Denne 8 meter lange robåd har allerede været over Atlanterhavet en gang. Nu er idrætslærer Marie Adserballe (til venstre) klar til at tage den over en gang til.
Privatfoto
Om to uger begynder idrætslærers vilde rotur over Atlanten
Der er kun to uger til, at folkeskolelærer og ekstremsportsentusiast Marie Adserballe drager ud på lidt af en rotur hele vejen over Atlanterhavet. Inden da har hun brugt et halvt år på at træne, når hun ikke lige har undervist.
”Vi er klar. Så klar som man kan være”, siger folkeskolelærer og ekstremsportsentusiast Marie Adserballe.
Hendes ekstreme rotur over Atlanterhavet er lige om hjørnet. Hun og to holdkammerater stævner ud fra de Kanariske Øer den 12. december - og efter planen får de først fast grund under fødderne igen i starten af februar.
I sommer var Folkeskolen med, da idrætslærer Marie
Adserballe og de to holdkammerater lige havde fået deres robåd i vandet i
Nordsjælland.
Dér - et halvt år senere - har de nu samlet opholdt sig minimum 120 timer. Sejlet en tur til Hesselø og tilbage, lært en masse knob og ved, hvad de skal
gøre, hvis en af dem falder overbord i Atlanterhavet.
Roning, job – og ikke så meget andet
Til daglig er Marie Adserballe lærer på Øster Farimagsgades Skole i København. Sammen med to venner har hun dannet holdet Rowmodels og tilmeldt sig Talisker Whisky Atlantic Challenge, et årligt kapløb i robåd fra La Gomera ud fra Afrikas kyst i øst til caribiske Antigua i vest.
”Vi har haft et sindssygt travlt efterår. Det har været så
mange ting, der skulle være i orden, inden vi kunne sende båden afsted til La Gomera.
Nu er vi klar til at tage af sted”, fortæller Marie Adserballe.
Så nu står den på orlov fra lærerlivet. Det
betyder afslutningen på et meget langt forløb, hvor træning og andre
opgaver relateret til turen har ædt stort set al fritid.
”Det er gået med at passe jobbet, men kun lige”, siger hun.
”Det
handler også om, at arbejdstiderne er så ufleksible i forhold til mine teamkammeraters.
Så vi har brugt mange aftener og weekender på at forberede os. Jeg er glad for, at den travlhed ikke varer mange flere måneder, det må jeg sige”.
Vennerne – dem håber hun stadig er der, når hun kommer
tilbage. For det er ikke meget hun har set til dem i det sidste års tid, siger
hun.
’Eleverne synes jeg er sej’
Marie Adserballe har hele tiden planlagt, at hendes elever skal kunne
følge med i turen. For eksempel ved at hendes klasser jævnligt tjekker, hvor
langt hun er kommet.
Det kan lade sig gøre, fordi båden er udstyret med GPS-sporing.
”Min elever synes, det er så spændende, at jeg skal
afsted”, fortæller hun.
”I august havde jeg dem med en tur til havnen, så de
kunne se båden, komme ombord og stille alle de spørgsmål, de ville. De har så
mange spørgsmål. Jeg kan også høre på deres forældre, at de også synes, at det er
spændende og noget, de taler om derhjemme”.
En del af Marie Adserballes motivation til at kaste sig ud i den
lange tur er at være en inspiration for sine elever og vise dem, at det kan
være sjovt at leve et aktivt liv, og at det fedt at hive noget tid ud af kalenderen
til at forfølge sine drømme.
”Så det er fedt, at de synes, at jeg er ret sej” siger hun.
Hverdag er godt
Marie Adserballe regner med at nå den anden side
af Atlanten i starten af februar, og så vender hun tilbage til jobbet som lærer på
Øster Farimagsgades Skole i uge 8.
”Det med at vende tilbage til hverdagen er faktisk noget at
det, der fylder mest hos vores coach”, fortæller hun.
”Han synes, vi skal tilbage
så hurtigt som muligt, og at det passer fint, at jeg starter på job lige efter
vinterferien. Selv kan godt tænke ’puha, jeg kunne godt bruge lidt mere tid, før
jeg igen skal stå foran 28 børn’. Men det skal nok gå. Jeg kan rigtig godt lige
min hverdag.”
Du kan følge Marie Adserballe og hendes hold på deres rowmodels.dk.