og måltung, fordi dem, der udvikler kravene, går helt amok. Så når de kommer ud i virkeligheden, tænker folk ’hvad skete der lige her?’”.
De pågældende lærere skal ikke tildeles en særlig politisk ret i lovgivningsarbejdet.
”De skal ikke sidde med ret til fx at kunne nedlægge veto mod forslaget, men jeg er sikker på, at man vil tage mange ting i opløbet, hvis man fik prøvet dem af. For når det først er vedtaget ved lov, er det simpelthen så svært at ændre igen”.
Praktisk-musiske valgfag er blevet for tunge
Jacob Mark fortæller, at han senest af sin egen mor blev gjort opmærksom på et eksempel på en politisk aftale, der ikke er blevet efter hensigten.
”Min mor er madkundskabslærer. Da hun viste mig, hvilke krav der er til faget, efter vi gjorde de praktisk-musiske valgfag til prøvefag, tænkte jeg: ’det er løgn’. Hvorfor skal en elev i 7. klasse kunne det samme som en færdiguddannet kok? Det var virkelig ikke et ønske fra nogen af partierne, at aftalen skulle medføre øget boglighed eller bureaukratiske krav til fagene”, siger han og fortæller, at han også har set lignende eksempler fra lærere, der underviser i de andre praktisk-musiske fag.
Det samme gælder de 3.170 færdigheds- og vidensmål, der i sin tid blev lavet som en del udmøntningen af folkeskolereformen.
”Da vi skulle afskaffe målene, spurgte jeg i forligskredsen, hvem der havde opfundet dem, og hvem der syntes, at det var en god ide. Der var ingen, der kunne svare på. Det var noget, der var sket i lovprocessen”.
Vil det her overflødiggøre Sammen om skolen-samarbejdet?
”Nej. For Sammen om skolen-samarbejdet ligger tidligere i processen. Forligskredsen og ministeren skal stadig mødes jævnligt med parterne om folkeskolen, hvor vi skal drøfte, hvor vi skal hen, og hvilke indsatser vi skal i gang med. Praktikerne skal først ind lige før, at det endeligt bliver vedtaget og kommer ud i virkeligheden”.