”Lærere
står over for den værste leveomkostningskrise i en generation”.
Sådan
skriver den
britiske fagforening National Education Union, der er
en af de største organisationer for lærere i England og Wales.
Af lærerforeningens hjemmeside
fremgår det, at mange lærere ”kæmper med udgifter til energi og børnepasning, og
mange er nu bekymrede for afdrag på realkreditlån, og hvordan de skal kunne
dække huslejen”.
Det er langt fra kun lærerne,
der kæmper med især høje energipriser og en stigende inflation. Siden starten
af februar har det fået lærere og en række andre britiske faggrupper på barrikaderne.
Ifølge BBC strejkede op mod en halv million lønmodtagere - lærere, sygeplejersker, ambulancereddere og togpersonale – 1. februar for at få bedre
løn og arbejdsforhold.
Ifølge tal fra den britiske regering betød de
mange strejkende lærere, at halvdelen af alle skoler i England var helt eller
delvist lukket. Og siden har der været flere dage med strejke, og strejkerne forventes at fortsætte her i marts.
1.700 kroner færre om måneden
Ifølge den britiske hovedorganisation TUC tjener den gennemsnitlige offentligt ansatte i dag 1.700
kroner mindre om måneden end for ti år siden.
Den tilspidsede situation fik den 28. februar
Danmarks Lærerforening til at sende en støtteerklæring til de britiske lærere. Selvom
en erklæring fra den danske lærerorganisation kan lyde som en begrænset støtte,
forventer næstformand i Lærerforeningen Dorte Lange, at det gør en reel forskel
for de britiske lærere.
”Da
vi var lockoutet i 2013, var det virkelig et rygstød, at vi kunne læse breve og
støtteudtalelser op til vores demonstrationer fra lærerforeninger rundt om på kloden.
Det kan lyde af lidt med nogle ord fra nogen, der ikke kan ændre på forholdene,
men det betyder virkelig meget i forhold til at holde gejsten op”, siger hun.
Parlamentet
foreslår begrænsning af strejkemulighederne
Dorte
Lange fortæller, at de britiske lærere ikke kun er fortørnet over deres løn. De
står også til at få indskrænket muligheden for at strejke i fremtiden. Det britiske
parlament har nemlig foreslået en at indføre en lov, der øger minimumsberedskabet
under konflikter.
”Ligesom
i Danmark skal samfundsbærende institutioner have et minimumsberedskab. Niveauet
for det vil man øge, så færre offentligt ansatte har mulighed for at strejke”, fortæller
Dorte Lange.
I
Danmark har arbejdsmarkedets parter internt aftalt reglerne for, om hvornår og
hvad der skal til for, at parterne må starte en konflikt.
”Sådan
er det ikke i Storbritannien. Det bestemmer parlamentet, og det bestemmer
også, hvor mange der skal have stemt for en strejke for, at fagforeningerne må
strejke, og parlamentet bestemmer også, hvordan afstemningerne skal afholdes”,
forklarer Dorte Lange.
Stemmer skal sendes med brev
Parlamentet kræver eksempelvis, at
afstemningerne ikke må være elektroniske. I stedet er det et krav, at
afstemningerne skal foregå via brev.
”På den måde gør man det bevidst
sværere at organisere strejker, og parlamentet bestemmer også, hvor stor en
andel af, der skal have stemt for, at afstemningen er gældende. Og en del af
det nye lovforslag er, at man vil øge kravet til andelen, der skal have
deltaget i afstemningen”, forklarer hun.
Hvad siger det dig, at parlamentet
vil have reglerne indskærpet netop nu, hvor der er konflikt?
”Det
er helt klart udtryk for fagforeningsfjendskhed. Det er desværre en del af den
måde, man tænker på i Storbritannien. Enten går man ind for fagforeninger,
eller også er man imod med dem. Og modstanderne ser fagforeningerne som en
hindring for et godt samfund”, siger hun.
”Mange
ser helt anderledes på fagforeninger, end vi gør herhjemme, hvor selv de fleste
borgerlige politikere kan se, at fagforeningerne bidrager til et skabe et godt
samfund, fordi det er med til at skabe et medansvar for de ting, der bliver
aftalt, og at vi samarbejder om at få tingene til at køre”.
Dorte
Lange peger på, at coronahåndteringen i Danmark var et eksempel på, at et godt
samarbejde med fagbevægelsen bidrager til samfundet.
”Det
er et stjerneeksempel på, at vi og de andre fagforeningerne herhjemme spillede
en central rolle med at få tingene til at glide, selvom ikke alt gik smertefrit. I
Storbritannien og mange andre samfund var der voldsom kamp om tingene, fordi man
slet ikke havde det samme samarbejde”.
Ikke
alle støtter støtteerklæringen
Støtteerklæringen
fra Danmarks Lærerforening er blevet mødt af en række negative kommentarer på
de sociale medier fra medlemmer, der mener, at foreningen først og fremmest bør
koncentrere sig om at sikre de danske læreres forhold.
Ifølge
Dorte Lange er det en forkert modsætning at sætte op.
”Det
er ikke et enten-eller. Når vi støtter lærere i andre lande, støtter vi også
vores egne medlemmer. For hvis man lykkes med at knække fagforeninger i andre
lande, kan stemningen og måden at gøre tingene på brede sig til vores
breddegrader. Ikke at jeg på nogen måde tror, at det ligger ligefor, men det er
vigtigt hele tiden at vise vores berettigelse”.
De næste store lærerstrejker i
Storbritannien er annonceret til den 15. og 16. marts.
