Mie Petersen er i fuld gang med at forberede sig til næste interview til optagelsessamtale på læreruddannelsen.

Optagelsessamtaler giver motiverede lærerstuderende

Landet over er professionshøjskolerne i gang med at afholde optagelsessamtaler til læreruddannelsen. Har man ikke et gennemsnit på 7 eller derover med sig fra studentereksamen, kan man søge ind via kvote 2 og komme til samtale for blandt andet at blive vurderet på sin motivation. Det gjorde 20-årige Mie Petersen fra Slagelse.

Publiceret

OPTAGELSESSAMTALER pålæreruddannelsen

Alle, som har under 7 i gennemsnit fra den adgangsgivendeeksamen skal søge ind via kvote 2 og efterfølgende til enoptagelsessamtale, der afholdes på professionsskolerne iforåret.

Optagelsessamtalerne er ens alle steder og er delt op i to gange15 minutters forberedelse og 15 minutters samtaler. Denoptagelsessøgende bliver vurderet på seks forskelligeparametre:

  • Motivation
  • Kognitiv formåen
  • Samarbejdsevne og personlig integritet
  • Kommunikationsevne
  • Etisk formåen
  • Faglig tekstforståelse og teksthåndtering

Ansøgerne bliver bedømt med en samlet score, som giver etbillede af ens evne til at håndtere og gennemføre studiet. Man kanfå mellem 6 og 42 point i alt. I tillæg til præstationen fraoptagelsessamtalerne gives karaktergennemsnittet fra ansøgerensadgangsgivende uddannelse en pointværdi, som lægges til scoren frainterviewene. Er den samlede score på under 30, bliver manafvist. 

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Mie Petersen drømmer om at blive lærer. Hun har søgt ind på kvote 2 på alle tre læreruddannelsessteder i København, og skal til optagelsessamtale på UCC.

Æggeuret er lige netop sat i gang, da underviser på læreruddannelsen Katrine Scheibel stiller det første spørgsmål: Hvad handler teksten om?

Mie Petersens stemme ryster lidt, da hun begynder at forklare: Teksten handler om nogle lærerstuderende, der er i praktik og har problemer med, at eleverne bruger en hård tone, og derfor taler med en praktikvejleder.

Inden denne samtale har Mie Petersen haft 15 minutter til at forberede sig med udgangspunkt i en tekst på omkring en halv side. Tre af de spørgsmål, hun bliver stillet til samtalen, har hun fået til forberedelsen, så dem har hun skriblet lidt noter til. Spørgsmålet: "Hvilke dilemmaer er der i teksten", er et af dem.

"Jo, der er jo det, at praktikvejlederen ikke kender klassen særlig godt, og kun for noget dårligt", fortæller Mie Petersen og kigger ned i sine noter, inden hun fortsætter: "Klasselæreren, der derimod har et meget bedre kendskab til eleverne, synes ikke, det hårde sprog er problematisk".

Katrine Scheibel nikker og spørger, hvordan hun selv ville agere som studerende.

"Jeg ville italesætte det", svarer hun med det samme.

 

Mie Petersens styrker og udfordringer

Til optagelsessamtalen skal Mie Petersen til to forskellige interviews, der hver varer 15 minutter plus 15 minutters forberedelsestid. Det første har fokus på personlige motivation i forhold til læreruddannelsen og lærerarbejdet, og udgangspunktet for samtalen er en case med dilemmaer fra lærerverdenen.  Det andet interview har fokus på studieteknik, og samtalen bygger derfor på en lidt længere tekst, hvor den optagelsessøgende skal forstå og tolke problemstillinger.

Helt siden 9. klasse har Mie Petersen tumlet med ideen om at læse til lærer. Hun var inspireret af sine egne lærere, og så kan hun godt lide at arbejde med børn og unge. Sabbatåret blev da også brugt på at teste lærerdrømmen af med et job som lærervikar på en folkeskole, og det er hendes primære motivation for at søge ind på studiet.

De erfaringer hun har gjort sig som vikar i folkeskolen, inddrager hun også  i optagelsessamtalen.

