I Danmark
har lærerne og sammen med de øvrige offentligt ansatte udstrakt ytringsfrihed og kan i
princippet ikke fyres, degraderes eller på anden vis møde negative konsekvenser
for ytringer foretaget i eget navn.
Sådan forholder det sig i hvert fald på
papiret.
Virkeligheden er måske lidt anderledes. Folkeskolen bringer i dag et debatindlæg fra lærer Sarah Victoria Bruun om hendes oplevelse, da hun for nogle år siden skrev et indlæg om de nationale tests i lokalavisen. Hun blev efterfølgende indkaldt til samtale med sin daværende afdelingsleder, fordi både afdelingslederen, skolelederen og endda kommunens forvaltning havde ”studset” over en formulering i hendes indlæg i lokalavisen.
Netop frygt for negative reaktioner holder ifølge nye taI fra Danmarks Lærerforening en lang række lærere tilbage fra at deltage i de offentlige debat.
I en rundspørge blandt foreningens medlemmer ansat i folkeskolen svarer 37 procent, at de inden for det
seneste år har undladt at ytret sig kritisk offentligt om arbejdsrelaterede
forhold. Det på trods af, at de havde haft lyst til det.
Når lærerne
skal svare på, hvorfor de afstod fra at ytre sig, svarer de, at det i høj grad
skyldes frygt for repressalier.
63 procent af lærerne angiver, at de frygtede
negative reaktioner fra deres leder, mens 45 svarer, at de frygtede negative
reaktioner fra kommunen. 41 procent svarer, at det skyldtes frygt for fremtidige jobmuligheder
som begrundelse for at tie.
En mindre
del svarer, at også frygt for negative reaktioner fra kollegaer eller forældre til
elever har spillet ind. Det var muligt at afkrydse flere svar på spørgsmålet om, hvorfor de
undlod at ytre sig, og spørgsmålet er kun stillet til de 270 lærere, der også
havde angivet at have undladt at ytre sig på trods af at have haft lyst.
Kritisable forhold når ikke offentlighedens lys
Om undersøgelsen
Danmarks
Lærerforening sendte i november 2023 et spørgeskema til 5.000 tilfældigt
udvalgte medlemmer med arbejde som lærer i folkeskolen.
I alt besvarede
759 spørgeskemaet, herunder både lærere i normal- og specialklasser.
39 procent svarer desuden, at de har oplevet eller haft kendskab til forhold på
deres arbejde, der er så kritisable, at offentligheden burde få nys om det.
Ifølge Oluf
Jørgensen, mediejurist og forskningschef emeritus ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole,
er det et ”højt tal”.
”Hvis man
sammenligner med Ytringsfrihedskommissionens rapport fra 2020, hvor 29 procent
af offentligt ansatte svarede det samme, må man sige, at 39 procent er meget”,
siger han.
Ifølge Oluf
Jørgensen viser undersøgelsen, at ytringsfriheden for offentligt ansatte ikke
fungerer i praksis, selvom for eksempel lærere formelt set har en høj grad af
ytringsfrihed på egne vegne.
”Men svarene
understreger for mig, at frygt for leder og forvaltning betyder, at de ikke har
eller i hvert ikke oplever at have frihed til at ytre sig. Det er et
demokratisk problem, når lærerne mener at kende til problemer på skolerne, som
burde løses, men det ikke bliver gjort, fordi offentligheden og
beslutningstagere slet ikke får at vide, at de eksisterer”, siger han.
DLF: Et problem for både lærerne og samfundet
Formand for
Danmarks Lærerforening Gordon Ørskov Madsen kalder det ”meget
alvorligt”, når så mange lærere ikke tør blande sig i den offentlige debat
af frygt for negative konsekvenser.
”Det er
et problem for lærerne og deres retssikkerhed, men det er også et problem for
os som samfund, fordi vi har brug for alle offentligt ansattes perspektiver og
faglighed i den offentlige debat. Hvis der i skolevæsenet skal træffes
fornuftige beslutninger, er vi nødt til at kunne have diskussionen om, hvad der
ikke fungerer”, siger han.
”Det er en diskussion, som vi både skal kunne rumme og holde til ude på den enkelte skole og som samfund
generelt”, tilføjer lærernes formand.
Skolelederne: Arbejdsmiljøproblemer løses ikke i pressen
Ifølge
formand for Skolelederforeningen Claus Hjortdal er det bekymrende, hvis lærere
går og frygter repressalier fra deres leder.
Men han understreger samtidig, at han mener, at man tager ”grusomt fejl”, hvis man forventer, at problemer løses ved
at fare ud i pressen. Problemer på skolen bør ifølge skolelederformanden løses
gennem samarbejdet mellem ledelse, tillidsrepræsentanten og
arbejdsmiljørepræsentanten.
”Så snart en
krise lægges ud i det åbne rum, stækker man skolelederens mulighed for at
håndtere den. Er der et problem med arbejdsmiljøet på skolen, skal det ikke ud
i TV 2 Nyhederne eller lokalavisen, men håndteres på skolen inden for det
dertil indrettede system”, siger han.
Desuden
mener Claus Hjortdal, at man skal spørge sig selv om, hvad der rent faktisk
rykker noget, inden man for eksempel sender et debatindlæg til sit lokalmedie.
”Flytter det
noget politisk, når lærer Pedersen skriver i avisen, at han har for lidt tid?
Nej, det gør det ikke. Det flyttede noget, da alle skolebestyrelser,
skoleledelser og lærerforeningen i Aarhus gik sammen og sagde, at der var for
få penge til specialundervisningen på kommunens skoler. Det er nogle meget store
spillere, man skal have på banen”, siger han.
Regeringen og Dansk Folkeparti har givet hinanden håndslag på, at partierne i den kommende folketingsperiode lovfæster de gældende regler for offentligt ansattes
ytringsfrihed.
Oluf Jørgensen er spændt på, hvordan forslaget udformes, og om
det får alt fra Folketingets Ombudsmands praksis for retsprincipperne med.
”Men selvom
offentligt ansattes ytringsfrihed fastslås ved lov, skal det udmøntes i
praksis, så både medarbejdere, ledelser og forvaltninger får helt ind under
huden, at ytringsfriheden er vigtig og skal respekteres. Jeg har min tvivl om
effekten af en lov, men man kan jo håbe”, siger han.