Der blev afsat 65 millioner kroner til at forbedre læreruddannelsen på dette års finanslov, og planen varsom bekendt også, at en helt ny læreruddannelse skulle være klar til studiestart i august. Men selvom forhandlingerne om en ny læreruddannelse endnu ikk er gået i gang, har partierne bag finanslovsaftalen, regeringen, SF, Radikale, Enhedslisten, Alternativet og Kristendemokraterne sent i går aftalt at udmønte årets finanslovsbevilling til uddannelsesstederne.

"Vi sørger nu for, at de lærerstuderende får flere timer på skemaet og mere vejledning og feedback fra deres undervisere. Det er første skridt på vejen, inden vi tager hul på forhandlinger om en ny og bedre læreruddannelse", siger uddannelses- og forskningsminister Jesper Petersen i en pressemeddelelse.

"Jeg havde håbet, at pengene var kommet sammen med en ny og bedre læreruddannelse, og det er mega ærgerligt, at regeringen endnu ikke har indkaldt til forhandlinger om det, men pengene til flere timer og en bedre uddannelse skal ud uanset hvad", lyder det fra den radikale uddannelsesordfører Katrine Robsøe.

Ministeren lover nu, at han inviterer til forhandlinger om en ny og bedre læreruddannelse. I den sammenhæng skal der fordeles yderligere 125 mio. kr. i et varigt løft af uddannelsen fra 2023.

DLF og LL: Positivt med penge til læreruddannelsen - men der skal flere til

Både Danmarks Lærerforening og Lærerstuderendes Landskreds har siddet med i den udviklingsgruppe, som sidste år afleverede det forslag til ny læreruddannelse, politikerne endnu ikke har taget fat på at forhandle. Udspillet rummer foruden de ekstra undervisningstimer, professionshøjskolerne nu får midler til, også en markant styrkelse af praktikken. Og hverken LL-forperson Caroline Holdflod eller DLF-formand Gordon Ørskov vurderere, at der er penge nok til det i finanslovsbevillingen.