Blog
0   2

Skolevalg - demokrati eller ritual?

Abonner på nyt om Om dannelse med mere i dit personlige nyhedsbrev.


Skolevalg er en rigtig god tradition, hvor eleverne lærer om demokrati at at være en del af en demokratisk proces. Men det at stemme og vælge er en begrænset del af den demokratiske dannelse, der også handler skolens hverdag. Skolevalg bør derfor give anledning til diskussioner om, hvad det vil sige, at skolen bygger på "åndsfrihed, ligeværd og demokrati."

Skolevalg

Der har lige været afholdt 'skolevalg', hvor elever har haft mulighed for at tilkendegive, hvem de ville stemme på, hvis de havde stemmeret. Skolevalg er en 'øvelse i demkrati', der blandt andet har til formål at vænne eleverne til, at d ehar indflydelse på samfundet og dets udvikling.

Artiklen fortsætter under banneret

Der foregår rigtig mange vigtige ting for at forberede eleverne til at øve sig på demokratisk deltagelse i samfundslivet. Der arrangeres paneldebatter med politikere fra partiernes ungdomsafdelinger, ligesom der arrangeres forskellige elevarrangementer, hvor eleverne tager stilling til, hvad der er vigtige politiske emner at tage stilling til.

Hele det forberedenede arbejde er afgørende for, at eleverne lærer, at demokrati ikke blot handler om at stemme, men om at deltage i noget, der er afgørende for 'os alle'. Det er oplæring i, at fællesskab ikke kun er det nære, der foregår i klassen eller i en gruppe af ligesindede og små fællesskaber båret af et interessefællesskab. Det er noget, der har at gøre med hele samfundet.

På denne måde er skolevalg et både godt og vigtigt initiativ, og det skal bare støttes så meget som muligt.

Men - hvad med indsigt?

Men, og der er et lille men eller måske et par små 'men'er.

Det første 'men' handler om, at demokrati er mere og andet end det at vælge. Ved at gentage elementer og 'diskurser' fra valghandlinger i 'det rigtige samfund' kan man få den opfattelse, at demokrati handler om at vælge ved givne lejligheder. Man kan også få den opfattelse, at demokrati handler om at vælge mellem forskellige mennesker, der står og siger et eller andet. Især paneldebatter giver indtryk af, at det handler mere om mennesker end om 'sager' - om det, der er vigtigt i livet, for skolen, for 'os'. Valg kan meget let blive et spørgsmål om 'hvem' i stedet for om 'hvad' og 'hvorfor'. Men skønhedskonkurrencer er ikke 'demokratiske' og ikke et godt billede på 'demokrati'.

Valg - og i det hele taget det repræsentative demokrati - er en uddelegering af magt og indflydelse. Så valg betyder i den henseende at give mangt og indflydelse fra sig. Nu har vi stemt på nogle kandidater, og så er det op til dem at afgøre, hvad der skal ske. Og hvis du ikke gør det godt nok, så stemmer vi bare på nogle andre næste gang!

Og der er mange fordele ved det repræsentative demokrati. Ikke mindst er det en meget rationel måde at få gjort tingene på, fordi de fleste ikke behøver at forholde sig til det. Vælgerne kan nøjes med at forholde sig 'en gang imellem' og måske udelukkende forholde sig til, hvad eller hvem 'de synes om'. Og så går resten af sig selv.

Men det er faktisk ikke demokrati - eller det er kun demokrati i en meget begrænset forståelse af demokrati.

Men - fornuft og følelse

Dette lægger op til det andet 'men'. Demokrati og 'repræsentativitet' handler om fælles indsigt. I hvert fald hvis man går tilbage til de klassiske opfattelser af dmeokrati, så bygger de på, at borgeren skal have indsigt i samfundsforhold, fordi det er indsigten, der gør, at man kan gøre sin medstemmelse gældende. Vores demokratiske system bygger på en rationel opfattelse af politik, hvor politik (i en historisk sammenhæng) handler mere om rationalitet end det handler om følelser.

Man kan tale om det 'postpolitiske', som netop drejer sig om, at politik går fra at være bundet i rationalitet, oplysning, viden og indsigt til at blive et spørgsmål om, hvad man føler for, tænker om eller hva der lige er 'oppe i tiden'.

Den rationelle tilgang til demokrati har i sig det problem, at det meget let går hen at blive en elites projekt. Demokrati, der bygger på rationalitet og indsigt, kommer til at udelukke store dele af samfundet - for slet ikke at tale om hele den kamp, der implicit ligger i at afgøre, hvad indsigt betyder for hvem, eller hvem der besidder det i forhold til hvad og hvilke kriterier.

Omvendt betyder den postpolitiske forestilling om, at argumenter er ligegyldige, og at det udelukkende handler om at 'have en holdning til noget', at den politiske diskussion mister sin betydning. For hvordan diskuterer man, hvis der ikke er et fælles grundlag at diskutere ud fra?

I forhold til skolevalg er det en vigtig pointe, at man i skolerne arbejder med, at skolevalg også indeholder forskellige aktiviteter, der lægger op til at få viden om de områder, der har betydning for det, vi kan være uenige om, og hvor der evt. skal prioriteres mellem.

Men hvordan er forholdet mellem viden og følelse i forhold til demokrati?

Dette 'men' er måske ikke så meget et 'men', men mere en overvejelser. Men det trejde 'men' er et rigtigt 'men'.

Men - demokrati som ritual

Skolevalg er rigtig godt, MEN det indikerer, at demokrati er noget, der sker, når man stemmer om noget. Det er ikke noget, der har betydning for den daglige praksis, det er ikke noget, der betyder ret meget i forhold til det, der foregår i undervisningen.

Selvom demokrati faktisk langt mere handler om, hvordan det er, vi forholder os - til hinanden og til fælles anliggender - i hverdagen. Demokrati handler om anerkendelse af hinandens forskellige ståsteder og måder at forhandle os frem til måder, hvorpå vi kan gøre noget i fællesskab på trods af og på grund af vores forskelligheder.

Skolevalg kan være en anledning til at forholde sig til, hvordan vi bedriver demokrati i hverdagen på. Men jeg er bange for, at det for ofte bliver en måde at parkere demokrati på med indikationen af, at det er noget vi gør en gang om året, når demokratibussen kommer fordi. Demokrati risikerer at være et ritual på samme måde som dansen omkring juletræet, der jo ikke er en religiøs besyngelse af en lysgud, men snarere en hyggelig tradition, der blot er en optagt til noget vigtigere, nemlig det at få gaver.

Demokrati risikerer at blive et politisk 'aflad', der oversås med nogle besværgelser og ritualer.

At finde en vej sammen

Men skolevalget kan også på skolerne bruges som en anledning til at diskutere, hvordan man forstår sig som en demokratisk skole, som bygger "åndsfrihed, ligeværd og demokrati." Hvis det er det, der sker, når valgfesten er slut, så er det bare at sige 'held og lykke' - og godt valget er overstået. Nu begynder det fælles anliggende om at deltage i sammen i at finde de gode veje ind i livet (i skolen).


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Historie- og samfundsfagsnetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for de to fag. I samarbejde med foreningen Falihos.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
6.612 andre er allerede tilmeldt
Vind et hotelophold

5500_hotel _sixtus _middelfart _2017

Nu er sommeren rigtig tæt på, og det er derfor blevet finaletid i Folkeskolens sommerkonkurrence. Du kan vinde et weekendophold for to på et af de lækre Sinaturhoteller inkl. middag og vin til en værdi af 7.500 kr. Deltag ved at følge linket: 

 Tricks