Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning.

I forbindelse med opstarten af praktikken for de studerende på fjerde studieår dette efterår havde jeg en interessant dialog med en af de undervisere, vi samarbejder med på professionshøjskolen. Vi havde givet en gruppe studerende et skema i den høje ende: En enkelt lektion over det anbefalede timetal på 15-20 lektioner, da de studerende kom med to forskellige første undervisningsfag, og skemaet derfor var lidt et puslespil.

De studerende henvendte sig efter velkomstmødet og mente - efter dialog med deres underviser - at de havde for meget undervisning. 

Vi har fundet en rigtig fin løsning, men min dialog med underviseren afslørede et interessant dilemma, som jeg har mødt før: Hvordan hjælper vi de studerende bedst muligt med overgangen til praksis?

Praktikken skal være en ægte fuldtidsopgave

Hos os er det væsentligt, at praktikken - særligt på fjerde år - ligner et rigtig lærerliv så meget som muligt. De studerende er i reduceret timetal, da de forventes at bruge mere forberedelsestid, men praktikken skal være en ægte fuldtidsopgave. Vi ønsker, at de prøver kræfter med at skulle strukturere en arbejdshverdag: Hvornår har man tid og overskud til at forberede? Hvordan finder man vej i ugens flow? Hvordan arbejder man bedst - også når man er lidt tidspresset? På den måde kan de i en tryg og guidet ramme prøve kræfter med livet som fuldtidslærer. Forhåbentlig kan vi på den måde styrke overgangen til praksis.

Underviseren fra professionshøjskolen havde et andet perspektiv: Hendes erfaring var, at praktikken ofte var overvældende for de studerende, og at det gav mening at give dem et overskueligt skema for at give dem gode erfaringer. De skal have blod på tanden snarere end frygte ikke at mestre den læreropgave, de snart skal ud i. 

 På en måde har hun jo ret: Man motiveres af at mestre en opgave, og vi vil meget nødig skræmme de studerende. Samtidig tror jeg også, vi som praktikskoler har en vigtig opgave i, ikke at skåne de studerende unødigt. 

Vi har for mange nyuddannede lærere, der har lidt svært ved at overskue arbejdsopgaverne og komme i mål med dem, selvom de gør det bedste, de har lært. Det kræver selvfølgelig nogle gode mentorordninger ude på skolerne, men det er også et produkt af, at læreruddannelsen desværre sjældent er en fuldtidsuddannelse. 

Det må også godt smage af skolevirkelighed

Jeg spurgte vores fem dygtige og ihærdige studerende på andet studieår. De vurderer, at de bruger ca. 25 timer om ugen på deres studie, alt inklusive. Det er ikke professionshøjskolernes skyld - jeg tror på, at de gør det bedste inden for den økonomiske ramme. Det er en politisk prioritering, og en helt anden snak, der ikke hører til her. 

Pointen er, at praktikken er et af de få tidspunkter i en læreruddannelse, hvor man reelt er fuldtidsbeskæftiget. På den måde, hvor man er monstertræt når man kommer hjem om aftenen de første par uger. Hvor man nogle gange skal sidde på skolen langt ud på eftermiddagen. Men også på den måde, hvor man med den rette vejledning og støtte ender med at være ovenpå. Man oplever at mestre det, der i starten var en ordentlig mundfuld.

Selvfølgelig skal de studerendes skemaer give mening og give mulighed for fordybelse og øvelse. Men det må også godt smage af skolevirkelighed. 

Deltag i debatten - send dit indlæg på 400-600 ord til debat@folkeskolen.dk