Regeringen, SF, Det Konservative Folkeparti, Liberal Alliance og Danmarksdemokraterne, indgik onsdag aftalen ’Reform af universitetsuddannelserne i Danmark’, som vil udvikle nye og forskellige veje til en kandidatgrad på universitetet. Aftalen indeholder også en ambition om at ”skabe en bedre balance i det samlede uddannelsessystem, hvor vi skal møde både arbejdsmarkedets og samfundets behov”. Det skal ske ved at få flere unge til at søge mod de professionsrettede uddannelser, hvor der mangler arbejdskraft.

Tilfredse professionshøjskoleledere

Danske Professionshøjskoler mener, at aftalen ”tager vigtige og modige skridt, så der i fremtiden uddannes bedre til samfundets behov” og glæder sig også over udsigten til reformer, der skal gøre det mere attraktivt at uddanne sig til eksempelvis pædagog eller lærer. 

Aftalen lægger op til, at der skal optages otte procent færre studerende på universiteterne. Samtidig skal der fra 2025 årligt afsættes 200 mio. kr. stigende til 300. mio. kr. i 2030 til reformer på det professionsrettede område.

”Det er velkendt, at vi står foran nogle enorme samfundsudfordringer, hvor hospitaler og børnehaver ikke kan besætte ledige stillinger med dygtige og veluddannede medarbejdere. Derfor er det meget opløftende, at der nu politisk tages fat på reformer, så vi bliver bedre til at uddanne til det, samfundet har behov for”, siger Jesper Fisker, formand for bestyrelsesformændene i Danske Professionshøjskoler i en udtalelse på danskeprofessionshøjskoler.dk

Camilla Wang, forkvinde for Danske Professionshøjskolers rektorer, roser aftalepartiernes mod og vilje til at se samlet på hele det videregående uddannelsessystem. Hun glæder sig også over aftalens ambitioner om at reformere og styrke de professions- og erhvervsrettede videregående uddannelser. Men der bliver brug for omfattende reformer, der kommer hele vejen rundt, mener Camilla Wang:

”Det bliver en kæmpe opgave at genoprette balancen, så flere unge finder det attraktivt at uddanne sig til og arbejde som fx pædagog eller sygeplejerske. Her er ingen snuptagsløsninger, og det kommer til at tage tid og vil kræve investeringer. Men aftalen her er et vigtigt første skridt i det store arbejde, som vi er mange aktører, der skal bidrage til i de kommende år”, siger Camilla Wang.

Lærere har allerede fået penge

Det er endnu uklart hvor stor en del af de afsatte penge, der vil komme læreruddannelsen til gode, fortæller Ole Larsen, som er kommunikationschef i Danske Professionshøjskoler. Fordelingen vil ske efter sommerferien. Læreruddannelsen har for nyligt fået tilført 75 millioner kroner i forbindelse med en reform af den uddannelse. De penge er beregnet på at styrke de lærerstuderendes praktik.

Penge til folkeskolen – fra 2030

Reformen af universitetsuddannelserne vil frigøre langt flere penge, end dem, der går til professionshøjskolerne. En del går til blandt andet erhvervsuddannelserne og så er forligspartierne blevet enige om, at 200 millioner kroner fra 2030 og frem afsættes til investeringer i børn og unge, herunder folkeskolen.