”Skolelærere klæder os på til det demokratiske samfund ved at undervise nænsomt i de svære emner. Men nogle gange lader de børn gå fri, for eksempel ved at de lader elever blive fritaget for at blive undervist i emner i en form for hensyn. De kan også være så bange, at de helt undlader at tage visse emner op”.

Dommerfuldmægtig Nina Palesa Bonde blev verdensberømt i Danmark, da hun under overenskomstforhandlingerne i 2018 ledte kampråbene ude foran Forligsinstitutionen. 

Iført refleksvest og overbevisende udadvendt energi var hun omtrent så langt fra de stereotype forestillinger om djøf’ere som et folkefærd, der i embedsmandslyseblå skjorter opererer i stilhed i ministeriernes dyb.

Ude foran Forligsen mødte Nina Palesa Bonde adskillige lærere og undervisere, som hun nu betragter som sine venner, fortæller hun. Og hun er bekymret for deres ytringsfrihed og deres sikkerhed.

Skolen er en demokratisk kravlegård

”Jeg altid haft et personligt blødt punkt for lærere, fordi de har været med til at bringe mig til hvor jeg er i dag. Skolesystemet – eller skal man i virkeligheden kalde det dannelsessystemet – ser jeg som en demokratisk kravlegård, hvor vi lærer at være i det samfund, vi bor i” siger hun. 

”Hvis man skal gøre sig nogen forhåbninger om at imødegå den vrede, der findes i radikaliserede miljøer, så er uddannelse og dannelse en af vejene frem. Men hvis vores undervisere er bange for at tage fat i de her emner, giver det i sig selv et problem”.

Konkret kan hendes engagement i lærere og underviseres ytringsfrihed føres tilbage til oktober 2020, hvor den franske lærer Samuel Paty blev dræbt af islamisk terrorist som hævn for at han i sin undervisning havde tilbudt sine elever at se vist sine elever de franske muhammed-tegninger. 

Reaktionerne på drabet – eller rettere manglen på samme – satte skub i Nina Palesa Bonde.

”Når fagpersoner bliver dræbt på deres arbejde, er der typisk nogle ret markante reaktioner fra fagfæller – for eksempel når journalister eller politibetjente bliver dræbt i tjenesten,” siger hun. ”Men da Samuel Paty blev dræbt, var der ret stille i Danmark. Det undrede mig. Undervisernes organisationer var for stille. Og jeg fik et behov for at gøre et eller andet”.

Det blev til en mindehøjtidelighed på Christiansborg med taler og efterfølgende fakkeltog til den franske ambassade. Nogle hundreder mennesker deltog.

”Og det er jo ikke er ret mange, faktisk” siger Nina Palesa Bonde eftertænktsomt. ”I samme periode samlede for eksempel Black Lives Matters tusindvis til demonstration for George Floyd  Efterfølgende hørte vi fra lærere og undervisere, at de var bange, og at det var det, der holdt dem tilbage fra at gå ind i debatten”.

Bange lærere og tavse lærerforeninger

Lærere og undervisere henvendte sig til Nina Palesa Bonde og fortalte om et stigende problem med kontroversielle reaktioner på undervisning i bestemte emner. 

Hun er meget omhyggelig med sit ordvalg, fortæller hun, for det er vigtigt for hende at understrege, at det ikke er emnerne, der er kontroversielle. Det er det ingen emner, der er.

”Emner kan være svære og følsomme og alt muligt andet. Men det er reaktionerne, der er kontroversielle, ikke emnerne eller det, at der bliver undervist i dem”.

Så Nina Palesa Bonde stiftede Gruppen Paty, en gruppe, der arbejder for at sikre læreres ytringsfrihed. 

Egentlig synes hun, at det burde være en sag, en lærernes fagforeninger tager sig af, men de gør de ikke, konstaterer hun.

”Danmarks Lærerforening har meldt ud, at det er noget, der skal løses lokalt, på den enkelte skole og i den enkelte klasse. Det er jo legitim politik, men kan have, og det har jeg respekt for, men det efterlader bange lærere og undervisere i en rigtig skrøbelig situation” siger hun.

