FH-direktør fratræder sin stilling
Fagbevægelsens Hovedorganisations direktør har i dag fratrådt sin stilling. En ny direktør skal findes af en kommende ny formand for FH.
Fagbevægelsens Hovedorganisation skal til september vælge ny formand efter, at Lizette Risgaard trak sig i april som anklager som upassende adfærd.
Og nu viser det sig, at FH også skal have ny direktør. For i dag har FH meddelt, at direktør Michael Jacobsen fratræder sin stilling som direktør.
Valget af en ny formand sker på en ekstraordinær kongres den 7. september. I en pressemeddelelse skriver FH i dag, at organisationen og Michael Jacobsen er enige om, at en ny FH-formand skal have mulighed for efterfølgende at sætte sit eget ledelseshold.
Advokatundersøgelsen fra Kromann Reumert blev afsluttet i starten af august, hvor en af konklusionerne blandt andet var, at FH-toppen var frikendt.
Trods det har Michael Jacobsen været suspenderet siden da og frem til mandag, hvor FH annoncerer, at han stopper som direktør.
Michael Jacobsen har været sekretariatschef/direktør for FH siden fusionen mellem LO og FTF.