Tema | Forældreklager

Lærer Patrick Stott Venzel og censor Louise Dahl blev i første omgang bakket op af skolelederen, da en forældregruppe klagede. Men så gik forældrene til skolechefen.
Lærer Patrick Stott Venzel og censor Louise Dahl blev i første omgang bakket op af skolelederen, da en forældregruppe klagede. Men så gik forældrene til skolechefen.

”Tiden efter klagen var et helvede”

Da nogle elever ikke var tilfredse med deres idrætseksamen, klagede deres forældre, først til skolelederen og siden til kommunens skolechef. Eleverne fik lov til at gå om, og lærer og censor står tilbage med en følelse af at have fået deres faglighed underkendt.

Publiceret Senest opdateret

Idrætslærer på Nymarkskolen i Slagelse Patrick Stott Venzel afholdt eksaminer for sine 9.-klasseelever den 6. juni 2023. En gruppe på fem elever var oppe i boldspil og boldbasis samt redskabsaktiviteter og fik ikke et resultat, de var tilfredse med. 

Det blev starten på et ubehageligt efterspil for læreren og hans censor, Louise Dahl, som til hverdag arbejder på Dyhrs Skole i Slagelse. For allerede samme dag landede en klage fra elevernes forældre hos skolens ledelse.

”Tiden, umiddelbart efter at eleverne indgav klagen, var et helvede. Det er jo ikke den måde, man ønsker at afslutte en 9. klasse med nogle elever, man har kendt gennem flere år. Det ønsker jeg ikke, og det ønsker jeg ikke for andre”, siger Patrick Stott Venzel i dag om oplevelsen.

Hvor går grænsen så, mellem hvad der er tvivl og ikke tvivl?

Patrick Stott Venzel, idrætslærer, Nymarkskolen, Slagelse

I første omgang oplevede lærer og censor at blive bakket op af deres leder. 

De skrev en begrundelse for de karakterer, de havde givet, til skoleleder René Nielsen, som han var tilfreds med, og 10. juni sendte han derfor en mail til de klagende forældre med et afslag på at ændre karaktererne eller lade eleverne gå om.

Normalt ville sagen være endt der. Der er nemlig ikke nogen ankemuligheder, når en skoleleder har truffet afgørelse om klage over en afgangsprøve. 

’’Tvivlen skal komme eleverne til gode’’

Men den her gruppe af forældre og elever gav ikke op. Dagen efter, den 11. juni, sendte de en mail til kommunens skolechef, Torben Møller Nielsen, og Marianne Stentebjerg, Slagelse Kommunes direktør for Børn, Unge og Kultur. Og så begyndte tingene at ændre sig.

Den 12. juni skrev skolechefen en mail til skolelederen på Nymarkskolen. I mailen, som Folkeskolen via en aktindsigt har set, skriver han: ”Man kunne godt lave en vurdering af, om tvivlen skal komme eleverne til gode”. 

I samme mail skriver skolechefen også, at han ”som udgangspunkt” ikke har nogen kompetence i forhold til at give omprøve til eleverne, hvilket er korrekt. Det er skolelederen, der alene har hjemmel til at træffe afgørelser angående klager over afgangsprøver. Og skolelederen afviste klagen få dage før.

Men den 13. juni skriver skoleleder Réne Nielsen til skolechefen i en mail, at han vil lade eleverne gå om med ny eksamen og ny censor. Samme dag giver han forældrene besked om den nye afgørelse på Aula. 

Uden om den officielle klagevej

Det er især skolechefens formulering om at ”lade tvivlen komme eleverne til gode”, som ærgrer Patrick Stott Venzel.

”Hvilket lys sætter det os lærere i? Har man tillid til det arbejde, vi udfører til daglig, hvis der efterfølgende bare bliver sagt: ’Vi lader tvivlen komme eleverne til gode’? Hvor går grænsen så, mellem hvad der er tvivl og ikke tvivl?” spørger han.

”Jeg synes, at det er dybt problematisk, at man har elever oppe til en prøve, giver dem nogle karakterer på baggrund af sin faglighed og de retningslinjer, ministeriet har udstukket, og så får eleverne medhold ved at gå uden om den officielle klagevej. Det sætter mig i et rigtig dårligt lys, men jeg synes også, det sætter skolen i et dårligt lys over for os lærere. For nu kan man i princippet klage over hvad som helst”.

