Alle Folketingets partier er blevet enige om fordelingen af 3,6 milliarder kroner fra midlerne i den såkaldte forskningsreserve.

Næsten halvdelen af midlerne går til forskning i den grønne omstilling med et beløb på 1,7 milliarder. Partierne er blevet enige om, at 106 millioner – eller hvad der svarer til tre procent af det samlede beløb – skal gå til forskning i børn og unge.

25 af millionerne bliver sat af til forskning i ’læring og trivsel i folkeskolen’, fremgår det af aftalen.

Stod det til Radikales Lotte Rod havde formuleringen af, hvad midlerne til mere skoleforskning skal gå til, været anderledes.

”Vi har forsøgt at ændre formuleringen ’læring’, men det var totalt op ad bakke. Jeg ville have forskning med afsæt i folkeskolens formål. Vi skal væk fra at lave såkaldt evidensforskning, der kan sige noget om, hvad man skal gøre for, at børn lærer mere”, siger hun.

Vil følge tildelingen nøje

Midlerne er ikke reserveret et specifikt forskningsprojekt. De skal udmøntes af Danmarks Frie Forskningsfond, og det fremgår, at ”forskningen kan både have et grundlagsskabende og anvendelsesorienteret sigte på kort eller lang sigt”.

Lotte Rod fortæller, at hun vil følge tæt med i, hvilke projekter der ender med at få del i de midlerne.

”Jeg kommer til at følge meget nøje med i, at vi ikke ender med at få en forskning, som faktisk gør tingene værre”.

”Har glemt betydningen af fritidspædagogikken”

Lotte Rod glæder sig til gengæld over en anden tildeling i aftalen. For de Radikale er lykkedes med at få opbakning til, at der bliver sat seks millioner af til forskning i fritidspædagogik.

”Jeg tror, at mange af de ting, vi snakker om i skolen med børn og unge, der er ensomme og udvikler angst og presse, hænger sammen med fritiden. Børn er hele mennesker, og jeg synes, at vi i for mange år har glemt betydningen af fritidspædagogikken”, siger hun.

Den Radikale ordfører peger på, at de unge elever i en tid, ”hvor vi hele tiden er på vej videre til noget, og at alting bliver et middel til noget andet”:

”De skal hele tiden præstere og leve op til krav og mål. Fritidspædagogikken er fri fra mål. Her kan børn og unge selv bestemme, hvad de vil, og hvor de kan lege og hænge ud venner, og at det har en mening i sig selv”.

Kan skabe særlige klassefælleskaber

For et par uger siden deltog i Lotte Rod i forhandlingerne, der blev til en forlængelse af skolernes midlertidige ekstra frihedsgrader til at korte skoledagen ved at konvertere optil al understøttende undervisning.

Lotte Rod fortæller, at hun her kæmpede for, at der blev sat penge af til sfo’erne og fritidsklubber til at dække, at de skal udvide åbningstiden, når skoledagen gøres kortere.

”Jeg stod alene med kravet, så derfor blev det ikke til noget. Uden pengene presser vi kvaliteten. Og vi har igennem de seneste mange år oplevet, at der er blevet skåret ned på fritidspædagogikken, og at mange forældre har taget deres børn ud”.

Mener du, at det vil have betydning for børnenes skolegang, at man styrker fritidspædagogikken?

”Ja, det tror jeg bestemt. Men det er vigtigt for mig at understrege, at fritidspædagogikken har en mening i sig selv”, siger hun og peger på et konkret eksempel på, hvordan fritidspædagogikken kan være en stor gevinst for børnenes skolegang.

”Jeg besøgte en sfo, hvor de en gang imellem overnatter sammen i shelter i hverdagen. Dagen starter så med, at de laver morgenmad over bål, inden de samlet går over i skolen. Det giver jo en helt anden klasse med det fællesskab, de får ud af, at de har ligget og hvisket historier til hinanden i mørket og kigget på stjerner”.

Tesfaye: Et totalt undervurderet område

Børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) har tidligere i år sagt, at han ønsker at styrke fritidspædagogikken, og at ”det der foregår efter skolen” er ”totalt undervurderet”.

På scenen til KL’s Børn & Unge Topmøde i Aalborg sagde ministeren i januar, at de unge ikke oplever samme stærke fællesskaber efter skole, som da han selv var barn.

”Man skal ikke blive nostalgisk, men jeg synes ikke, at vi leverer det til de unge i dag, som min generation fik, når man kigger på det, der sker efter skolen i sfo’er og klubber”.