Book gratis foredrag og workshops om skrald og byggeteknik til dine elever

Forskningens Døgn foregår fire dage i april over hele landet. Her kan lærere og elever fra de ældste klasse booket 45 minutter med en forsker. Der er masser at hente til håndværk og design, også steder hvor eleverne får fingrene i materialerne.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Hvis du kan samle 20 mennesker, kan du gratis booke en forsker i uge 17. Her foregår forskningens døgn nemlig mellem mandag den 25 og torsdag den 28. april. Der vil være videnskabscaféer, forskertorve, demonstrationer, forskerforedrag, forsøg, rundvisninger og debatter for børn, unge og voksne.

Festivallen har typisk cirka 700 events og foredrag og mere end 70.000 besøgende. Der er mere end 100 primært universiteter, uddannelses- og kulturinstitutioner, virksomheder, formidlings- og forskningscentre, offentlige institutioner og organisationer med og bag det hele står Uddannelses- og forskningsministeriet. 

Der er mange aktiviteter, der passer til de naturvidenskabelige fag og til madskundskab. Men der er også masser af muligheder også for håndværk og design. 

For eksempl har København Erhvervsakademi KEA  en række arrangementer for 7. -10. klasse om klimavenligt byggeri og urban mining.

På et arrangement om stampet lerjord lærer eleverne om, hvordan man kan gå tilbage til de gamle byggemetoder, hvor man fx har bygget den kinesiske mur,  Alhambra i Spanien og Shibam i Yemen af stampet lerjord, som er et bæredygtigt og billigt alternativ til beton. Og når det ikke længere skal bruges, nedbrydes det af regnen i løbet af en uge og bliver til jord igen. Eleverne kan prøve at stampe lerjorden, så den kan blive klar til byggeri.   Eleverne kan også komme til at høre om Urban Mining, hvor ny teknologi gør det muligt at finde og genbruge de ædelmetaller, der findes i skrald.  Og eleverne kan se smykker, der er fundet i skrald, og hvordan de ser ud efter en tur igennem et forbrændingsanlæg - og høre om, hvordan man smelter dem om til granulater.  

 

Læs mere

Man kan også finde undervisningsmaterialer på forskningens døgns site