Samlet set er censorerne ved læreruddannelsen tilfredse med den faglige kvalitet på baggrund af omkring 2000 prøver afviklet på landets læreruddannelsessteder det seneste år.

Men når man går dybere i årets censorrapport, er der en del af de bekymringer, som har været gennemgående i alle årene med læreruddannelsen fra 2013, som stadig fylder.

Den modulopbygning, som blev indført dengang, er gået ud over den faglige kvalitet, har censorerne fremhævet år efter år.

Censorformand Benedikte Vilslev Petersen glæder sig over, at det med dette års aftale om en reform af læreruddannelsen ser ud til, at "det skulle blive muligt at vende tilbage til et mere sammenhængende studieforløb".

Censorerne oplever ikke, at uddannelsens pædagogiske del er blevet 'markant styrket' ved sammenlægningen af alle de pædagogiske discipliner, som der var lagt op til i den politiske aftale om 2013-læreruddannelsen.

"Selve faget pædagogik er stort set forsvundet i uddannelsen, og studiet af de øvrige pædagogiske fag synes at være i konkurrence om de studerendes opmærksomhed. I år er i særdeleshed efterspørgslen efter almendidaktiske indsigter og kompetencer stor blandt censorerne", skriver Benedikte Vilslev Petersen i en pressemeddelelse.

Fagdidaktikken er til gengæld blevet styrket, men præcis som i sidste års censorrapport peger censorerne på behovet for en bedre balance mellem fagdidaktikken og den studerendes faglige viden i faget, der ikke har tilsvarende tyngde.

Men hvordan det sådan talmæssigt går med de nye læreres faglige niveau, kan censorerne nu for tredje år i træk ikke følge.

Siden professionshøjskolerne tog systemet Wiseflow i brug til eksamensafvikling, har det ikke været muligt at udtrække brugbare karakterstatistikker fag for fag. Censorsekretariatet har i samarbejde med uddannelsesinstitutionerne arbejdet på at løse problemet, men det er endnu ikke lykkedes.

I en årrække har censorerne også påtalt, at kun underviseren, ikke censor, har adgang til at se, om Wiseflows plagiatkontrol har identificeret opgavedele, som de studerende mistænkes for at have plagieret.

"Det er ikke hensigtsmæssigt for den studerendes retssikkerhed eller bekendtgørelsens bestemmelse om at medvirke til og påse, at de studerende får en ensartet og retfærdig behandling i hele landet", sagde daværende censorformand Hans Krab Koed i 2020 til folkeskolen.dk

"Det skaber en ulige situation og fører til mistillid".

I samarbejde med censorformandskaber fra nogle af de andre professionshøjskoleuddannelser har læreruddannelsens censorformandskab henvendt sig til både Udviklings- og Forskningsstyrelsen og professionshøjskolerne.

Styrelsen svarede, at den ikke har hjemmel til at pålægge uddannelsesinstitutioner at give censorerne adgang til plagiatkontrollen, og i september i år har professionshøjskolerne besluttet, at plagiatkørslerne ikke skal være synlige for censorerne.