Det er i høj grad frygten for at være det næste mobbeoffer, der gør, at hver fjerde unge vælger ikke at gribe ind, når de er vidne til deling af nøgenfotos eller digital mobning.

Ny undersøgelse: Mange børn og unge griber ikke ind, når de er vidne til ulovlig deling af nøgenfotos

Mange børn og unge ser passivt til, når en jævnaldrende bliver udsat for digital mobning eller er offer for ulovlig deling af bøgenbilleder, viser ny undersøgelse fra Det Kriminalpræventive Råd. Rådet efterlyser mere forebyggende samarbejde mellem lærere og forældre.

Publiceret Senest opdateret

Frygten for at blive upopulær eller følelsen af alligevel ikke at kunne gøre nogen forskel, er to af de hyppigste grunde til, at børn og unge undlader at gribe ind, når de er vidne til digital mobning eller deling af ulovligt billedmateriale.

Det er konklusionen i en ny rapport fra Det Kriminalpræventive Råd.

Undersøgelsen viser, at to ud af fem unge har været vidne til ulovlig deling af krænkende fotos, videoer med nøgenhed eller ydmygende situationer.

Undersøgelse viser også, at hver fjerde ung ser passivt til, når de er vidne til digitale krænkelser.

Det kan få store konsekvenser, siger analytiker i Det Kriminalpræventive Råd Helena Juul Kanafani.

"Forældre eller andre voksne ved sjældent, hvad der foregår, når de unge er online, og det kan betyde, at et billede kan blive delt mange gange, før der bliver grebet ind".

"Hvis vi kan få de unge til at handle, fx ved at bede gerningspersonen om at stoppe delingen eller gå til en voksen, kan vi bremse mange af de her sager, før de udvikler sig og gør krænkelsen endnu værre", siger Helena Juul Kanafani i en pressemeddelelse.

Det kan de unge gøre anonymt

På de fleste sociale medieplatforme kan man anmelde krænkende indhold anonymt. Derudover kan man kontakte fx

SletDet-rådgivningen, der er en fortrolig rådgivningstjeneste hos Red Barnet, eller

BørneTelefonen, som er en anonym rådgivningstjeneste, Børns Vilkår står bag, for at anmelde krænkende indhold. Krænkende indhold kan også anmeldes på

politi.dk, men her er man ikke anonym.

Hos Det Kriminalpræventive Råd rådgiver man også unge til at gå til en voksen og få hjælp, f.eks. en lærer eller forælder.

Kilde: Det Kriminalpræventive Råd

Lærere skal være med til at udbrede viden om handlemuligheder

Gennem interviews med udskolingselever og et omfattende spørgeskema tyder det på, at de unge ikke har godt nok kendskab til især de anonyme muligheder for at handle.

"Når vi spørger de unge, hvorfor de ikke griber ind, fortæller de, at de frygter at komme til at stå udenfor fællesskabet eller selv at blive offer".

"I den forbindelse efterspørger de unge selv muligheden for at anmelde krænkende indhold anonymt fx via den enkelte sociale medieplatform eller ved at gå flere sammen om at handle", fortæller Helena Juul Kanafani

Det kalder ifølge Det Kriminalpræventive Råd på, at lærere og forældre samarbejder langt mere om at udbrede kendskabet om de unges handlemuligheder.

"Der er et stort behov for at få udbredt kendskabet til disse handlinger og gør dem mere tilgængelige, så endnu flere griber ind. Det er vigtigt, at de unge finder en måde at handle på, som de selv er tryg ved. På den måde kan vi forebygge ulovlig deling af fx nøgenbilleder", siger Helena Juul Kanafani.

De unge i undersøgelsen peger også selv på, at der skal være mere fokus på at skabe et sundt ungefællesskab allerede i de små klasser, så det bliver normen at gribe ind over for krænkende adfærd, lyder det fra Det Kriminalpræventive Råd.

Læs hele undersøgelsen fra Det Kriminalpræventive Råd, og se rådets undervisningsmateriale til netop at forebygge digitale krænkelser.