Bakkegårdskolen i Gentofte har mange såkaldt resursestærke forældre.

Det er for det meste en fordel, men det har også en bagside. Forældrenes overskud til at involvere sig i deres børns skolegang gælder nemlig også, når forældrene indimellem er utilfredse eller uenige med skolen.

Og det kan mærkes i lærernes dagligdag, fortæller Sidsel Buhl, der har været lærer på skolen i 12 år.

”Det er tit veluddannede forældre, vi har med at gøre, og at have en uenighed med et forældrepar, der er advokater, er ikke nødvendigvis nemt”, siger hun.

Da Sidsel Buhl startede på skolen, foregik forældrekontakten på Skoleintra og fyldte betydeligt mindre i hverdagen, fortæller hun.

Forældre pressede ny eksamen igennem: ”Tiden efter klagen var et helvede”

Ida Lindegaard Knudsen blev uddannet i sommer og har været på skolen siden august. Det kom bag på hende, hvor meget samarbejdet med forældrene fylder i lærerfaget.

”Mange lærere bruger rigtig meget tid på forældrekontakt og særligt den svære forældrekontakt. Det er noget, der bliver snakket utrolig meget om i lærerteamet, og det er noget af det, der fylder allermest. Det fylder meget mere, end jeg havde forventet, da jeg startede”, siger hun.

To om klasselærerfunktionen

Personalets frustrationer kunne faktisk aflæses i de to seneste arbejdspladsvurderinger (APV), og skolen har indført delt klasselærerfunktion, fordi mange fandt opgaven som forældrenes kontaktperson for krævende for én person.

Ida Lindegaard Knudsen er klasselærer for en af skolens 9.-klasser sammen med en kollega. For hende faldt det på et tørt sted, da ledelsen besluttede at sende samtlige lærere, nogle fra ledelsen og medlemmerne af skolebestyrelsen på kurset Styrket forældrekontakt.

”Jeg synes faktisk, at det var en kæmpe hjælp”, siger hun.

”Særligt som nyuddannet lærer, for på uddannelsen bliver vi uddannet meget meget lidt i at have forældrekontakt. Det fylder måske en enkelt undervisningsgang på et af de pædagogiske fag. Så derfor er det utroligt svært at komme ud i en virkelighed, hvor man bliver mødt af forældre, der kan være utilfredse og jo også nogle gange kan betvivle dine beslutninger og din måde at gøre tingene på”, siger Ida Lindegaard Knudsen.

Bruger hjælpekort til svære samtaler

Styrket forældrekontakt er et undervisningsforløb, der har eksisteret i godt fire år. Underviserne kommer fra firmaet Styrket Borgerkontakt, der de seneste 12 år har undervist offentlig ansatte i konflikthåndtering. 

To konsulenter fra firmaet kom ud på skolen ad to omgange i august og november og underviste lærerne i henholdsvis mundtlig og skriftlig kommunikation med forældrene.

”Selvom jeg har været lærer i mange år, har der været flere situationer, hvor jeg har kunnet bruge de ting, vi lærte på kurset”, siger Sidsel Buhl.

”Jeg er blevet mere opmærksom på ikke at tage kritik så personligt, og så har det været rart at tale med kollegaerne om det. Man kan meget nemt komme til at føle sig mislykket i sit fag, når der opstår nogle svære situationer. Men når man oplever, at vi er flere, der slår os på det samme, kan det hjælpe til, at man ikke føler sig helt umulig”, siger udskolingslæreren, der også er klasselærer.

Har et kort til at minde hende om strategierne

Kernen i undervisningsforløbet er en række teknikker til at nedtrappe konflikter med forældrene, og tilgangen er på én gang filosofisk og meget konkret. 

Faktisk så konkret, at nogle af de vigtigste punkter kan opsummeres på begge sider af et lille kort, som Ida Lindegaard Knudsen altid lægger foran sig, inden hun skal have en telefonsamtale med en forælder, fortæller Ida Lindegaard Knudsen.