Da hun bliver spurgt, hvad hendes stærke sider er, svarer hun:

"Jeg er god til at skabe relationer, og som lærervikar fandt jeg ud af, at jeg også er god til at undervise. I perioder fulgte jeg den samme klasse i et bestemt fag. Jeg lærte meget af det, og det kom til at fungere rigtig godt".

"Bip, bip, bip". Æggeuret ringer og tiden er gået, men Mie når lige at svare på, hvad hendes største udfordring som lærerstuderende bliver:

"Det faglige, tror jeg, at forstå det hele ordentlig. Men det er jeg helt forberedt på og klar til at arbejde for". 

Over halvdelen af de nye lærerstuderende har 7 i snit

Anden samtale er tekstnær

Lige så snart den første samtale er overstået, skal Mie Petersen igen ind og forberede sig. Denne gang på baggrund af en længere artikel om en skoles kommunikationsstrategi for at bekæmpe et dårligt ry grundet en stor andel af tosprogede.

Hun skubber håret om bag ørerne, mens hun læser, og af og til noterer hun et par sætninger på blokken. Da de 15 minutters forberedelse er gået, og hun skal til endnu en samtale, har hun nået at skrive omkring en halv side. Intervieweren er nu underviser Fie Høyrup og fokus i denne anden samtale er tekstforståelse og studieteknik.

Til samtalen taler de om, hvorvidt artiklen har en tendens, og kommer også ind på, hvad tosprogede elever betyder for en skole.

Mavefornemmelsen er god

Samtalerne gik godt, synes Mie Petersen, og teksterne var ikke så svære. Alligevel var hun nervøs under forløbet:

"Det var lidt ligesom at være til eksamen i 3.g. Jeg var meget nervøs, men da vi først gik i gang, var det ikke så slemt. De regnede med, at man selv lagde ud, men derefter synes jeg, de var gode til at spørge ind, og dialogen var egentlig meget fredelig".  

Hun oplevede det som en fordel at have lærererfaring med i bagagen, som hun kunne bruge som referenceramme under samtalen. Inden optagelsessamtalerne havde hun forberedt sig lidt ved at læse om uddannelsen og overveje hvorfor hun vil være lærer, i tilfælde af at det var nogle af spørgsmålene.

"Det er svært at sige, hvordan det er gået, men jeg har en god mavefornemmelse," fortæller Mie Petersen, der krydser fingre for, at hun scorede nok point til at få en studieplads. Den 31. juli får hun svar på, om hun er blevet optaget på læreruddannelsen.

I 2013, det første år med de nye optagelseskrav, var det kun tre procent af kvote 2-ansøgerne, der ikke blev optaget. Det antal er steg sidste år, så 12 procent eller 233 ansøgere fik nej til optagelse efter samtalen, fordi de fik under den fastsatte minimumsscore på 30 point på den pointskala, intervieweren bruger. Den væsentligste frasortering sker dog før samtalerne - 22 procent af de indbudte mødte nemlig slet ikke op til optagelsessamtale i 2014. 

Samtaler skaber motiverede ansøgere

Lige efter samtalerne noterer Fie Høyrup og Katrine Scheibel, hvor mange point, Mie Petersen har scoret på forskellige parametre.  De har begge været på kursus i at interviewe ud fra den national udarbejdet guide, hvor de har trænet både bedømmelser og spørgeteknik på statister.

"Jeg kigger særligt efter deres begrundelser for at læse til lærer. Jeg bliver altså ikke overbevist af, at nogen siger, det er fordi, de gerne vil arbejde med børn.  Til gengæld er det meget mere overbevisende, hvis man kan fortælle, at erfaringer fra jobbet som lærervikar har givet lyst til og mod på at fortsætte i den retning", siger Katrine Scheibel.

Fie Høyrup fortæller, at målet med kvote 2-ordningen og samtalerne er at sortere de svageste studerende fra og dermed mindske frafaldet fra læreruddannelsen. Ved at stille krav håber hun, at læreruddannelsen får mere motiverede og dygtige ansøgere.

Katrine Scheibel er også begejstret for konceptet. Hun mener, at mange ville have godt af at tage til en samtale, fordi man som uddannelsessøgende bliver skarpere på, hvad læreruddannelsen kan, og hvorfor man er motiveret for at blive lærer.  

Karaktersnittet blandt nye lærerstuderende stiger fortsat