Lærerprotester mod LP

Indførelsen af LP-modellen som fælles pædagogisk projekt har givet problemer i nogle kommuner

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Projekter, der bliver besluttet på kommunalt plan for alle skoler, bliver ofte mødt af protester fra lærere. Det skete for eksempel, da LP-modellen kom til Billund.

Billund Kommune lancerede projekt Den Røde Tråd om læringsstile i 1996. Senere var det helhedsskole, og i 2007 besluttede kommunen sig for LP-modellen. Det fik mange af lærerne til at sukke over de mange forandringer og tiltag, der blev besluttet på deres vegne, og som kører sideløbende.

»Jeg er imod LP-projektet hele vejen«, siger Kai Bayer, der er lærer på Grindsted Søndre Skole og kommunalpolitiker for De Radikale. Han optræder gerne med kritik af LP-modellen i de lokale medier.

»Det er den pædagogiske ledelse i kommunen, der har besluttet LP-modellen. Det kommer som et dekret, og det er ikke en tilfredsstillende måde at køre pædagogiske projekter på. Det er en upædagogisk måde«.

Han kalder det et rent besparelsesprojekt og fortæller, at han får mange e-mails især fra ældre erfarne lærere, der ligesom han mener, at LP-modellen kun er pædagogiske banaliteter.

»Jeg tænker, at LP-modellen udelukkende bliver sat i værk for at spare penge på specialundervisningen. Vi skal bruge modellen på de elever, der er urolige og har adfærdsproblemer, men bagefter kan klasselærerne ikke henvise elever til specialundervisning, før det har vist sig, at modellen ikke har virket på eleverne«, mener Kai Bayer, der har været lærer i 36 år.

Han tilføjer, at LP-modellen også er dyr.

På samme måde modtog lærer Martin Ammentorp fra Iselingeskolen i Vordingborg også budskabet om, at kommunen havde besluttet, at alle skulle bruge LP-modellen. Men han har ændret holdning ét hundrede procent og har endda været med ude for at fortælle om modellen til skeptiske lærere i andre kommuner.

»Jeg var klart imod. Jeg mente, at det var en desavouering af mit arbejde, at kommunen besluttede, at alle skal arbejde på én bestemt måde. Vi er dødtrætte af alle disse tiltag oppefra, fordi vi allerede synes, at vi gør et glimrende arbejde. Men nu synes jeg virkelig, at det fungerer med LP-modellen«, fortæller Martin Ammentorp, der har været lærer i 31 år.

»Min første skepsis røg, da vi på en temadag fik at vide, at LP-modellen er forskningsbaseret, og at der ikke er én bestemt løsning på tingene. Det tiltalte mig. Jeg er med til at definere metoden sammen med mine kolleger«.

Han fremhæver, at LP-gruppen er sammensat på tværs af teamene, og at tovholderne er overordnede. Det sidste har skolelederen besluttet, og Martin Ammentorp mener, at det er et klogt valg.

»Som lærere og pædagoger er vi gode til at tolke og have forudbestemte meninger om en elev. Og vi er rigtig gode til at have kollektive fordomme, fordi vi går og bekræfter hinanden i vores opfattelse af eleverne. Men nu skal vi analysere, vi må ikke have forudbestemte holdninger, og jeg skal diskutere med nogle andre end mit team. Det har givet et løft. Det har gavnet samarbejdet, ja, hele læringsmiljøet«.

Martin Ammentorp mener dog, at alting kun fungerer på gulvet, hvis det fungerer i ledelsen. Desuden glæder han sig over, at personalet nu får arbejdstid til at tale sammen, til at holde møder. |

Powered by Labrador CMS