”Jeg bruger det her kort til at minde mig selv om, hvilke strategier jeg skal bruge, når jeg snakker med forældre og særligt i komplicerede samtaler. Det hjælper mig til at huske, hvornår jeg skal stille spørgsmål, og hvornår jeg skal lade forældrene snakke. Og jeg bliver mindet om, at hvis jeg presser på, så afføder det bare, at de gør det samme”, fortæller hun.

"Helt fysisk kan det mærkes i kroppen"

Ud over at holde konflikterne nede har kurset også hjulpet Ida Lindegaard Knudsen med at holde en lidt mere professionel distance til forældresamarbejdet, fortæller hun.

”Det her kursus gjorde det så håndgribeligt og tydeligt, hvordan man kan indgå i en dialog med forældre, som kan være baseret på gensidig forståelse og accept, uden at man kommer til at lægge for meget af sig selv i det”, siger hun.

Det betyder også, at den problematiske del af forældrekontakten er nemmere at lægge væk, når hun har fri. Og det er godt, for når hun skal tale med frustrerede forældre, kan det fylde ret meget.

”Jeg har tit behov for at tale om de følelser, det giver mig, når jeg kommer hjem. Det kan gøre mig frustreret, give mig ondt i maven og konstant tankemylder med spørgsmål som ’er der noget, jeg kunne have gjort anderledes?’ og ’hvordan skal min tilgang være, når jeg skal ringe til forældrene i morgen?’". 

"Helt fysisk kan det mærkes på kroppen, når nogle af de her samtaler har påvirket mig. Og typisk vil det jo være situationer, hvor jeg også kommer til at tvivle på, om jeg er kvalificeret nok til at kunne tage de her samtaler”, siger Ida Lindegaard Knudsen.

Dropper skrift og sparer tid

At dømme på snakken på lærerværelser lader mange af kollegerne til at have været glade for kurset, fortæller Sidsel Buhl.

Et af de første råd fra konfliktmæglerne er at droppe den skriftlige kommunikation til fordel for en venlig invitation til et møde eller et telefonopkald.

”Det er meget nemt at blive misforstået på skrift, og flere har fortalt, at de også sparer rigtig meget tid, fordi de ikke skal sidde og gøre sig umage med at finde de rigtige formuleringer”, siger Sidsel.

Hun fortæller, at der dog også var skepsis at spore på lærerværelset.

”Der var flere, der var provokerede af, at det skulle være nødvendigt med et kursus i at håndtere forældrene. De følte ikke, at man fik lov til at stå ved, at man har styr på sin faglighed”, siger hun.

En stor del af kurset handler nemlig om, at lærerne skal prøve at sætte sig i forældrenes sted og være nysgerrige på, hvorfor de lige pludselig farer til tasterne, forklarer hun. Uden at man som lærer begynder at forklare en hel masse.

Det er en ulige situation, der kan være svær at være i, men det er nu engang lærernes lod, mener Sidsel Buhl.

”Der er forskel på lærere og forældre. Vi er fagprofessionelle og har haft psykologi og pædagogik på vores uddannelse. Det er jo en del af vores fag i dag, at man ikke kommer særlig langt, hvis man ikke kan arbejde relationelt med eleverne, og det gælder på en måde også for samarbejdet med forældrene”, siger hun.

"Vi skal være tydeligere om værdien af fællesskabet"

Der er dog stadig nogle områder, hvor samarbejdet kunne have gavn af en forklaring fra lærerne.

”Vi skal nok være lidt tydeligere omkring værdien af fællesskabet, og omkring at det der med at være en del af et fællesskab kræver, at man kan gå på kompromis, at man kan se tingene fra andres perspektiv, og at man kan rejse sig, efter at man har slået sig lidt”, siger læreren.

Hun ønsker ikke at pege fingre ad nutidens forældre. For hun mener, at det stærke fokus på individet er en tendens, som skolevæsenet selv har sat i gang med de seneste årtis fokus på individuelle elevplaner.

”Så er det ikke så mærkeligt, at forældrene går mere op i det og at der kommer flere henvendelser”.

Munkegårdskolen, der også ligger i Gentofte, er blevet inspireret af Bakkegårdskolen og har også haft besøg af folkene bag ”styrket forældrekontakt”.