Hvad er VOC'er?
VOC står for Volatile Organic Compounds. VOC’er er flygtige organiske gasser og
findes overalt i luften, både indenfor og udenfor. VOC’er afgasses fra en lang
række kilder, for eksempel menneskers udånding og sved, fra trafik, bygninger,
møbler, tøj, rengøringsmidler og madpakker. Langt de fleste VOC’er er harmløse
i de mængder, der er fundet i undersøgelsen ’Kemi i luften’
TVOC står for den totale mængde af VOC’er. Anbefalede
niveauer for den maksimale mængde af TVOC er ofte 750 ppb (parts per billion).
Niveauet af TVOC kan sige noget om den generelle luftkvalitet i et lokale, men
ikke noget om mængden af sundhedsskadelige kemikalier.
Det har meget længe været kendt, at det halter gevaldigt med indeklimaet i danske skoler. Og nu viser en ny undersøgelse tilmed, at eleverne og lærerne i skoletiden befinder sig i en indtil nu ukendt
cocktail af kemiske stoffer.
I en ny kortlægning af kemien i luften i
klasselokalerne blev der fundet over 450 forskellige flygtige organiske
forbindelser i luften, såkaldte VOC’er.
Det er første gang, at det så omfattende undersøges, hvor meget og hvilken kemi i luften børn og unge bliver udsat for i de danske klasselokaler. Både de stoffer, der lugter og giver ubehag og de stoffer, man sjældent bemærker.
Flere af dem bidrager til en dårlig
luft i lokalerne og et par håndfulde mistænkes endda for at være potentielt sundhedsskadelige.
De sidste er dog kun fundet i mængder under de tilladte grænseværdier.
Overordnet er der dog begrænset viden om betydning af de mange kemikalier i de danske klasselokaler, fortæller forskeren bag undersøgelsen adjunkt Kasper Vita Kristensen fra Institut for Bio-og Kemiteknologi ved Aarhus Universitet.
”Vi har meget lidt data, der kan sige noget om, hvordan, de
kemikalier vi finder i luften, påvirker vores helbred”, siger han.
Forsker: Der kan være tale om en negativ cocktaileffekt
Kasper Vita Kristensen forklarer, at der særligt mangler viden om betydningen af, hvad der sker, når kemikalierne figurerer i samme lokale - noget, man kalder for cocktail-effekten.
”Vi har især svært ved at sige noget om, hvordan de virker i samspil med hinanden. Vi har undersøgelser, som viser, at
for eksempel et stof som formaldehyd har en negativ effekt. Så fastsætter man en
grænseværdi for, hvor meget der må være. Men vi meget lidt om effekten, hvis vi
har 10 kemikalier i luften, som hver for sig alle er under grænseværdien”.
Er der grund til at tro, at der kan være en negativ
cocktaileffekt?
Om undersøgelsen
Undersøgelsen ’Kemi i luften’ er en del af sidste år
Masseeksperiment. Det er første gang, at det så omfattende undersøges, hvor
meget og hvilken kemi i luften børn og unge bliver udsat for i de danske
klasselokaler. Både de stoffer, der lugter og giver ubehag og de stoffer, man
sjældent bemærker.
Undersøgelsen er gennemført i 76 forskellige klasser på
skoler over hele Danmark, samtidig med det store Masseeksperiment om
CO2-koncentrationer i klasselokalerne. Bag undersøgelsen står det nationale
naturfagscenter Astra og Institut for Bio- og Kemiteknologi på Aarhus
Universitet.
Eleverne i de 76 medvirkende klasser havde opsat sensorer i
lokalerne, der målte den totale mængde af kemikalier i luften hvert tiende
minut i fire uger. Der blev fundet over 450 forskellige flygtige organiske
forbindelser i de klasselokaler, som blev undersøgt.
