Eftermiddagen før historiens sidste store bededag udsendte Uddannelses- og Forskningsministeriet en pressemeddelelse om en ny politisk aftale.

Aftalen blev kaldt en ”justering” af den store politiske aftale, der blev indgået under den socialdemokratiske etpartiregering om at flytte 1.000 uddannelsespladser væk fra København, Aarhus, Odense og Aalborg.

Da Socialdemokratiet gik i regering med Moderaterne og Venstre blev det imidlertid en del af regeringsgrundlaget, at kravet om udflytning alligevel ikke længere skulle gælde for de 800 uddannelsespladser til lærere, sygeplejersker, pædagoger og socialrådgivere.

Det er den ændring, der blev indgået en politisk aftale om, kort inden befolkningen gik på bededagsferie. Og dermed var, hvad rektor på Københavns Professionshøjskole Stefan Hermann kalder for "et halvt politisk kursskifte” en realitet.

”På den ene side er det pludselig ikke udbudssteder, der er hovedproblemet. Nu er det studerende, der mangler. Det har vi hele tiden sagt, men det blev overhørt. På den anden side fastholder man en finansiering, der svækker KP. Derfor er det kun et halvt kursskifte”, siger han.

Og trods det skrottede udflytningskrav fastholder Københavns Professionsskole sine planer om at åbne en ny læreruddannelse i Hillerød efter sommerferien.

”Vi vil gøre rigtigt meget for at få Hillerød til at lykkes, og vi ville ikke lave en ny uddannelse, hvis vi ikke troede på den. Det kritisable er, at man helt har valgt en grundfinansiering, der svækker KP”, siger han.

Ifølge Stefan Hermann betød den oprindelige aftale fra sommeren 2021, at KP fra det ene øjeblik til det næste mistede 50 millioner kroner, inden der var flyttet eller oprettet en eneste ny plads.

Af den justerede politiske aftale fremgår det, at KP bliver tildelt et engangsbeløb på 32,4 millioner kroner til den nye læreruddannelse og campus i Hillerød. Men Stefan Hermann mener ikke, at beløbet er tilstrækkeligt.

”Man skal virkelig ikke forstå det her som en gave til os. Man skal huske på, at man har svækket vores økonomi, som i forvejen er meget trængt på grund af den meget hårde konkurrence om uddannelser, der er i hovedstadsområdet, som gør, at vi har en lavere andel af de uddannelsessøgende. Men de 32,4 mio. kr. er selvsagt klart bedre end ingen”.

Beløb gør næppe markant forskel

Som en ny del af den politiske aftale har aftalepartierne valgt også at fordele 30 millioner til, at professionshøjskolerne kan lave mere målrettede indsatser, der skal tiltrække flere studerende. Af dem får KP 7,1 millioner.

Hvor langt rækker sådan et engangsbeløb?

”Det giver os en midlertidig mulighed for at understøtte nogle brobygningsaktiviteter, som vi i forvejen udvider markant i de her år. Men jeg må også være spritærlig og sige, at et engangsbeløb næppe gør markant forskel. Men intentionen og signalet er vigtigt”, siger Stefan Hermann.

Ingen afklaring om læreruddannelse i Svendborg

I pressemeddelelsen udtaler flere partier bag aftalen glæde ved, at den justerede aftale ud over at sikre en ny læreruddannelse i Hillerød også sikrer en ny læreruddannelse i Svendborg.

Med aftalen følger 20 millioner til at oprette en ny læreruddannelse i det sydfynske øhav, og uddannelsen kan se frem til et årligt driftstilskud på 5 millioner.

Men faktisk har professionshøjskolen UCL endnu ikke taget endelig stilling til, om man vil oprette det nye udbudssted, efter det ikke længere er et krav.

Tilbage i januar lød det fra UCL, at der var behov for ekstra penge for at kunne oprettet en læreruddannelse i Svendborg.

Ønsket lød konkret på 30 millioner kroner som et engangstilskud og et årligt driftstilskud i størrelsesordenen 7 millioner.

UCL's bestyrelse har meldt ud, at man tager den endelige beslutning, om man vil oprette en læreruddannelse i Svendborg på et bestyrelsesmøde i slutningen af juni.

”Den ny tillægsaftale vil indgå i en samlet vurdering af, om der er grundlag for at etablere et udbud af læreruddannelsen i Svendborg og bygge nyt campus på havnen. I den forbindelse vil UCL’s bestyrelse også tage højde for udviklingen i ansøger- og optagelsestal samt øget renteniveau og byggeomkostninger. Bestyrelsen træffer den endelige beslutning på et møde den 27. juni”, siger rektor Jens Mejer Pedersen i skriftlig kommentar til Folkeskolen.