At røre ved andre og selv blive berørt hjælper unge med særlige behov til at finde deres grænser, både kropsligt og mentalt. Derfor arbejder ASV Horsens bevidst med fysisk kontakt på STU-linjen. Både i idræt og i den øvrige undervisning.

I idræt bruger lærer Jesper Kjær Jensen blandt andet brydning til at få eleverne til at røre ved hinanden.

"Vi arbejder ud fra den tese, at eleverne ikke kan mærke sig selv, før de påvirkes udefra. Det er ud fra et bevægelsespsykologisk perspektiv. Der er tale om dobbeltberøring, for når man rører ved en anden, bliver man også selv berørt, og det hjælper dem til at mærke sig selv og finde ud af, hvorfra og hvortil kroppen går", siger Jesper Kjær Jensen, der tog en pædagogisk diplomuddannelse i krop, bevægelse og kommunikation i 2009.

Brydning vækker lysten til at prøve sig selv af

I modsætning til andre unge kommer STU-elevernes refleksioner om egen formåen sjældent ud af munden. De er nødt til at mærke deres grænser mere fysisk, også selv om de har et sprog.

Dykning giver seks drenge mod på specialklassens undervisning

"Mange af vores elever har ikke en ret god kropsbevidsthed, fordi de ikke har deltaget i idræt og leg i deres opvækst. De har ikke kognitive og fysiske forudsætninger til at være med på det lokale fodboldhold, så de kommer med den erfaring, at de har en krop, som ikke dur til noget", siger Jesper Kjær Jensen.

I brydning laver eleverne basale øvelser til musik, og de bruger hinanden til at arbejde med balance og kropskontakt.

"Det er ikke brydning som til OL. Vi har enkle regler om, at man ikke må slå, rive og bide. Ellers appellerer brydningen til leg og til lysten til at slås og prøve sig selv af. Den lyst får de fleste vækket, når de bliver påvirket til det", siger Jesper Kjær Jensen.

Læreren lægger sig gerne fladt ned på maven

Det kan være en overvindelse at stille sig op foran en modstander. Nogle siger fra, og det er ok. Det vigtigste er, at de bliver bevidste om, hvad de kan og vil bruge kroppen til. Men Jesper Kjær Jensen prøver alligevel at få dem i gang ved at lægge sig fladt ned på maven og bede eleven om at vende ham om på ryggen.

Specialskole giver elever glæde ved idræt og bevægelse

"Det er ret svært, når jeg spænder op, så der blive pustet og stønnet og ikke mindst grinet. Så den øvelse plejer at være god som åbner", siger læreren, der også har inddraget judo, boksning og dans.

"Vi arbejder også med autister, som ikke kan lide at blive berørt. Men man kan altid nærme sig en form for kontakt. Man kan skubbe en hel del til hinanden ved at sætte håndfladerne mod hinanden, eller man kan have en bold i mellem sig. Så rører man ikke direkte ved hinanden, men man mærker stadig kraften fra et andet menneske og dermed sin egen kraft".

Brydning styrker lærerens relationer til eleverne

Når en elev har mod på at bryde, peger han på den, han gerne vil bryde med. Så kæmper de, indtil en af dem kommer ned at ligge eller ryger udenfor måtten.

Nogle gange vil en elev bryde med deres lærer, og den opfordring tager Jesper Kjær Jensen imod.

"Jeg er ikke bare et fagligt medie. Jeg formidler også livsoplysning, og det bruger jeg gerne min krop til. Hvis vi har moslet rundt med hinanden i idræt, ved vi, hvor vi har hinanden, og det styrker vores relation. Derfor drager jeg både mine faglige, personlige og professionelle ben ind i arbejdet",

Mange lærere foretrækker at blive i deres komfortzone, oplever Jesper Kjær Jensen. For så føler de, at de bevarer styringen. Selv har han ikke noget imod i at bevæge sig ud på tynd is sammen med eleverne.

"Når jeg går ind i en brydekamp, har jeg ikke kontrol over, hvordan den udvikler sig. Men det styrker mine relationer til eleverne, når de kan mærke mig som menneske. På den måde skaber jeg en pædagogisk situation, som er nærende for min øvrige undervisning af eleverne".

Vandet er lige koldt for elever og lærere

Man skal arbejde systematisk, metodisk og reflekterende med fysisk kontakt som en pædagogisk tilgang, tilføjer Jesper Kjær Jensen.

"Det er ikke en metode, man tager ind og siger: 'I dag begynder vi'. Det handler i høj grad om lærernes personlige engagement. Vi har også et hold, som vinterbader. Her bryder eleverne virkelig grænser. Det samme gør lærerne. Vandet er lige koldt for alle, og det bringer elever og lærere på lige fod. Forskellen mellem dem bliver visket ud, når de tager hinanden i hænderne og løber ud i vandet. Lærerne involverer i den grad sig selv med deres kroppe, og eleverne kommer i den grad i kontakt med kroppen og mærker grænsen for, hvad de vil være med til".

Hånd på skulderen styrker kommunikationen med eleven

Fysisk kontakt er kommet mere på dagsordenen hos ASV Horsens, efter at Jesper Kjær Jensen og hans kolleger har arbejdet med det i nogle år. Det gælder både i idræt, og når de omgås med eleverne til daglig.

"Vi bruger fysisk kontakt til at understøtte vores kommunikation med eleverne. Vi lægger for eksempel en hånd på skulderen, når vi vil i kontakt med en elev, og det giver ro, når vi laver en bevægelse nedad med kroppen", fortæller Jesper Kjær Jensen.

Det er lærernes erfaring, at den fysiske kontakt for eleverne til at åbne sig.

"De fleste kommer med den oplevelse, at de er utilstrækkelige, men når man tør have fysisk kontakt, tør man også involvere sig i andre nye ting. Vores elever skal for eksempel prøves af på arbejdsmarkedet, så de skal turde tage i praktik på en arbejdsplads, som de ikke kender. Her understøtter en god kropskontakt dem, fordi oplevelser med kroppen giver dem en dybereliggende erfaring og tro på, at de godt kan", siger Jesper Kjær Jensen.