Indtil 1975 var metalsløjd et fag i folkeskolen og ind til
1981 et linjefag i læreruddannelsen. Så blev det slået sammen med træsløjd. Og
siden blev sløjd sammen med håndarbejde til håndværk og design. Metal har dog
hele tiden været med både i målene for læreruddannelsen og i folkeskolen. Men det
kan være slut snart. For hvor i den nuværende bekendtgørelse for
læreruddannelsen hedder:
”Den studerende har viden om materialers beskaffenhed og
anvendelsesmuligheder, især træ, metal og tekstil”.
Så er formuleringen i det udkast til ny bekendtgørelse, der lige
nu er i høring:
”Håndværk- og designprocesser med materialerne tekstil og
træ, samt et begrundet udvalg af andre materialer, teknikker og teknologier som
maskiner og håndværktøj”.
Den nye fagbeskrivelse er skrevet af censorformand for
håndværk og design i læreruddannelsen Merete Weimann, lektor Rachel Zachariassen,
lektor Lisbeth Haastrup og læringskonsulent Marie Wegeberg.
Merete Weimann ønsker ikke at kommentere på ændringen, mens
processen er i gang, men påpeger i en mail, at der ikke behøver at være tale om
en ændring i praksis, eftersom metal jo kan indeholdes i ’andre materialer'. Man
kan med andre ord sige, at de bare foreslår, at metallet flyttes fra ’skal’ til ’kan’.
Metal giver forståelse for naturvidenskab
Men sådan ser man ikke på det i Den Faglige forening Håndværk
og design. Foreningen peger i sit høringssvar på, at fagformålet
for faget i folkeskolen taler om de tre ligestillede materialer tekstil, træ
og metal:
”For at
læreruddannelsen kan leve op til folkeskolens fagformål i håndværk og design,
skal de studerende også arbejde med metal under uddannelsen. I modsat fald vil
de stå med en uddannelse, som ikke er dækkende i relation til det fagformål, de
skal leve op til som underviser”.
Næstformand i foreningen Wisti Pedersen peger på, at metal i
forvejen har trange kår i folkeskolen, fordi metalværkstederne mange steder
blev nedlagt, da man indrettede nye håndværk og designlokaler.
”Vi har tre primære materialer: to organiske og ikke ikke-organisk,
og der er en masse læring, der går tabt, hvis vi dropper metal. Der, hvor metalbearbejdning adskiller sig fra træ og tekstiler er, hvor metal bliver
formbart ved udglødning og ved bestemte temperaturer. Det er en teoretisk læring i naturfagene, men ved at arbejde med det fysisk har man en unik
mulighed for forstå sammenhængen mellem materialer og temperaturer. Det er
almen dannelse”, siger han.
DI kalder det et forkert signal
I Dansk Industri er man meget overrasket over ændringen.
"Jeg undrer mig over, at metal bliver taget ud. Det er et helt forkert signal at sende. Vi har jo betydelige rekrutteringsproblemer i smedeuddannelserne, og særligt i lyset af den grønne omstilling, har vi virkelig brug for, at nogle unge bliver vækket til at gå ind i de fag", siger underdirektør i DI Mikkel Haarder.
Han finder det trist, at det er gået så meget ned ad bakke for metalsløjden i folkeskolen.
"Vi ved, at det er noget, som kan motivere bestemte elever. Vi har været meget opmærksomme på, at skolen giver eleverne en bred vifte af erfaringer, herunder praksisfaglighed. Det er det overordnede signal, som både vi og ministeren giver. Så er signalgivningen ved at køre metal ud på et sidespor helt forkert", siger Mikkel Haarder.
Håndværksdelen af fagene lider
I Danmarks Lærerforening er man også opmærksom på problematikken.
"Vi kan se det i flere af fagene, at håndværksdelen lider. Jeg går ud fra, når man skriver det ud af læreruddannelsen, så er det en imødekommelse af en virkeligheden, hvor man ikke har undervisere med de håndværksmæssige kompetencer", siger medlem af DLF's hovedstyrelse Lars Holmboe.
Han tager problematikken op i Danmarks Lærerforenings undervisningsudvalg.
"Det er jo endnu en nedprioritering af et industrihåndværk samtidig med, at man har en dagsorden om, at ungdommen skal få øjnene op for erhvervsuddannelserne", siger han.
Hvilken minister bestemmer?
Wisti Pedersen fra Den Faglige Forening Håndværk og Design frygter, at når man fjerner kravet i
læreruddannelsen, vil man i et fag, der i forvejen har alt for få timer, helt
glemme metallet. Og når de lærere, der kommer ud i skolen, ikke kender det, vil
det også forsvinde i skolen over tid.
"Det er yderst vigtigt, at de studerende
også bliver introduceret til de teknisk krævende og fascinerende teknikker som drejning,
smedning, støbning og svejsning, så de ældste elever fortsat kan fascineres, begejstres
og mærke progression i egne håndværksfærdigheder", siger han.
Metallet spiller både en rolle på mellemtrinnet, hvor håndværk
og design passer godt sammen med historie, hvor man taler om kulturperioderne,
der er bygget op omkring metaller – bronzealder, jernalder og så videre.
I valgfaget er metalarbejdet lige så vigtigt, for i samme øjeblik
eleverne skal konstruere ting, der skal holde til noget, giver metallet helt
andre muligheder. Samtidig kan det være en kognitiv knage for fysikfagets metalforståelse.
”Når undervisningsministeren understreger, at vi har behov og ønske om at styrke den praktiske dimension i udskoling, og vi har lavet et valgfag, så nytter det ikke noget, at vi ikke får nogen, der kan undervise i det. Jeg synes det er grotesk, når de unge skal møde de hårde materialer
på erhvervsskoler, at vi så fjerner det fra læreruddannelsen".
Han har selv haft flere hold på svejsekursus, og det har de gennemført med kæmpe stolthed og glæde.
”Jeg kan ikke lade være med at spørge, om det er den ene eller den anden minister, der bestemmer over folkeskolen. Man kunne jo aldrig finde på at tone grammatikken ud af tysk. Så bliver man halvsproget. Det er det samme, hvis man fjerner metal. Så jeg
håber, at ministeren vil tage tingene alvorligt og sørge for, at hans kollega
ikke får det skrevet ud”, siger Wisti Pedersen.
