I 2019 blev de borgerlige partier sammen med Socialdemokratiet enige om at forsøge at komme ulovligt skolefravær til livs ved at true forældrene med at ramme dem på pengepungen.

Det var en del af den såkaldte ghettopakke mod parallelsamfund, men gælder for alle familier landet over, at forældrene mister børn- og ungeydelsen for de kvartaler, hvor deres barn har haft mere end 15 procent ulovligt fravær.

Et skøn fra Børne- og Undervisningsministeriet lød den gang på, at den nye straf ville ramme forældre til 15.300 elever på et år.

Det var samtidig ministeriets skøn, at Ankestyrelsen kunne se frem til at skulle behandle et hav af klager fra forældre, der havde fået besked om, at de ikke vil få deres børneydelse.

Men sådan er det langt fra gået, viser en stor evaluering, som Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (Vive) har lavet for Børne- og Undervisningsministeriet.

”Kommunerne har kun i ret begrænset omfang brugt træk i børne- og ungeydelse på baggrund af for højt ulovligt fravær. En del kommuner har mindsket det ulovlige fravær i perioden, selvom de stort set ikke har brugt lovgivningen”, siger projektleder og senioranalytiker hos Vive Mikkel Kjer i en pressemeddelelse.

Redaktionen har læst den omfattende rapport, der ikke har mange positivt at sige om fraværsstraffen, der har eksisteret siden august 2019.

Vive konkluderer blandt andet, at loven rammer socialt skævt, at håndhævelsen er forbundet med store administrative byrder, og at kommunerne har brugt den nye straf meget forskelligt.

Men lad os starte med at vende tilbage til, at straffen viser sig at være blevet taget i brugt langt sjældnere end forventet.

Vive bygger sin evaluering på data fra halvdelen af landets kommuner. Her blev der i alt trukket i børneydelsen for ca. 350 elever i skoleåret 2020/2021 og ca. 600 elever i skoleåret 2021/2022, hvilket får Vive til at gætte på, at det samlede antal stop af børneydelsen sidste skoleår formentlig omfattede omkring 1200 elever.

Et tal, der er meget langt fra de på forhånd forventede mere end 15.000 elever.

Aarhus tager børnechecken fra 69 familier: Fraværsstraf rammer socialt skævt

Høje registreringer fører ofte ikke til straf

At der er så markant færre stop i ydelsen skyldes, at det i langt hovedparten af tilfælde ikke har ført til en økonomisk straf, når en skole har registeret et ulovligt fravær på mere end 15 procent.

Størstedelen af sagerne bliver nemlig ikke effektueret, fordi de enten falder for efter et kvalitetstjek af fraværsregisteringen, eller at den efterfølgende parthøring med forældrene viser sig, at der har været såkaldte ”undskyldelige omstændigheder” for fraværet.

Klagehelvedet er udeblevet

Ulovligt elevfravær falder efter indførelse af økonomisk straf

Mængden af klager fra forældre har også vist sig at være markant mindre end forventet.

For hvor Ankestyrelsen ifølge ministeriets skøn stod overfor et sandt klagehelvede med klager fra omkring 80 procent af forældrene til børn med for meget ulovligt fravær, viser det sig slet ikke at have været tilfælde.

Faktisk er det ifølge Vive færre end i hvert 10. tilfælde, at en forælder har klaget, og færre end fem har efterfølgende fået medhold i sin klage.

Store kommunale forskelle

Ghettopakken: Flest familier med dansk baggrund vil miste børnechecken

Vive finder også ”markante kommunale forskelle i brugen af træk i børne- og ungeydelsen”. For mens nogle kommuner har anvendt fraværsstraffen ”ganske hyppigt”, har andre ”kun sjældent” anvendt den økonomiske sanktion, konkluderer Vive.

Her peger Vive på, at forskellen måske kan forklares ved, ”at myndighedspersoner, som træffer beslutning om et træk, ikke tror på denne type sanktion til at forbedre elevernes fravær”.

En tese, som Vive finder ”belæg for i det kvalitative materiale”, der består af interviews med lærere, skoleledere og forvaltningsrepræsentanter.

Elever har fået lidt mindre fravær, men…

Siden indførslen af fraværsstraffen er der ifølge Vive sket et fald i elevernes ulovlige fravær, men når det kommer til antallet af elever med mere end 15 procents ulovligt fravær i løbet af et kvartal, er faldet ”relativt lille”, fremgår det.

Vive understreger samtidig, at det ikke er muligt at fastslå, om faldet alene skyldes indførslen af fraværsstraffen.

Evalueringen viser desuden, at kommunerne tilsyneladende har forskellige fortolkninger af, hvad der betragtes som ”undskyldelige omstændigheder” for elevernes fravær.

”Den samme handling, fx en uges ferie, kan på nogle skoler (og i nogle kommuner) resultere i brug af den ekstraordinære frihed – på andre skoler (og kommuner) kan det resultere i ulovligt fravær”, fremgår det af rapporten.

Vive kan desuden konstatere, at nogle forvaltninger i deres vurdering har specifikke fraværssager har fokuseret på ”individuelle forhold”, mens det i andre kommuner i højere grad fokusere ”på familiære forhold” – noget, der ellers ifølge loven ikke skal indgå i vurderingen.

Rammer socialt skævt

Fraværsstraffen har desuden mest ramt familier, der i forvejen er udfordrede, hvilket får Vive til at konkludere, at straffen ”har en social skævhed over sig”.

Det er således især elever med forældre uden uddannelse og job og forældre med psykiske vanskeligheder, misbrug og diverse sigtelser, der har oplevet at få et stop i børne- og ungeydelsen. Og derudover er det også ofte elever med psykiske vanskeligheder, som har et for højt ulovligt fravær.

Stor arbejdsbyrde

De negative konsekvenser stopper ikke her. Vive kan også fortælle, at stort set samtlige interviewede peger på, at loven har medført betydeligt flere administrative arbejdsopgaver, og at opgaverne ikke synes at modsvare den ønskede virkning med loven”.

Skoleledere peger fx på et ”markant øget administrativt merarbejde”, som går med at kontrollere fraværsdata, skrive underretninger og kommunikere med både forvaltning og familier. Et arbejde, mange af dem finder ”omsonst”.

Størsteparten af de interviewede lærere, skoleledere og forvaltningsaktører finder desuden fraværsstraffen for ”uhensigtsmæssigt eller ligefrem direkte kontraproduktivt” for deres samarbejdet med familierne.

"Jeg synes bare, det er forkert, at det er skolen, og at jeg som lærer skal stå i et samarbejde, der i forvejen i nogle situationer kan være konfliktfyldt, og så er det mig, der trykker på knappen hver morgen og siger: "næste gang tager vi jeres børnepenge". Jeg ved godt, det ikke er sådan, det foregår, men det er mig, der registrerer årsagen", lyder det blandt andet fra en lærer i undersøgelsen.