"Eleverne får lov til at være med i hele kæden af, hvad man rent faktisk gør i et demokrati: Debatterer, tager stilling og i sidste ende aktivt og helt konkret placerer sin stemme", siger Signe Refshauge Kjær.

Udskudt skolevalg løber endelig af stablen: "Det er vigtigt, at eleverne oplever konkret at placere deres stemme"

Valgkampen er netop gået i gang til det fjerde landsdækkende skolevalg. Med skolevalget forbereder man meget konkret eleverne i at deltage i demokratiet, fortæller en lærer, der lavede sit eget valg, da det landsdækkende blev coronaudskudt.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

I januar skulle statsminister Mette Frederiksen efter planen være trådt frem og have udskrevet skolevalg for landets skoleelever.

Som så meget andet måtte skolevalget dog lide den tort at blive rykket til senere på året grundet covid-19-pandemien.

I søndags kunne Mette Frederiksen så endelig træde frem ved den fra pressemøder i Statsministeriet velkendte pult og komme med den længe ventede melding:

"Statsministeren har indstillet til Dronningen, at der afholdes skolevalg den 14. oktober".

Det bliver startskuddet til, at omkring 80.000 elever over de næste godt to uger får demokratiundervisning på højtryk, inden det hele kulminerer med en valghandling - ligesom ved et folketingsvalg.

Men for mange lærere bliver skolevalget faktisk årets andet. Signe Refshauge Kjær er en af de lærere, der stablede et valg på benene på egen skole på Djursland, da det landsdækkende blev aflyst i januar.

"Det var et tværfagligt forløb, der handlede om, at eleverne skulle lave deres egne partier og lave deres egne valgvideoer, efter vi havde analyseret de rigtige partiers videoer fra seneste valgkamp", fortæller hun til folkeskolen.dk/historieogsamfundsfag.

"Alt fra navn på partiet til logo til politisk indhold skulle laves fra bunden, og så stemte vi til sidst. Det var nogle landmandssønner med ideer til grøn energi, der vandt".

Konkret forberedelse til demokratiet

Konkret forberedelse til demokratiet

Når Signe Refshauge Kjær valgte at gennemføre skolevalget, var det blandt andet af hensyn til de 9.-klasser, der ville nå at gå ud af skolen, inden det udskudte valg ville nå at blive afholdt.  Det, synes hun ikke, de skulle gå glip af.

"Jeg har oplevet, at politik godt kan være lidt fjernt for nogle. Det er noget, der foregår geografisk langt væk ovre i København, og man må alligevel ikke stemme, før man bliver 18 år", siger læreren.

Signe Refshauge Kjær mener, at skolevalget er en god måde at leve op til den del af formålsparagraffen, der handler om at "forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre":

"Det er fint at tage udgangspunkt i, hvad de forskellige partier mener. Men det er faktisk næsten vigtigere, at man engagerer dem ved, at de får lov til at være med i hele kæden af, hvad man rent faktisk gør i et demokrati: Debatterer, tager stilling og i sidste ende aktivt og helt konkret placerer sin stemme", siger hun.

Motivationen bag, at Undervisningsministeriet i 2014 i samarbejde med Dansk Ungdoms Fællesråd valgte at indføre skolevalget var da også, at danske unge i undersøgelse efter undersøgelse topper i viden om demokrati, men ligger lavt i valgdeltagelse.

Powered by Labrador CMS