Når natur/teknologi-lærer Kicki Laumann laver grupper til
gruppearbejde, tænker hun på forhånd over, hvilke roller eleverne kommer til at indtage i grupperne.
Dermed forsøger hun at imødegå den udfordring, at drengene tager styringen og laver forsøgene, mens
pigerne "ender som sekretærer".
”Jeg har selvfølgelig også oplevet piger tage styringen, og
at de meget gerne vil forsøgene. Men det bliver bare hurtigt de roller, de finder
ind i. Og så kan det være nødvendigt at sætte dem i en gruppe, hvor de bliver
tvunget ind i en anden rolle”, siger hun til folkeskolen.dk/naturfag.
Alt efter emne og hvor lang tid eleverne skal arbejde i
grupperne, kan læreren ved Skolen på Grundtvigsvej på Frederiksberg endda finde på at tildele eleverne en rolle hver og lade dem skifte mellem
rollerne undervejs.
”Én noterer, én henter ting, én udfører forsøget og én dokumenterer
ved at tage billeder. Og så skifter vi undervejs, så alle får prøvet alle
roller”, siger hun.
Kicki Laumann er en af tre praktikere, der i en ny podcast
fortæller, hvordan de arbejder 'kønsklogt' i undervisningen i STEM-fagene.
Sammen
med en folder på cirka 30 sider er det meningen, at den skal give inspiration
til lærerne.
Folderen og podcasten bygger på viden fra et større projekt 'Kønsklog skole',
som professor og socialpsykolog Dorthe Staunæs har lavet sammen med en gruppe
forskerkolleger.
Her har de kortlagt i alt 187 studier om køn i STEM-fagene fra
hele verden.
”Uanset om man gør noget eller ikke gør noget, så dukker køn
op. Det er en af de måder, man bliver til på i verden. Så man kan lige så godt
forholde sig til det, og man kan lige så godt forholde sig til det didaktisk”,
siger Dorthe Staunæs og tilføjer:
”Når man arbejder kønsklogt, er man opmærksom på, hvordan
køn bliver til igennem undervisningen og pædagogikken. Hvad det er for
forventninger, man har til børn, og hvilke forventninger eleverne har til
hinanden. Men i høj grad også gennem hvad man gør. Hvad det er for materialer,
man arbejder med. Hvordan man placerer borde og stole. Hvordan man deler
grupper, stiller spørgsmål og så videre”.
Ingen drengene mod pigerne
I Kicki Laumanns undervisning er opdeling af eleverne i
drenge og piger bandlyst. Og så forsøger læreren så vidt muligt at undgå, at
køn bliver en del af måden, hun omtaler enkelte elever eller grupper på.
”Det burde egentlig være et let greb som lærer, men man opdager
hurtigt, at noget af det sværeste er at ændre sit sprog”, siger hun.
Endelig er læreren opmærksom ikke altid at lade de elever,
der sidder med hånden i vejret, svare på spørgsmålene i undervisningen.
”Og det gælder både drenge og piger. Det handler om at få
flere stemmer til orde i undervisningen og at give flere en oplevelse af, at de
godt kan håndtere at komme på banen”, siger Kicki Laumann.
”Så kigger jeg rundt og ser, om der er nogen, der fanger mit
blik eller på anden måde signalerer, at de faktisk gerne vil på banen. Og ellers
spørger jeg nogen direkte. Jeg kan også finde på at forberede elever på, at jeg
vil spørge dem næste gang”.
Ifølge Kicki Laumann er det lærerens opgave at sørge for, at
flere elever kommer på banen – i klasseundervisningen og i gruppearbejde. Det kræver
nemlig nogle kompromiser, eleverne ikke selv er i stand til at lave.
Til gengæld er hun opmærksom på, hvordan hun formidler til
eleverne, hvorfor hendes indblanden er nødvendig.
”Man skal jo som lærer kunne forklare dem, at meningen ikke
bare er, at jeg er voksen og gerne vil bestemme for at bestemme. At jeg faktisk
gør det for at hjælpe dem og give dem alle muligheder for at prøve nogle andre
roller”, siger hun.
Og hvordan reagerer de så?
”De fleste kan godt forstå, at de skal prøve noget andet, og
at de andre også skal have lov at prøve nogle andre roller. Jeg oplever, at de
fleste egentlig synes, det er positivt at prøve noget nyt”, siger Kicki Laumann
og tilføjer:
”Men selvfølgelig oplever jeg også, at det går i kage på
grund af usikkerhed, utålmodighed eller irritation over at være på udebane. Og
der skal man igen stå klar som voksen til at forklare, at man skal øve sig på
at være i en rolle, og at de nok skal blive gode til det, hvis bare de bliver
ved”.
Det er et fælles ansvar at være kønsklog
På trods af en række indsatser de seneste år for at få
pigerne til at interessere sig mere for naturfag, er der stadig en stor
overvægt af mænd på ingeniøruddannelserne og de naturvidenskabelige fakulteter.
Holdet bag forskningsprojektet håber, at det kan være med
til at rette op på balancen, at lærerne i grundskolen får nogle helt konkrete
didaktiske og pædagogiske redskaber.
Dorthe Staunæs anbefaler, at lærerne først hører podcasten.
Dernæst at man drøfter den taksonomi, der opridses i folderen, i fællesskab
på skolen.
”Indtil videre har køn typisk været noget, der lå uden for
undervisningen, og det har været båret af enkelte ildsjæle. Men så sker der
ikke nok”, siger Dorthe Staunæs og tilføjer:
”Vi har brug for et sprog og en måde at tale med hinanden om
det. Derfor er det vores anbefaling, at man tager folderen op på et teammøde
for at diskutere og analysere, hvordan køn kommer til udtryk netop i den
enkelte klasse, på den enkelte årgang eller den enkelte skole.”
Målet med folderen har været at lave en taksonomi, hvor
lærerne får redskaber til at arbejde med køn didaktisk, pædagogisk, i
klassefællesskabet eller i klasserummet, påpeger Dorthe Staunæs:
”Det vigtigste har været at få det ind i det didaktiske rum.
Få det ned til, hvordan man tilrettelægger og gennemfører undervisning. Og
meget gerne med opbakning fra ledelsen”.
Find podcasten og folderen her.
