Med planlægning, omtanke, kreativitet og vilje kan idrætslærere få elever med en funktionsnedsættelse med i undervisningen.

Ny vejledning viser vej til inkluderende idrætsundervisning

Det kan være svært at inkludere elever med funktionsnedsættelse i idrætsundervisningen. I en ny vejledning viser Handicapidrættens Videnscenter, hvordan idrætslærere med planlægning, omtanke, kreativitet og vilje åbner døren for alle elever.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Set over ti års skolegang er idræt folkeskolens tredje største fag. Alligevel må mange elever med en funktionsnedsættelse sidde uden for eller kun deltage sporadisk i folkeskolens idrætstimer.

"Om børnene er inkluderet eller ekskluderet i idræt betyder meget for deres oplevelse af, om de er med i skolens fællesskab i det hele taget. Desuden giver idrætsundervisning nogle erfaringer med krop og bevægelse, som de kan overføre til frikvartererne og til samværet med kammeraterne i fritiden. Og så er der hele det sundhedsmæssige aspekt", siger konsulent Tine Soulié fra Handicapidrættens Videnscenter. Hun har skrevet den nye vejledning sammen med idrætslærere fra henholdsvis Asgårdsskolen i Ringsted og Egmont Højskolen ved Odder.

Lærerne efterlyser redskaber

For nogle år siden undersøgte Videnscentret, hvordan det så ud med deltagelsen i idræt for børn med funktionsnedsættelse på skoler i det gamle Roskilde Amt. Resultatet var nedslående.

"Lærerne fortalte, at det var en svær opgave at få børnene med, og at de havde brug for hjælp. Siden har jeg været rundt på skoler, som inkluderer børn med funktionsnedsættelser i idrætsundervisningen, for at se, hvad de gør. På den baggrund har vi skrevet vejledningen, som er vores bedste bud på, hvad idrætslærerne har brug for", siger Tine Soulié.

Hæftet præsenterer metoder, fif og ideer til, hvordan det kan lade sig gøre at undervise alle. Det handler blandt andet om at få skabt en klassekultur, hvor eleverne støtter op om, at alle er aktive deltagere.

"De andre elever får også noget ud af det, når man inkluderer alle børn i idrætsundervisningen. Ikke alene kan de være med til at udvikle kreative løsninger. Det giver også læreren en god mulighed for at tale om begreber som taktik, regler og tekniske færdigheder, og hvad der er målet med den enkelte øvelse", siger Tine Soulié

Eleverne kan finde på kreative løsninger

Vejledningen tager udgangspunkt i de kompetencer, eleverne skal tilegne sig. Men Fælles Mål har alene fokus på, hvad eleverne skal lære, og ikke på hvad de skal lave.

"Måske kan man differentiere undervisningen, så der er udfordringer for både de dygtige, og dem der måske kun kan bevæge sig på gulvet. Man kan også lade eleverne arbejde sammen i små grupper, og man kan stille åbne opgaver. I stedet for at læreren dikterer, at eleverne skal lave kolbøtter, kan de komme med forslag til, hvordan de kan lave rotationer", siger Tine Soulié.

Både børn med og uden funktionsnedsættelse er gode til at finde på kreative løsninger, er hendes erfaring.

"Der kan gælde forskellige regler for forskellige børn, så spil og kampe bliver jævnbyrdige. Man kan også justere på banestørrelse og rekvisitter. Børn, der har svært ved at håndtere hurtige bolde, kan spille med balloner eller bolde med en lang svævefase".

Hæftet foreslår konkrete tilpasninger

Elevernes hastighed kan man sænke med karklude under fødderne, eller det kan være et krav, at alle på holdet skal have rørt bolden før en scoring.

Blinde og svagsynede elever hjælper man ved at bruge stærkt farvet tape til at markere netkant, baner, redskaber, mål og baser. Og når den svagsynede elev skal forsøge at ramme nogen i stikbold, skal de andre elever råbe og klappe. Og i fodbold hjælper man eleverne ved at spille ryg mod ryg og med armkrog.

"Det er især børn med bevægelsesnedsættelse eller nedsat syn, som lærere har svært ved at inkludere, men man kan også bruge vejledningens forslag til at få de børn med, der ikke har modet til at kaste sig ud i hurtige aktiviteter. Man siger, at der sidder to-tre stykker i hver klasse, som har svært ved idræt", siger Tine Soulié.

Alle børn kan blive delagtiggjort

Konsulenten regner ikke med, at lærere kan inkludere alle børn i alle aktiviteter på alle niveauer.

"Det forestiller vi os ikke, men hvis man kommer eleverne i møde, kan de blive delagtiggjort i den læringsarena, som idrætsundervisningen er", siger Tine Soulié.

Vejledningen har konkrete forslag til tilpasninger til opvarmning og træning af kredsløb og styrke, atletik, boldspil, gymnastik, leg, rytmiske bevægelser og dans samt udeaktiviteter. Hæftet er gratis og kan bestilles eller downloades via linket til højre.

Læs mere

Vejledningen Inklusion iidrætsundervisningen