Lærerstuderende

Kvinde i 20'erne, nordiske udseende. Passer ret godt med det statistiske billede af en lærerstuderende anno 2024.

Ny på læreruddannelsen?
Sådan ser dine studie­kammerater ud, rent statistisk

Folkeskolen har kigget forbi Danmarks Statistik og kørt tallene for lærerstuderende en tur igennem lommeregneren. Se her om du er uddannelsens Normal Normalsen eller Uday Usædvanlig.

Offentliggjort

Det er ikke til at komme udenom, og det er nok heller ikke særligt overraskende: Den typiske danske lærerstuderende falder i Danmarks Statistiks kategori for ’dansk national oprindelse’. 

Det betyder, at man uanset fødested har mindst én forælder, der både er dansk statsborger og født i Danmark. 

Det gælder for 86 procent af de lærerstuderende, der var indskrevet på uddannelsen i oktober sidste år.

10 procent har ikkevestlig baggrund.

De cirka 10 procent har været et stabilt tal siden 2022, hvor Folkeskolen kunne fortælle, at personer med ikkevestlig baggrund for første gang var 'overrepræsenterede' på læreruddannelsen. 

For andelen af ikkevestlige i den danske befolkning generelt er nu 10,1 procent. På læreruddannelsen var der blandt sidste års nyoptagne lærerstuderende en marginalt højere andel med ikkevestlig baggrund, nemlig 10,5 procent.

Ikke-vestlig

Ikke-vestlig oprindelse betyder i Danmarks Statistiks verden, at man stammer fra andre lande end EU-lande, Andorra, Island, Liechtenstein, Monaco, Norge, San Marino, Schweiz, Storbritannien, Vatikanstaten, Canada, USA, Australien og New Zealand.

At have baggrund i et andet land er ikke det samme som, at man er ny i Danmark. Af de 14 procent lærerstuderende, som har en baggrund i det vestlige eller ikkevestlige udland, er under halvdelen første generationsindvandrere.

Andelen af mænd er svagt faldende

Det er nok heller ikke den store overraskelse, at den typiske lærerstuderende har et personnummer, der ender på et lige tal. 

Det har næsten to tredjedele: 6.569 af de 10.426 lærerstuderende i oktober sidste år var kvinder. 3.857 var mænd.

For ti år siden var de tilsvarende tal 7.534 mod 4.824, så dengang var 61 procent af de lærerstuderende kvinder. Så det er faktisk gået en lille smule tilbage for ligestillingen på læreruddannelserne, selv om forskellen er så lille, at den næsten ikke kan ses.

Tør man konkludere, at diverse tiltag for at lokke mænd til ikke har virket? Man kan selvfølgelig ikke vide, om det havde set endnu mere skævt ud, hvis man ingenting havde gjort. 

Kønsfordelingen blandt de nyoptagne er 62-38, så heller ikke i år er det lykkes at lokke mændene til.

I folkeskolen er andelen af mænd i lærerstillinger 31 procent, og den har ligget lige deromkring i de sidste år. Så der er nogle mænd, der forsvinder et sted mellem optagelse på uddannelsen og pensioneringen fra lærergerningen. 

Nogle af dem bliver ledere, men ikke nok til, at det kan forklare hele forskellen. Andelen af kvindelige ledere i skolen er steget fra 50 procent til skoleåret 2015/16 til 56 procent i 2023/24.

Start-20'erne styrer stedet

Hvis du er lærerstuderende, er du sandsynligvis også i første halvdel af 20’erne. Og så deler du skæbne med 61 procent af dine medstuderende. 4 procent af jer var under 20 år i oktober sidste år og 4,5 procent, svarende til 472 personer, var over 40. 

Der er så få studerende over 40, at Danmarks Statistik ikke bruger krudt på at sortere dem i mindre grupper.

Andelen af både meget unge og ’midaldrende til ældre’ studerende er faldet siden 2013, hvor 8 procent var under 20 og 6 procent var over 40 år. Af de nyoptagne sidste år var kun lidt over 3 procent over 40 og 5,5 procent var under 20 år.