I dag udløber fristen for høringssvar til den bekendtgørelse, der skal få den nye læreruddannelse på vingerne efter sommerferien.

Der er især et sted, hvor udkastet halter, mener forperson for Lærerstuderendes Landskreds (LL) Anneline Larsen.

Hun peger på, at politikerne under forhandlingerne gjorde meget i forhold til at sikre rammerne for lokale toninger på læreruddannelserne, men det kan man ikke læse af det nuværende udkast til en ny bekendtgørelse.

”Vi er utilfredse med, at det ikke bliver nævnt i udkastet til bekendtgørelsen. Vi mener ikke, at det er i tråd med aftalen, hvis de enkelte uddannelsessteder ikke nævnes i bekendtgørelsen, når de nævnes adskillige steder i aftaleteksten”, siger Anneline Larsen.

”Vi har haft stort fokus på toningen af de enkelte læreruddannelser. Det har stor betydning, at man som studerende er en del af et sted, som har en stærk kultur, nogle traditioner og et stærkt pædagogisk miljø, som på en eller anden måde adskiller sig fra de andre læreruddannelser”.

Læreruddannelsesstedernes toning bør præciseres

I høringssvaret peger Lærerstuderendes Landskreds på, at der i aftale teksten om den ny læreruddannelse står; ”Der skal være mindre detailstyring og mere frihed til lokale toninger i overensstemmelse med kultur og tradition på det enkelte uddannelsessted”.

Der nævnes også, at ”det enkelte uddannelsessted skal kunne tage initiativ til lokale toninger og profillinjer”.

Men den toning er ikke at finde i udkastet til bekendtgørelsen.

Derfor foreslår LL, at det i bekendtgørelsen præciseres, at studieordningen skal beskrive, hvordan de enkelte læreruddannelsessteder under institutionen adskiller sig i forhold til eksempelvis kultur, traditioner, lokale toninger og profillinjer, pædagogisk miljø samt samarbejde med lokalsamfundet, herunder praktikskoler.

”Det er en vigtig, at vi skelner mellem de enkelte læreruddannelser og ikke kun ser professionshøjskolen samlet set. Et eksempel er læreruddannelserne i Odense og i Jelling, som på mange måder er vidt forskellige, selvom de begge er en del af professionshøjskolen UCL".

"Her er det vigtigt, at man som institution forholder sig til, hvad distinktionen er mellem læreruddannelsesstederne, og hvordan får man dem til at blive så gode som mulige, set i forhold til det lokalmiljø, de indgår i og den historie de udspringer af”, siger Anneline Larsen.

I høringssvaret peger LL på, at det er vigtigt, at lokale ledere og undervisere tæt på de studerede og lokalområdet oplever at få mere at skulle have sagt i den nye læreruddannelse.

Metal er på vej ud af læreruddannelsen

"Der var blandt forligspartierne en forståelse for, at det ikke var tilstrækkeligt at overlade dette til professionshøjskoleinstitutionen, men at der var brug for politiske greb for at sikre den decentrale beslutningskraft og skabe rum for lokale særpræg og toninger mellem uddannelsesstederne", står der i høringssvaret.

Studerende: Særpræg bør være del af studieordningen

Mette Munk Skytt er lærerstuderende i Jelling. Hun valgte uddannelsen, fordi den er placeret i en mindre by.

”Når man går i Jelling, som er et mindre sted, så kender man hinanden. Det gælder både undervisere og medstuderende både på lærer og pædagoguddannelse”, siger Mette Munk Skytt.

”Når man kommer herud og mærker stedet til åbent hus for eksempel, kan man mærke, at det er et sted med traditioner og det stadig har den gamle seminarieånd. Det er ikke koldt og hvidt at se på”.

”Jeg ville være et sted, hvor jeg kan være en del af lokalsamfundet. Jeg vil mærke og udvikle min lærergerning. Vi har historie lige baghaven med Jellingstenen, og jeg er historielærer. Jeg har også natur og teknik, og vi har skov lige ved siden af”.

”Vi er i en tid, hvor de studerende vælger storbyen. Der er mange, der siger, hvorfor læser du i Jelling, der sker ikke noget? Det er ikke storby, men det kan så meget andet. Hvis man slår op i studieordningen, så er der nogle ting, der er specifikke for Jelling og nogle ting, der er vigtig i Odense. Det er vigtigt, man kan se det”.