Resultaterne viser, at 96 procent af klasserne oplevede
koncentrationer af kemiske stoffer over det anbefalede maksimale niveau, men
med stor lokal variation. Halvdelen af klasserne havde koncentrationer over det
anbefalede niveau i en time dagligt. 10 procent af klasserne oplevede en samlet
koncentration over anbefalede grænseværdier i mere end halvdelen af tiden. 38
procent af de 60 hyppigst målte kemikalier er koblet til lugtgener eller
ubehag. 15 procent af de 60 hyppigst forekommende kemikalier er klassificerede
som potentielt sundhedsskadelige, men i ingen af klasserne oversteg
koncentrationen det anbefalede maksimum på
Inden for det næste halve år skal undersøgelsen ”Kemi i
luften” publiceres videnskabeligt på internationalt plan.
”Ja, det er der studier, som har vist, at der kan være”.
Hvilke negative konsekvenser kan der være tale om?
”Det kan være hormonforstyrrelser, udvikling af allergier eller kræftfremkaldende virkninger”, siger Kasper Vita Kristensen.
Danmark har ingen maksimumsgrænse for kemikaliemængden
Kasper Vita Kristensen fortæller, at der i Danmark ikke findes anbefalinger til, hvor mange
kemiske stoffer der samlet må være i luften i klasselokalerne.
Derfor har forskerne her været nødsaget til at kigge mod Tyskland, hvor der findes anbefalinger fra de tyske sundhedsmyndigheder.
Herhjemme har Arbejdstilsynet alene generelle grænseværdier for
enkeltstående kemikalier, og her er undersøgelsens betryggende nyhed, at ingen af de
potentielt sundhedsskadelige stoffer overskred de grænseværdier.
”I de undersøgte klasselokaler ser vi ingen akut
sundhedsskadelige kemiske stoffer i luften, som overskrider grænseværdierne.
Men vi finder rigtig mange forskellige kemiske stoffer og flere i
koncentrationer, som vil bidrage negativt til oplevelsen af klasseluften -
noget som bekræftes af især lærernes vurdering luftkvaliteten”,
siger han.
Ifølge Kasper Vita Kristensen er det en vigtig pointe.
”Selv om der ikke er nogen røde
lamper, som blinker i forhold til langtidseffekterne, kan de mange kemikalier i
luften have stor betydning for elevernes trivsel i hverdagen", siger han og fortsætter:
"Tung luft giver
problemer med at koncentrere sig, og det kan have indvirkning på deres læring.
Den dårlige luftkvalitet kan give hovedpine og medføre sygefravær for både
lærere og elever. Eleverne skal have det godt, når de sidder i klassen, og
lærerne skal også have det godt, når de underviser”.
VOC’er vil aldrig helt kunne undgås i klasselokalerne. For de kemiske
stoffer kommer nemlig fra eleverne og lærerne i form af sved, udånding, parfume,
deodorant - og ikke mindst håndsprit og madpakkespisning.
Men også
selve lokalerne og deres indhold bidrager til kemi i luften. Det kan være fra malingen
på væggen, rester af rengøringsmidler eller afgasning fra byggematerialer.
Ventilation virker på indeklima
Men der kan faktisk gøres en del for at reducere den
luftbårne kemi. Her er undersøgelsens anden gode nyhed, at det hjælper med
ventilation.
Klasser med mekanisk ventilation oplever signifikant lavere
niveauer af kemiske stoffer sammenlignet med klasser, hvor udluftningen foregår
ved at åbne vinduerne.
Og de klasser, som både har mekanisk ventilation og
samtidig lufter ud, oplever de laveste gennemsnitskoncentrationer af kemi i
måleperioden.
”Det er desværre ikke alle klasser, der lufter
tilstrækkeligt ud, og med den aktuelle energikrise, hvor temperaturen i
klasserne sænkes, og der måske endda spares på den mekaniske ventilation, kan
det problem hurtigt blive mere udbredt”, siger Kasper Vita Kristensen.
Ifølge Kasper Vita Kristensen kan den kommende tid betyde en endnu højere koncentration af de kemiske stoffer.
”Jeg frygter, at niveauerne vil stige i denne vinter og
dermed reducere luftkvaliteten yderligere i mange af landets klasselokaler,”
siger han.
”Vi kan se, at de potentielt sundhedsskadelige stoffer findes i
klasseværelserne. Og hvis ventilationen bliver reduceret yderligere, er der en
risiko for, at koncentrationen stiger til over grænseværdierne. Det kan
man godt være bekymret for”.
