Anmeldelse

Kodning for alle
Kodning for alle

Teknologiforståelse i matematik

Det kræver mere faglig indsigt at kaste sig ud i projekter som de beskrevne. Forfatterne er udmærket klar over problemet, som skyldes et mangeårigt svigt i uddannelsen af lærerne.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Filmkompagniet har udgivet et gratis materiale med titlen: ”Kodning for alle”. Materialet er tænkt til at bistå lærerne i forbindelse med forsøgsfaget teknologiforståelse – men lur mig, om ikke ”forfatterne” har den bagtanke, at materialet også kan anvendes af matematiklærere uden forsøgsfag.

Fakta:

Titel: Kodning for alle

Forlag: Filmkompagniet

Det er i givet fald en bagtanke, denne anmelder helt kan tilslutte sig, og begrundelser for at gøre det i matematikundervisningen kan man sagtens finde i vejledningen til det tværgående tema ”It og medier”.

Forfatterne i gåseøjne ovenfor, fordi basismaterialet er fire film, hvor hovedrollerne indehaves af henholdsvis Lis Zacho, lærer og matematikvejleder på Lindevangskolen i Frederiksberg Kommune, og Mads Remvig, lærer og læringsvejleder på Beder Skole i Aarhus Kommune.

De fire film tager hver især et undervisningsmæssigt udgangspunkt givet i titlen, og fremstillingen retter sig mod bestemte klassetrin – givetvis fordi filmene med større eller mindre autenticitet i glimt skildrer forløb på de angivne klassetrin. Det er ikke dokumentarfilm eller reportager – filmene skal vise kollegaer noget om, hvad sådanne forløb kan gå ud på, og hvordan man kan gøre, og det gør de udmærket. Enhver lærer kan forestille sig fraklip af forskellig art, som det ikke havde været formålstjenligt at beholde.

Filmene viser også brugen af nogle konkrete programmeringssprog af typen blokprogrammering og udviklet til brug for børn, nemlig TinkerCad (film 1), Scratch (film 2 og 3) og Turtle (film 4). Film 1 og 2 er målrettet 4. klasse, film 3 er tiltænkt 6., og film 4 er til 8 klasse.

Programmeringssprogene TinkerCad og Scratch er givne produkter. Turtle er her en kategori, og i filmen anvendes TurtleCoder, som er et tysk produkt.

Hertil knytter sig yderligere fem film, hvor der gives nogen instruktion i brugen af de forskellige programmeringssprog. Tre film om Scratch, en om TinkerCad og en om TurtleCoder. Det er fint, hvis man kender disse programmeringssprog i forvejen, ellers slår det slet ikke til. Hvis man har interessen og tiden, kan man finde flere instruktionsvideoer til disse programmeringssprog på YouTube.

Der er også skriftligt tillægsmateriale - kaldet undervisningsmateriale – men det er vist til forfatternes egen undervisning eller kursusvirksomhed. Den didaktisering, der ville betyde, at andre lærere relativt let ville kunne anvende tillægsmaterialet, er ikke tilstrækkelig.

Det samlede materiale bygger på forfatternes omfattende erfaring og viser igen, at man udmærket kan gennemføre fornuftige undervisningsforløb med børn, hvor de både kan udvise kreativitet, lære noget matematik, stifte bekendtskab med programmering og udvide deres forståelse af informationsteknologiens muligheder og umuligheder. Det er ikke ny viden. Sådanne forløb har lærere – omend ikke mange – gennemført i mere end en snes år.

For matematiklærere, som gerne vil i gang med teknologiforståelse, er ”Kodning for alle” et udmærket sted at starte; men man skal også læse lektien på https://emu.dk/grundskole/teknologiforstaelse.

Der er et kæmpeproblem i det her. Det kræver mere faglig indsigt end grundig gennemgang af de anmeldte materialer at kaste sig ud i projekter som de beskrevne. Det har ikke noget med materialerne at gøre, og forfatterne er udmærket klar over problemet, som skyldes et mangeårigt svigt i uddannelsen af lærerne. Et svigt, som tog sin begyndelse i midten af 1980'erne, og som ikke er imødegået endnu. I mange år har lovgivere, skolepolitikere og administratorer ønsket og stillet krav om, at lærere skulle have linjefag i fag, de underviser i. Men undervisning i informationsteknologi, digital dannelse eller – nå ja – teknologiforståelse kræver åbenbart ingen uddannelsesmæssige forudsætninger hos underviseren.

Powered by Labrador CMS