Debat

Giv eleverne deres digitale ansvar tilbage!

De fleste lærere oplever, at sociale medier og smartphones fylder meget i elevernes hverdag. Eleverne bruger både Instagram, Snapchat og et væld af andre apps, og det giver både problemer for læring, undervisning og elevernes generelle evne til at koncentrere sig. Spørgsmålet er, hvordan skal vi gribe problemet an, hvis vi rent faktisk gerne vil se ændringer?

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Eleverne på de danske folkeskoler mister i høj grad kontrollen over, hvad de foretager sig, når de er på internettet, fordi deres opmærksomhed bliver afledt. Victor F. Hendricks og Mads Vestergaard beskriver i deres artikel “Opmærksomhedsøkonomi” opmærksomhed som en dyrebar ressource, som kan handles. (Hendricks & Vestergaard, 2017, s. 30) Det skyldes, at sociale medier, dagblade, netshops etc. hele tiden kæmper om din opmærksomhed for at lukrere på den.

Elever benytter sig af en bred vifte af sociale medier til daglig. Hvert medie/informationsrum tilbyder hver især forskellige typer adfærdsbestemmende regelsæt, som ikke går i hak med hinanden. Når elever skifter mellem disse forskellige medier konstant, så forsøger de at skille deres opmærksomhed i forskellige informationskamre. Hendricks kalder dette fænomen for pinball-effekten (Hendricks & Wiewiura, 2016). Dette resulterer i kognitiv diffusion eller en form for desorientering.   

Denne konstante kamp om elevernes opmærksomhed fra både lærere og ting på nettet, er naturligvis blevet til presserende problemstilling i folkeskolen. 

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Vi ser mange steder, at løsningen er at inddrage telefoner hele skoledagen eller nægte adgang til sociale medier på computere. Begrundelsen for disse beslutninger hviler ofte på et ønske om, at elevernes opmærksomhed er rettet mod læreren. Men så bliver det en kamp om opmærksomhed, som eleverne ikke selv får lov til at kæmpe. Når man inddrager elevernes telefoner, så umyndiggør man eleverne, fordi man ikke giver dem mulighed for at arbejde med at gennemskue, hvordan sociale medier manipulerer. Fratagelse af telefoner er garanteret en effektiv løsning, men den er ikke langsigtet. Måske er løsningen i virkeligheden at finde ud af, hvordan vi kan styrke elevernes digitale myndiggørelse frem for at fratage dem den?

Hvis vi vil løse dette problem, må vi altså ændre vores didaktiske tilgang. Al ny forskning tyder på, at elever er langt mere motiverede, når de har indflydelse. Det handler altså om, hvorvidt børnene skal være med som ligeværdige partnere, og om børn og voksne skal samarbejde eller modarbejde hinanden. (Warming, 2011, s. 21) 

En del af løsningen kan være at gøre elever bevidste om, hvordan sociale medier forsøger at manipulere dem til at bruge mere af deres opmærksomhed på platforme som Instagram, TikTok og Snapchat. Ved man, hvordan og hvornår man bliver manipuleret med, får man også en idé om, hvorfor manipulationen virker, og hvad man skal gøre for at undgå eller skrue ned for den. 

Det er ikke nemt - til gengæld gør det eleverne i stand til at klare sig i et samfund fyldt med manipulerende distraheringer. Det er en investering i fremtiden. 

Powered by Labrador CMS