Et nyt kapitel begynder i disse dage og uger. På landets læreruddannelser er en helt ny studieordning trådt i kraft, og det nye kuld af studerende er dermed prøvekaniner på fag og idéer, der hidtil kun har stået skrevet på papir.

Nanna Gaarn Johansen og Cornelia Güntelberg Jensen er to af de prøvekaniner og har deres anden introdag på Københavns Professionshøjskole. De har begge to valgt dansk i indskolingen og glæder sig til at blive lærere. For dem har den nye læreruddannelse ikke betydet det store for, hvorfor de søgte ind.

”Jeg havde nok valgt den alligevel. Jeg ved, at læreruddannelsen har været lavet om mange gange, og for mig betyder det ikke så meget”, siger Nanna Gaarn Johansen på 23.

Men hun glæder sig alligevel over, hvor meget det praktiske kommer til at fylde.

”Jeg glæder mig til at dykke ned i fagene og lære en masse ovenpå mine sabbatår. Gå lidt i skole igen. Og så er det fedt, at man skal i praktik en dag om ugen. Jeg hører, at mange bliver overvældede af at stå derude, når de er færdige, så det er en god måde at forberede sig på”.

Vil hjælpe inklusionsbørn

Cornelia Güntelberg Jensen på 20 år havde nok også søgt uddannelsen, om det var den gamle eller nye studieordning. Men alligevel fylder ét af de nye undervisningsfag meget for hende.

”Jeg ved, at inklusionsbørn ikke altid bliver rummet godt nok i klassen, måske fordi mange lærere ikke har fagligheden til det. Så jeg glæder mig meget til at dykke ned i det nye fag specialpædagogik, så jeg kan blive ordentligt klædt på til virkeligheden, hvor der jo virkelig er behov for de kompetencer”.

Cornelia Güntelberg Jensen har i et par år været støttepædagog på en folkeskole og blandt andet haft understøttende undervisning. Her er hendes interesse og omsorg for ’inklusionsbørnene’ opstået.

”Det er nok også derfor, jeg har valgt indskolingen. Jeg vil gerne være med, fra de er helt små, og hvor man kan hjælpe dem til at få en god start på skolen og livet. Mange bliver ikke rummet godt nok, og det er virkelig trist”.

Droppede sociologi

Nanna Gaarn Johansen har ikke erfaring fra en skole, men har arbejdet i en børnehave i løbet af sine fire sabbatår. Hun glæder sig til at arbejde med børn igen og udnytte læreruddannelsens både teoretiske og praktiske elementer.

”Jeg har læst et halvt år på sociologi og droppede ud, fordi jeg synes, det blev for teoretisk og fluffy. Og så valgte jeg læreruddannelsen, fordi der er mange af de interessante emner, som man kender fra sociologien, men hvor det praktiske er koblet på. Det glæder jeg mig meget til at prøve”, siger Nanna Gaarn Johansen.

Ny praktik giver hurtigt hår på brystet

Bodils 8. læreruddannelse

Ny læreruddannelse: Jeg ser frem til at møde næste års studerende

For lektor i dansk på UC Nordjylland Bodil Christensen, der har ”overlevet” syv  forskellige læreruddannelser, er det også spændende at komme i gang med nummer otte. Hun glæder sig især til den udstrakte praktik.

”Vi kommer til at have en helt anden fælles grundforståelse, når alle kommer ud på de fælles skoler. Den teori, vi gennemgår, kan kvalificeres af de studerende på en anden måde, og jeg glæder mig meget til at høre, om de f.eks. synes, at en tekst slet ikke holder i virkeligheden. Det giver nogle gode diskussioner, tror jeg”, siger Bodil Christensen.

Den garvede underviser er også begejstret for, at modulopbygningen på læreruddannelsen er fjernet.

”Før kunne det godt blive meget afbrudt, fordi modulerne lå spredt. Nu får jeg mulighed for at lave en mere kontinuerlig udvikling, hvor vi kan bygge ovenpå det, vi lærte i sidste uge. Og faget kommer til at have en stærkere identitet og eksistere i egen ret. Det tror jeg er en stor gave”.

”Også for de studerende, der samtidig får mere tid på skolen, mere reel undervisningstid. Der er givet mere undervisningstid til alle i læreruddannelsen. Selvstudie er nødvendigt, men undervisning er basis for at selvstudiet giver mening”.

Ny undersøgelse: Mange lærerstuderende har overvejet at droppe ud

Af de otte forskellige læreruddannelser synes Bodil Christensen, at denne her rammer lige, som den skal.

”Der er ikke noget, jeg ville ændre ved den nye uddannelse. Den minder meget om den i 1966, men det skal jeg nok ikke sige for højt, politikerne vil gerne føle, at de har opfundet den dybe tallerken”.

For Bodil Christensen er noget af det vigtigste ved læreruddannelsen, at den forbereder de studerende til en til tider svær hverdag. Derfor roser hun den nye formålsbeskrivelse, der lægger vægt på frihed og alsidighed.

”Jeg er vældig glad for formålsbeskrivelsen. Den er konkret og siger noget om, at de studerende i løbet af uddannelsen skal dannes, lære at lytte, have perspektiv og være åbne overfor mange forskellige synspunkter".

"Jeg synes, det er en stor opgave de får, og noget af det, man har brug for som lærer, er, at man kan stå fast på jorden, når man møder en lang række fordomme og meninger fra politikere og forældre. Det kræver meget personlighed og alsidighed. At man som lærer selv kan tage nogle valg".