Startskuddet til ultra:bit gik i 2018, hvor ultra:bit-indsatsen uddelte gratis mikrocomputere, de såkaldte BBC micro:bits, til skoler i hele Danmark.

Ultra:bit styrker elevernes interesse i kodning - men ikke deres digitale dannelse

I tre år har DR, CFU og Astra i indsatsen ultra:bit udstyret tusindvis af elever med en såkaldt micro:bit. En evaluering af indsatsen viser, at det har styrket elevernes interesse for kodning.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Eleverne har lært at kode og opnået forståelse for, hvad programmering bertyder uden for en skolekontekst.

Eleverne er blevet mere interesseret i kodning, og de synes, det er sjovt. Men deres lærere vurderer, at det har bidraget minimalt til deres digitale dannelse.

Sådan lyder overskrifterne i en delevaluering af indsatsen ultra:bit, som nu har kørt i tre år. Evalueringen er lavet på mellemtrinnet. og er udført af Naturfagenes Evalueringscenter (NEUC).

ultra:bit er en fælles læringsindsats udført af DR, CFU, Astra og er støttet af Industriens Fond.

Kodning i skolen: Nu kan elever i 7. og 8. klasse også blive en del af ultra:bit

"Indsatsen viser, at når vi både giver børnene adgang til teknologi og samtidig støtter skolerne i at undervise med og om teknologi, så gør det en forskel", siger Søren Grosen, formand for CFU Danmark i en pressemeddelelse.

Ni ud af ti skoler har deltaget

Startskuddet til ultra:bit gik i 2018, hvor ultra:bit-indsatsen uddelte gratis mikrocomputere, de såkaldte BBC micro:bits, til skoler i hele Danmark.

Siden da har 9 ud af 10 skoler i Danmark været med i ultra:bit og benyttet de mange tilbud til undervisningen så som læringsevents, lærerkurser fra CFU, digitale undervisningsforløb fra DR Skole og børneprogrammer om teknologi og digital dannelse fra DR Ultra.

Desuden arrangerer ultra:bit årlige innovationskonkurrencer samt fysiske og digitale camps, hvor flere end 10.000 elever årligt deltager.

Evalueringen peger på, at det motiverer eleverne, at man kan lykkes med noget, når man arbejder med ultra:bit.

De fleste elever mener, at man kan bruge BBC micro:bits til at skabe nye ting, og omkring halvdelen har selv prøvet at bruge teknologi til at skabe nye ting.

60.000 elever i 4. klasse får egen mikrocomputer til kodning

Mange lærere fortæller i evalueringen, at det bl.a. er de gode erfaringer med første runde af ultra:bit, der har fået dem til at genvælge det, og de fleste vil anbefale ultra:bit til kolleger eller andre i deres netværk.

I evalueringen vurderer 68 procent af lærerne, at deres elever i nogen eller mindre grad udviser digital dannelse. 18 procent svarer i høj eller i meget høj grad, mens 12 procent svarer i lav grad eller slet ikke.

51 procent af lærerne svarer, at ultra:bit-indsatsen i nogen grad har spillet en rolle i elevernes digitale dannelse, mens 40 procent svarer i mindre grad, i lav grad eller slet ikke.

1298 elever og 52 lærere i 4.-6. klasse har svaret. Ultra:bit-indsatsen fortsætter for alle elever i 4. til 8. klasse til og med 2023.

Læs mere

Læs hele evalueringen her

Powered by Labrador CMS