Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning.

Den konservative undervisningsordfører, Lise Bertelsen, tager grundlæggende fejl, når hun her på Folkeskolen argumenterer for, at kristendomskundskabsfaget skulle give demokratiske og medborgerlige kompetencer, der ifølge Bertelsen er fraværende hos mange ikke-vestlige indvandrere.

Kristendomskundskabsfaget har ikke og har aldrig haft et særligt fokus på at uddanne eleverne til at deltage i det demokratiske samfund. 

Faget handler ikke om demokratiteori, det behandler ikke retsstatens principper og opøver hverken den demokratiske dialog eller afprøver mulighederne for demokratisk deltagelse i samfundet.

Kristendomskundskabsfaget er et ikke-forkyndende fag, der behandler religiøse, filosofiske, etiske og kulturelle spørgsmål. Sådanne fag har vi brug for i skolen, men at tillægge det fag ansvaret for at uddanne eleverne til at stemme og deltage aktivt i demokratiet er som at bede dansklæreren stå for at uddanne eleverne i integralregning. 

Samfundsfag er svaret på den demokratiske dannelse

Hvis vi gerne vil styrke den demokratiske dannelse hos vores elever – også hos dem med ikke-vestlig baggrund – er der et andet fag end kristendomskundskab, vi skal kigge mod: Samfundsfaget. 

Her arbejder lærerne helt konkret med de udfordringer, Lise Bertelsen skitserer, og der er her, eleverne lærer, hvordan man deltager i den demokratiet.

Desværre ser vi i dag en skævhed i tildelingen af skoletimer. Hvor kristendomskundskab undervises på alle klassetrin fra 1.-9. (undtaget det klassetrin, hvor nogle elever går til konfirmationsforberedelse, og præsten derfor overtager ansvaret), undervises samfundsfag kun på 8.-9. klassetrin. 

Hvis Lise Bertelsen og Det Konservative Folkeparti virkelig ønskede at gøre noget for at danne vores yngre generationer til gode, demokratiske samfundsborgere, burde hun opprioriterer timetallet i samfundsfag, i stedet for at lukke en fritagelsesmulighed, som forsvindende få elever benytter sig af. 

Folkeskoleaftale uden demokratiske initiativer

Jeg undrer mig over, hvor højt prioriteret den demokratiske dannelse er hos Det Konservative Folkeparti, når man i pressen kan se Lise Bertelsen stå, sammen med ordførerne og ministeren, mens de stolt præsenterer den nye folkeskoleaftale. 

Det er en aftale, som ikke har ét eneste nyt initiativ på elevdemokratiet og den demokratiske dannelse, så det klinger hult, når den konservative undervisningsordfører går til kamp for demokratisk dannelse med et symbolpolitisk forslag. 

Hvorfor gjorde hun ikke det i forhandlingslokalet, hvor hun kunne have kæmpet for noget, der ville gøre en reel forskel for den demokratiske dannelse?

Der er så meget, man kunne have gjort. Man kunne have genindført klassens time som et ugentligt rum – ikke til skærekage og UNO-spil – men til samtaler om hvordan klassen fungerer og give eleverne medindflydelse på undervisningen. 

Man kunne have sat penge af til at opkvalificere elever og lærere i at deltage i demokratiet. Man kunne have valgt også have udvidet antallet af elev- og medarbejderrepræsentanter i skolebestyrelserne, når man nu inviterer den lokale brugsuddeler og det lokale spejderkorps derind.

Men vigtigst af alt: Man kunne have styrket det eneste fag i skolen, der aktivt arbejder med demokratisk dannelse og deltagelse: Samfundsfaget.

Deltag i debatten - send dit indlæg på 400-600 ord til debat@folkeskolen.dk