Censor ved eksamen Louise Dahl er enig:

”Vi åbner jo en ladeport for, at forældrene kan få lov til at sætte dagsordenen. Jeg kan have den bekymring, at man fremover kommer til at stå over for nogle forældre, som stiller rigtig mange spørgsmål til det, vi gør, både didaktisk, pædagogisk og fagligt, så vi hele tiden skal begrunde alle de valg, vi træffer. Og hvis forældrene ikke er tilfredse med den begrundelse, så tager de det videre til skoleledelsen eller endnu højere op i systemet”, siger hun. 

Reeksamen i samme område

Den 15. juni får eleverne vejledning inden deres reeksamen, som de tager den 16. juni. De kommer op i samme indholdsområder som i den oprindelige eksamen, hvilket ikke er kutyme ved omprøver. 

Styrelsen for Undervisning og Kvalitet oplyser til Folkeskolen, at hvis en elev tager imod en omprøve i idræt, skal eleven trække to nye indholdsområder og udarbejde en disposition for et praksisprogram med vejledning fra idrætslæreren.

Det er også noget, der undrer Patrick Stott Venzel.

Det ville vi gerne have haft svar på

Hverken skoleleder René Nielsen på Nymarkskolen eller skolechef Torben Møller Nielsen fra Slagelse Kommune har ønsket at udtale sig til artiklen. Derfor har vi ikke fået svar på følgende spørgsmål: 

  • Hvor ofte oplever skoleforvaltningen, at forældre henvender sig med klager over afgangsprøver eller andet? 
  • I skoleanliggender, hvor der opstår uenighed mellem forældre/elever og lærer om, hvorvidt processer og vejledning har været tilstrækkelige, hvad er den normale procedure for afgørelser i den slags tilfælde i Slagelse Kommune?
  • Er det den principielle indstilling i skoleforvaltningen, at tvivlen skal komme eleverne til gode i klagesager om afgangsprøver? 

Vi ville også gerne have spurgt ind til den konkrete sag, for eksempel hvori tvivlen består, og hvad der fik skolelederen til at ændre holdning til, hvorvidt eleverne skal have lov til en omprøve. Endelig ville vi gerne have spurgt om, hvorfor eleverne fik lov til at gå op i de samme to indholdsområder, hvilket er i strid med Styrelsen for Undervisning og Kvalitets retningslinjer for omprøver. 

”Med vores begrundelse for at give de karakterer, vi gav, fik eleverne faktisk en slags facitliste til, hvad de skulle gøre anderledes anden gang. Det giver jo ingen mening. Og hvis det er måden at gøre det på, er det jo bare at give endnu mere incitament til at klage, hvis man ikke er tilfreds med den karakter, man får. Så får man jo udleveret løsningen”, siger han og spørger retorisk:

”Hvorfor skal vi give eleverne knap så gode karakterer, hvis jeg ved, at det bare fører til klager? Skal jeg bare give 10- og 12-taller, uanset hvordan de præsterer?”

Louise Dahl er også bekymret på sine egne og kollegers vegne, hvis sagen fra i sommer danner præcedens.

”Eleverne har selvfølgelig ret til at klage over deres karakter. Og hvis der er hold i klagen, skal man have lov til at gå om. Hvis de havde fået lov til at gå om på baggrund af det, jeg skrev til skolelederen, så havde det været skolelederens beslutning. Jeg har som sådan ikke noget problem med, at de går om, selv om jeg står fuldstændig bag de karakterer, vi gav oprindeligt. De var rimelige og lige efter bogen. Men det frustrerer mig, når man går uden om de normale klageprocedurer. Det åbner op for en fremtid, hvor vi nok får flere af denne her type klager, vi skal forholde os til”.

Denne artikel er baseret på interview med kilder, herunder lærer og censor, samt en aktindsigt i den skriftlige kommunikation mellem skoleleder og skolechef og mellem kommune og forældre til eleverne.

Folkeskolen har kontaktet gruppen af forældre bag elevernes klage for at høre deres udlægning af sagen. To forældre er vendt tilbage på vores henvendelser, og de har ikke ønsket at medvirke.

Vi har også kontaktet skolelederen og skolechefen. Ingen af disse har ønsket at udtale sig om sagen.

 

Powered by Labrador CMS