Skolesundhedsplejerskerne bør ændre deres fremgangsmetode, når de undersøger skolebørns syn og hørelse. For den eksisterende screening lader masser af børn med syns- og høreproblemer passere igennem med en seddel, hvor der står ’alt ok’.

Det mener optometrist Dorthe Borgkvist, der står bag en ny undersøgelse af syn og hørelse hos børn med indlæringsbesvær.

Skolesundhedsplejersken overser syns- og høreproblemer, der påvirker læringen

Lærere og forældre skal være mere opmærksomme på, om elever med indlæringsbesvær faktisk døjer med dårligt syn eller hørelse. For problemerne bliver ikke opdaget ved skolesundhedsplejerskens undersøgelser, advarer en optometrist bag ny undersøgelse.

”De stakkels børn tror, at deres syn eller hørelse ikke fejler noget, og tænker jo, ’at så må det jo mig, der må være dum’. Og det er skræmmende, at de kan risikere at få den opfattelse”, siger hun i en artikel, som folkeskolen.dk bragte forleden.

Men opfordringen til en ny fremgangsmåde deler vandene hos sundhedsfagfolk.

Hos Fagligt Fællesskab for Sundhedsplejersker ser næstformand Dorte Fischer gerne, at man udvider dagens synstest til en mere grundig test.

”Vi vil rigtig gerne lave andre synstest, som man ved i dag kan laves af sundhedsplejersker, og som kan aflaste øjenlægerne”, siger Dorte Fischer, der også oplever, at de test, som skolesundhedsplejerskerne laver i dag, ikke er tilstrækkelige.

”Vi synes jo, at det er ærgerligt, at vi går og laver test på skolebørn, der ikke viser dét, de skal. Det er spild af vores tid i sundhedsplejen”, siger hun.

Hos fagligt fællesskab for sundhedsplejersker har man faktisk været villig til at kigge på problemet længe, forklarer Dorte Fischer, men der skal et politisk fokus og ikke mindst nogle penge til, for at der kan ske en forandring, mener hun.

”Vi er klar, og det har vi været i mange mange år. Vi har egentlig timerne til det, for vi ser jo børnene alligevel. Vi mangler bare remedierne”.

Med ’remedierne’ mener Dorte Fischer blandt andet særlige briller til synstest og nye synstavler, der kan udskifte de udskældte tavler, der bliver brugt i dag. Pengene til det skal komme fra hver enkelt kommune, og det er ”ikke altid, at der bliver prioriteret penge til det område”, som Dorte Fischer siger.

Hun ser derfor frem til, at Sundhedsstyrelsen reviderer deres vejledning til kommunerne, fordi meget peger på, at der i den nye version vil være en anbefaling om at udskifte de gamle tavler med såkaldte Logmar-tavler.

”Vi ved, at der kommer nye tavler, og det er et stort skridt og et fint sted at starte”.

Læger: Pas på med nye screeninger

Spørger man praktiserende læge og formand for Dansk Selskab for Almen Medicin Bolette Friderichsen, ser hun ikke et behov for at udvide den screening, som sundhedsplejerskerne foretager. Tværtimod.

”Hver gang vi indfører en ny screening, skal vi tænke os rigtig godt om. Hvis man skal belaste alle mulige mennesker med en test og bruge alle de penge, det koster, så skal man først undersøge, om det kan betale sig. Meget tit sker det, når vi laver de her screeninger, at fordele og ulemper udbalancerer hinanden, og det eneste resultat er flere udgifter”, siger hun og tilføjer:

”Det er bedre, hvis vi faktisk udreder de børn, der har indlæringsproblemer, ordentligt”.

Det synspunkt bliver bakket op af Lisbeth Sandfeld, der er ledende overlæge, ph.d. og specialist i børneøjensygdomme og skelen på Sjællands Universitetshospital.

”Synstesten i skolen er en screening, og vi kan ikke lave fulde undersøgelser af alle. Hvis vi skulle lave fulde undersøgelser af alle raske børn, så ville vi ikke have tid til at behandle dem, som faktisk fejler noget alvorligt, hvor de kan miste synet og blive blinde”, siger hun og tilføjer,

”Alle børn skal synsscreenes, men hvis det var mig, der var sundhedsplejerske, ville jeg ikke tag børnene igennem en udvidet undersøgelse, som vi ved ikke giver så meget ekstra, men kun bruge ekstra tid på børn, der klager over, at de har bestemte udfordringer. Og hvis der var mistanke om, at der var et problem, ville jeg bede forældrene om at sende barnet til en praktiserende øjenlæge, så man kan få lavet en fuld øjenundersøgelse”, siger Lisbeth Sandfeld.

Specialist: Logmar-tavle burde løse problemet

Lisbeth Sandfeld er dog er enig i kritikken af den nuværende screening.

I 2019 stod hun bag et studie af 450 børn i alderen 7-9 år, der ligesom Dorte Borgkvist, konkluderede, at screeningen med de synstavler, der bliver brugt i dag, ikke opdager størstedelen af de børn, der faktisk har problemer med synet, som kan løses med briller.

Men spørger man hende, er indførelsen af Logmar-tavler tilstrækkeligt til at opdage elevers nedsatte syn.

”Det som studiet viste var, at hvis man brugte Logmar-tavlen, så kan man udover nærsynethed og bygningsfejl også fange langsynethed”, forklarer hun.