Tema | Forældreklager

Forældres klager er ”for meget”

Klager fra en mindre gruppe forældre udfordrer det ellers gode samarbejde mellem skole og hjem. Hver tredje lærer har oplevet at blive klaget over, og klageadfærden påvirker både lærere og ledere psykisk, viser to nye undersøgelser.

Publiceret Senest opdateret

”Forældreklager og negative beskeder gør, at jeg til tider ikke længere har lyst til at være lærer. Det kan være så frygteligt drænende”.

Sådan skriver en lærer om sine erfaringer med forældresamarbejde i en ny undersøgelse, som Folkeskolen har foretaget blandt medlemmer af Danmarks Lærerforening, der arbejder i folkeskoler. 

De fleste, der arbejder på en skole, ved godt, at klager fra forældre kan være en del af jobbet. Undersøgelsen viser, at hver tredje lærer har været ude for, at forældre har klaget over dem til ledelsen på skolen, mens halvdelen ikke har.

Ifølge undersøgelsen er det meget forskelligt, hvad der får forældre til at rette kritik mod skolen eller deres barns lærer. 

Langt de fleste klager fra forældre lander i to kategorier: konflikter eleverne imellem og utilfredshed med den daglige undervisning/underviser. Ønsket om at få særlig støtte til sit barn fylder også en del, og ellers drejer klagerne sig om alt fra vikardækning til tonen i klassen, maling på barnets tøj eller de andre forældre.

759 folkeskolelærere har deltaget i undersøgelsen, og én af dem fortæller, hvordan en mindre gruppe forældres adfærd fylder ”uforholdsmæssigt meget”, men tilføjer, at “langt størstedelen af forældrene er meget opbakkende og forstående”. 

En anden lærer skriver:

”Noget nyt er, at visse retorisk og resursestærke forældre udviser en mobbende adfærd over for kolleger. Blandt andet ved at gå direkte til ledelsen og lave smædekampagner og rygter i chatforum. Ikke for at finde løsninger, men for at komme af med lærerne. Det er rystende at være vidne til”.

Klager påvirker ansatte psykisk

Lærerne står ikke alene med deres oplevelser. En rundspørge til 460 skoleledere landet over viser, at også mange af lederne har fået nok af nogle forældres klageadfærd. 

Som en skoleleder formulerer det, klager forældre over “alt mellem himmel og jord med udgangspunkt i deres eget barns behov”.

Tre ud af fire ledere oplever forældrenes klager som ”for meget”. 50 procent finder, at adfærden er problematisk, mens 24 procent betegner den som uproblematisk. 

Kun 18 procent af skolelederne finder forældres klageadfærd passende og uproblematisk.

”Det mest absurde, jeg har hørt om, er en situation, hvor en elevs gummistøvle var blevet væk. Den sag endte på borgmesterens kontor”, fortæller Claus Hjortdal, formand for Skolelederforeningen.

Han bekræfter, at sagerne med utilfredse og til tider grænseoverskridende forældre fylder mere og mere ude på skolerne:

”Vi ser en generel udvikling i retning af, at man i dag ikke automatisk har respekt for myndighederne. Vi oplever, at nogle forældre bruger en mere aggressiv tone for at få deres vilje igennem, og vi oplever borgere, der klager over offentligt ansatte med en forventning om at få ret. Hvis de ikke får ret, når læreren svarer, går de videre til skolelederen, senere forvaltningschefen, borgmesteren og så ministeren. Hvis folk først kommer i den modus, så fortsætter de klagerækken”, siger Claus Hjortdal.

Adfærden fra den lille gruppe forældre slider på skolens pædagogiske personale og ledelse. 73 procent af skolelederne svarer i rundspørgen, at forældrenes klager påvirker de ansatte psykisk. 40 procent svarer, at ledelsen inklusive dem selv bliver psykisk påvirket.

Som en lærer skriver i undersøgelsen:

”Jeg har kolleger, som i stigende grad oplever, at forældre anvender et direkte og meget personligt nedsættende sprog, når de henvender sig skriftligt. De vil gerne diskutere og sætte dagsorden omkring andre børn i klassen og kritiserer åbent lærernes kompetencer offentligt via sociale medier og til hele forældregrupper. Det er ikke holdbart og koster på sygemeldingskontoen”.

Spørger man forsker Anne Mette Breining, kan forældrenes adfærd koste lærerne dyrt. Hun er ph.d.-studerende på Via University College i Aarhus, hvor hun forsker i forældresamarbejdet set fra lærernes perspektiv. Hun har mødt lærere, der har forladt jobbet, fordi de oplever, at forældrene går for hårdt til dem.

Et stort problem hos en lille gruppe

I undersøgelserne er lærere og ledere også blevet spurgt om, hvordan forældresamarbejdet har udviklet sig de seneste fem år. Her svarer 37 procent af lærerne og 46 procent af skolelederne, at det går den forkerte vej. Kun ganske få oplever, at samarbejdet er blevet bedre, viser de to undersøgelser.

”Generelt er forældrene blevet mere kritiske i forhold til skolen og langt hurtigere til at reagere. Samtidig ses en stigende tendens til kun at se en sag fra eget barns perspektiv. Fællesskabet er udfordret”, skriver en folkeskolelærer i undersøgelsen.

Overordnet set er skolernes medarbejdere dog glade for samarbejdet med forældrene. 88 procent af lærerne svarer, at forældresamarbejdet overordnet går ”godt” eller ”rigtig godt”, mens 96 procent af skolelederne svarer det samme. Ingen svarer, at samarbejdet går decideret ”dårligt”.

Om undersøgelserne

Undersøgelsen blandt folkeskolelærere er gennemført som et onlinespørgeskema, der er udsendt til 5.000 tilfældigt udvalgte medlemmer af Danmarks Lærerforening, der arbejder som lærere i folkeskolen. I alt har 759 besvaret spørgeskemaet, hvilket giver en svarprocent på 15. Data er indsamlet i perioden den 2.-20. november 2023.

Skoleledersurveyet er udsendt som et onlinespørgeskema til 1.190 skoler og er blevet besvaret af 447 skoleledere, hvilket giver en svarprocent på 26. 61 procent af respondenterne er ledere på folkeskoler, resten er skoleledere på fri- eller privatskoler. Surveyet er gennemført i perioden 17.-27. november 2023.

Så udfordringen ligger hos en lille gruppe markante forældre. Som en lærer understreger i undersøgelsen:

”Der er nogle få forældre, som godt kan være udfordrende. I det store hele har jeg en rigtig god forældregruppe, som jeg føler har tillid til mig og bakker op om timerne og mig”.

Det udsagn kan Anne Mette Breining genkende. Hendes forskning viser, at det er ganske få forældre, som fylder meget i lærernes bevidsthed:

”Når man dykker lidt ned i lærernes fortællinger om forældrene, er det ofte en lille håndfuld, der fylder rigtig meget. Det var ofte de samme fem-seks forældre, vi talte om i tre kvarter”.

For skolelederne gælder det også, at det er en lille, men markant gruppe forældre, der løber med meget af ledernes tid og opmærksomhed.

”Antalsmæssigt er det ikke et stort problem, men det fylder meget på de skoler, hvor det opstår, fordi vi er optagede af at lykkes med alle elever og af at få et samarbejde op at stå med alle forældre. Derfor piner det os, og det er særligt uheldigt, når det går over i et klagesystem, hvor man vil have ret”, siger Claus Hjortdal.

Powered by Labrador CMS