Hvis læseindsatsen fra førskole til skole skal lykkes, kræver det, at daginstitution og skole arbejder sammen, og indsatsen skal starte længe før den egentlige læse- og skriveundervisning begynder i skolen.  Samarbejdet er afhængig af videndelingen mellem de professionelle og kendskab til hinandens praksis og faglighed, skriver Anne Nymann Pedersen i sin diplomafhandling fra Professionshøjskolen Via.

Sproglige kompetencer har afgørende betydning

Gode læsefærdigheder er generelt en forudsætning på alle uddannelser, og elever med læsevanskeligheder, som ikke hjælpes, får problemer, som rækker ud over de manglende funktionelle læsefærdigheder, for sprog og kommunikative kompetencer, har afgørende betydning for børns generelle udvikling, selvfølelse og trivsel, skriver hun og understreger, at "den specialpædagogiske udfordring bliver i denne sammenhæng at tage hånd om de børn, der i førskolen har sproglige vanskeligheder med henblik på at skabe de bedste forudsætninger for den senere læseudvikling og samtidig sætte ind med pædagogiske tiltag både over for de elever i skolen, der er i risiko for at udvikle læsevanskeligheder, og de elever, der har sprog- og eller læsevanskeligheder." 

Dysleksi kan forbygges

Med afsæt i dette problemfelt sætter Anne Nymann derfor fokus på den største gruppe med grundlæggende læsevanskeligheder - dyslektikerne, og for at undersøge, hvorvidt og hvordan det er muligt at forebygge sådanne vanskeligheder, undersøger hun, "hvordan viden om forholdet mellem talesproglig udvikling og skriftsproglig udvikling kan kvalificere forebyggende indsatser i forhold til dysleksi."

Ordet ordblindhed associerer til vanskeligheder med synet, og læse- og skrivevanskeligheder signalerer da også, at problemerne opstår i forbindelse med læse- skriveudviklingen. Det er rigtigt, siger Anne Nymann, men understreger så, at "man kan forebygge dysleksi allerede i førskolealderen."

De pædagogisk gyldne år

"De pædagogisk gyldne år" kalder hun projektets første afsnit med reference til Bente Eriksen Hagtvet, som beskriver førskoleårene som de 'pædagogisk gyldne år'.  Småbørn er på én gang åbne for stimulering og sårbare, og det gør småbarnsalderen til "en specielt udfordrende periode af rige muligheder for både gevinster og tab," og en bevidst tidlig satsning "giver større afkast end nogensinde senere i livet", understreger Hagtved. "Mens fravær af satsning, specielt der hvor der er en risiko for fejludvikling, kan resultere i fatale konsekvenser."

Anne Nymann argumenterer derfor for en tidlig forbyggende satsning frem for senere specialpædagogisk reparationsarbejde. Ordet forebyggelse bruges bredt. Og "forebyggelsens karakter og valg af interventionsform afhænger af og afspejler i sidste ende, hvilket syn på sprog, sprogtilegnelse og sprogudvikling, der dominerer, og at forebyggelsen netop må baseres på viden om sammenhænge mellem risikotegn og den typiske normale udvikling," skriver hun.

Kan ikke udnytte skriftens lydprincip

Dysleksi er en indlæringsvanskelighed, som omhandler problemer med den lydlige del af afkodningen i læsning og den lydlige del af indkodningen i stavning. "Det vil sige, at elever med dyslektiske vanskeligheder har svært ved at udnytte skriftens lydprincip i forhold til at omsætte bogstaver til lyde og lyde til bogstaver, hvilket resulterer i vanskeligheder med at læse og stave nye ord. " Dertil kommer, at elever med dysleksi laver ikke-bogstavbevarende læsefejl og ikke-lydbevarende stavefejl. De laver fejl i modstrid med skriftens lydprincip, da de ikke som normale læsere kan støtte sig til bogstavernes standardlyde eller betingede lyde.

Arv, miljø og sprogvanskeligheder

Forskerne er enige om, at årsager til dysleksi skal findes i neurologiske og arveligt betingede faktorer, men også miljømæssige forhold spiller ind. Dertil kommer de sproglige vanskeligheder, som Anne Nymann sætter særligt fokus "Forskning peger på, at der er en sammenhæng mellem bogstavkendskab samt opmærksomhed på de enkelte sproglyde og den første læseudvikling. Disse færdigheder i førskolealderen forudsiger bedst vanskeligheder i den første læseudvikling, og undersøgelser viser, at fokuserede aktiviteter med sproglyde i børnehaveklassen reducerer risikoen for senere at udvikle vanskeligheder med skriftens lydprincip." "Evne til distinkt fonologisk repræsentation er en kritisk forudsætning for fonologisk bevidsthed," og netop det at lære nye ord og gemme den præcise lyd i ordforrådet kræver, at ordet fastholdes et stykke tid i opmærksomheden.