Mangler viden om problemets omfang

Gruppen Paty’s vigtigste konkrete mål er i første omgang, at omfanget af problemet skal undersøges ordentligt, som det også er lovet af regeringen under behandlingen af B18 om frivilligt undervisningsmateriale om Muhammedkrisen, fortæller Nina Palesa Bonde. 

Det er nemlig basis for, at der kan gøres noget ved det, mener hun. 

Det skal kortlægges, i hvilket omfang lærere lægger bånd på sig selv i deres undervisning for at undgå at blive mødt med kontroversielle reaktioner fra elever, forældre og samfundet i al almindelighed. Er der emner, de undgår at tage op, for eksempel? En undersøgelse på fuldstændig samme måde, som man jo også undersøger arbejdsmiljø og omfanget af vold og trusler i skolerne.

Lærerformand om drab i Paris: Lærerens opgave er at vise mangfoldigheden

”Undersøgelsen er det første, der skal gøres. For hvis man kan få fastslået, at der er et problem, er det nemmere at kræve politisk handling. Selvfølgelig kan man sige, at problemet allerede er synliggjort, når en minister i forbindelse med behandlingen af et lovforslag siger, at udarbejdelsen af et undervisningsmateriale vil påvirke trusselsniveauet i Danmark. Men det har ikke ført til, at der er sket noget endnu. Ikke noget vi kan se”.

Hun henviser til, at børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye i maj i år sagde, at ”Politiets Efterretningstjeneste har foretaget en vurdering af det og er nået frem til, at det kan få sikkerhedsmæssige konsekvenser, hvis man viser Muhammedtegningerne i undervisningen”. 

Bemærkningen faldt i forbindelse med behandlingen af et lovforslag om blandt andet at udarbejde et undervisningsforløb om Muhammedkrisen, som lærere kunne vælge at bruge i undervisningen i folkeskolen. Forslaget blev ikke vedtaget.

Faldt bagover

”I Gruppen Paty spidsede vi i høj grad ører, da forslaget blev behandlet i Folketinget. Da ministeren sagde, at der kunne ikke laves undervisningsmateriale, fordi det vil udgøre en sikkerhedsrisiko, hvis den danske stat laver frivilligt undervisningsmateriale, faldt jeg bagover. Det fortalte mig, at der er et undervisningsemne, som udgør en sikkerhedsrisiko i Danmark. Det tror jeg aldrig, jeg har hørt sagt om noget andet emne – hverken kold krig, atomvåben, LGBT-rettigheder, Black Lives Matter”.

Hun holder en lille pause i talestrømmen.

”Det er vildt – jeg sidder faktisk og vejer mine ord, når jeg taler med dig. Er det ikke sygt? Jeg er bare en privatperson, som ikke underviser. Jeg er ikke den, der står med de vrede reaktioner. Men jeg ser, hvordan de vrede aktører deler navne på skolelærere i lukkede facebookgrupper – og lærerne har ingen hjælp at hente fra centralt hold. Det er en katastrofe”, sukker hun.

”Hvis vi ikke i skolen er i stand til at bearbejde de sværeste emner i historien, kommer vi til at gentage fejlene. Og lige nu bliver der bare flere og flere emner, som udløser kontroversielle reaktioner, hvis man underviser i dem. Det er især religiøse emner, men langt fra kun det. Vi så også under corona, at for eksempel vacciner udløste voldsomme reaktioner. Og kan man undervise nemt i Mellemøstkonflikten i dag? Det tvivler jeg på, at man kan på en del skoler – så direkte vil jeg sige det. Debatten er fuldstændig vild, og der er ikke nogen, som følger med i, hvad det betyder på skolerne for de børn, som placeres på hver sin side i konflikten”.

Skal turde udfordre elevernes synspunkter

Det er rigtigt farligt for demokratiets fremtid, hvis lærerne kommer til at ligge under for frygt for kontroversielle reaktioner, understreger Nina Palesa Bonde. 

For så bliver de ekstreme synspunkter, børn og unge bliver præsenteret for andre steder fra måske aldrig udfordret.

”Og med udfordret mener jeg ikke nødvendigvis, at det skal pilles fra hinanden, men at børn og unge får mulighed for at tænke kritisk, faktatjekke svære emner, perspektivere og stille spørgsmål. De må ikke gå igennem deres barndom og ungdom uden at det, de gives, bliver udfordret. Men lærerne skal ikke stå alene her”.