Allerede i seksmåneders-alderen

"Forskning viser, at dyslektikere har vanskeligheder i forhold til den verbale korttidshukommelse samt den auditive spændvidde."  Ja, faktisk viser nyere forskning, at "tidlige individuelle variationer i evnen til at opfatte og skelne mellem sproglyde allerede i seksmåneders-alderen kan være med til at forudsige barnets senere sproglige udvikling," skriver hun og refererer til den norske sprogforsker Stefan Samuelsson, som har vist, at børn, der har vanskeligt ved at opfatte og genkende forskellige sproglyde, når de er et halv år gamle, et år senere har et mindre ordforråd end andre børn og tendens til at producere færre ord, når de taler.

De tidlige sproglige risikotegn i førskolealderen e, konkluderer Nymann: fonologiske vanskeligheder, et ikke alderssvarende ordforråd samt grammatiske vanskeligheder.

Emil går i 5.klasse, men…

Emil og Karl har begge dyslektiske vanskeligheder. Emil går i 5. klasse og Karl går i 3. klasse. De har problemer med ordafkodning og mestrer ikke det fonematiske princip. Men problemerne blev konstateret for længe siden!

Emil 13,4 år og har hele sit skoleforløb haft svært ved at læse og stave: "I børnehaven bliver han henvist til talepædagog, da han er 5,10 år, og der bliver lavet en sprogvurdering på ham, hvorefter han modtager undervisning af talepædagog i en mindre sproggruppe. Sprogvurderingen bliver lavet på baggrund af testresultater, hvor følgende tests bliver brugt: Reynell og TROG (sprogforståelse), SOP (ordforråd) samt analyse af spontantale. I forhold til sprogforståelsesdelen scorer Emil, hvad der svarer til gennemsnittet for 3,6-4 år. Talepædagogen konkluderer, at Emils sprogforståelse er konkret, og at hans forståelse af grammatiske strukturer ikke er alderssvarende. Emils ordforråd samt kendskab til overbegreber er ligeledes ikke-alderssvarende. I spontantalen registrerer talepædagogen, at Emil syntaktisk kan danne simple sætningsstrukturer, men har morfologisk svært ved bøjninger og tider. Det observeres tilmed, at Emil har en usikker udtale af komplekse ord. Han reducerer og substituerer. I 1. klasse testes Emil med OS64 samt IL-basis gruppeprøve. Emil har massive læsevanskeligheder. Resultaterne fra IL-basis viser, at han har problemer med lytteforståelsen. I opgavedelen omkring sproglig bevidsthed klarer Emil rim-opgaverne uden hjælp, men har svært ved at finde forlyd og tælle fonemer. Han kan benævne flere bogstaver, men har meget svært ved bogstavernes lyde. I 3. klasse bliver Emil udredt på Taleinstituttet, hvor det konkluderes, at han har dysleksi og andre sproglige vanskeligheder. Bogstavbenævnelsen er ikke automatiseret, og han har ikke forståelse for sammenhængen mellem lyd og bogstav. Den grundlæggende fonologiske forståelse er heller ikke på plads, og læsningen er ikke kommet i gang. Emil læser nogle kendte ordbilleder, men har ingen strategier til at angribe ordene. Talepædagogen konkluderer også, at Emil har svært ved at mobilisere ord og har hukommelsesvanskeligheder i forhold til at fastholde stavelser."

Karl går i 3. klasse, men…

Karl er 11,1 år og går i 3. klasse. "I hans journal fremgår det, at der er disposition for læse- og stavevanskeligheder i familien. I børnehaven henvises Karl til talepædagog, da han er 4,9 år på grund af udtalevanskeligheder. Talepædagogen laver en udredning baseret på resultater fra SITO (fonologisk eftersigelsestest), Reynell og TROG samt Viborgmaterialet (ordforråd). Udredningen konkluderer, at Karl hovedsageligt har fonologiske vanskeligheder. Han forenkler konsonantklynger både initialt og finalt, eksempelvis gentager han sætningen 'der er plads' med 'der er pas', og 'den løber løbsk' med 'den løber løbs'. Samtidig erstatter han ofte g med d initialt, hans udtale er ofte utydelig, og i spontantalen registrerer talepædagogen, at han bytter rundt på bogstaverne i udtalen af længere ord. Karls sprogforståelse er alderssvarende, men han har svært ved at huske detaljerne i længere beskeder. Hans forståelse for grammatiske strukturer er ikke-alderssvarende, og i forhold til hans ordforråd scorer han lidt under gennemsnittet. Talepædagogen har også taget en eftersigningstest, som fortæller, at hans auditive hukommelse ikke er alderssvarende. I 1. klasse testes Karl dels med OS64 dels med IL-basis gruppeprøven. Resultaterne fra OS64 viser, at han har massive læsevanskeligheder. I IL-basis klarer Karl lytteforståelsesopgaverne uproblematisk, men i opgaver i sproglig bevidsthed placerer han sig i den opmærksomhedskrævende gruppe både i forhold til at kunne rime, finde forlyd og tælle fonemer. Ligeledes har han store vanskeligheder i forhold til bogstavkendskab, og ordskrivningen af lydrette ord viser, at Karl har meget svært ved at genkalde bogstaverne. I 2. klasse testes Karl med OS120, der fortsat viser store læsevanskeligheder, og i 3. klasse viser DVO-screeningen, at han har dysleksi."

Sprogforstyrrelse spænder ben for læseudviklingen

"Emil og Karl er eksempler på, hvordan fonologiske vanskeligheder af syntagmatisk karakter i en alder af fem-seks år ikke længere er en naturlig del af udviklingen, men en sprogforstyrrelse, der kan spænde ben for læseudviklingen," konkluderer Anne Nymann efter en analyse med fokus på sprogudviklingen hos de to drenge med deres individuelle forskelle. Det er derfor afgørende, fortsætter hun, "at talepædagogen i forhold til det forebyggende arbejde i førskolen er særligt opmærksom på disse syntagmatiske forenklinger, der kan være risikotegn, hvis de forekommer sent i den fonologiske udvikling. Indsatsen i førskolen må derfor fokusere på at udvikle de enkelte fonemers fonologi som forudsætning for den sproglydsopmærksomhed og grad af fonologisk opmærksomhed, der er afgørende i den første læsning."

Svære sprogforstyrrelser, hvor flere komponenter i sproget er ramt, øger risikoen for dysleksi, konkluderer Anne Nymann efter en lang, grundig gennemgang af, hvad der i øvrigt skal fokuseres på.   Der bør satses på forebyggende indsatser frem for specialpædagogiske reparationer, gentager hun. Og at det er vigtigt, "at de sprogstimulerende aktiviteter i førskolen er udviklende i forhold til både sprogets form, indhold og brug. Viden om den typiske fonologiske, leksikalske og grammatiske udvikling gør det muligt at stimulere, men også at identificere eventuelle afvigelser og forenklingsprocesser."

Beretningerne om Emil og Karl eksemplificerer, hvordan vanskeligheder i førskolen kan få betydning for læseudviklingen. Deres sprogproblemer i førskolen har forskellig karakter, men i deres fonologiske udvikling er der ikke foregået et syntagmatisk-paradigmatisk skifte, og de enkelte fonemers fonologi - som er forudsætningen for den metalingvistiske opmærksomhed - er ikke er færdigudviklet. "Samtidig eksemplificerer casene, hvordan forenklingsprocesser i den fonologiske udvikling kan komplicere indlæringen af ord og forsinke den morfologiske og syntaktiske udvikling."

"Forskning påviser desuden, at tidlige prædiktorer ikke er begrænset til fonologiske vanskeligheder og mangelfuld distinkt tale, men samtidig omfatter forsinket leksikalsk og grammatisk udvikling. Ligeledes påviser forskning en sammenhæng mellem opmærksomhed på de enkelte sproglyde, bogstavkendskab og den første læseudvikling. Viden om, at talesprogets fonologiske udvikling er en forudsætning for den metafonologiske kontrol, som en alfabetisk/fonologisk strategi i læsning forudsætter, understreger, at de forebyggende indsatser i forhold til det fonologiske arbejde i førskolen og skolen bør tage afsæt i, om det enkelte barn har opnået epi-fonologisk kontrol over sit talesprog eller ej."

Og risikoen for dysleksi øges, jo flere sproglige områder der er forstyrret i den talesproglige udvikling, derfor er det vigtigt at skabe gode betingelser for sprogforståelsen, blandt andet gennem ordforrådsundervisning i forebyggelsen, fastslår Anne Nymann Pedersen.

Kvalitet i videndelingen

Intentionerne om en bred læseindsats fra førskole til skole kræver, at der samarbejdes på tværs af daginstitution og skole. "I forhold til det tværprofessionelle samarbejde præsenterer Andy Højholdt fem grundforståelser af samarbejdsrelationer, hvoraf metaforen 'samarbejde som stafetløb' er interessant i denne sammenhæng. Han pointerer, at samarbejdet er afhængig af kvaliteten af videnudveksling mellem de professionelle samt kendskab til hinandens praksis og faglighed."

Hele diplomafhandlingen kan findes til højre under EKSTRA: "Forebyggelse af dysleksi"