"Lærerne har taget de digitale læremidler til sig".

Sådan lød en overskrift i fagbladet Folkeskolen i december 2015 - midt i udmøntningen af en statslig pulje på en halv milliard kroner, der i perioden 2012-2017 skulle medfinansiere kommunernes indkøb af digitale læremidler.

Men tilsyneladende mener den nye SMV-regering her syv år senere, at lærerne har taget de digitale læremidler for meget til sig.

I hvert fald lyder det på side 22 i regeringsgrundlaget, at regeringen skal drøfte, ”hvordan den fortsatte brug af digitale virkemidler i undervisningen kan understøttes på en måde, hvor børn ikke tilbringer det meste af deres skoledag bag en skærm”.

Det kommer godt et halvt år efter, den forrige S-regering afsatte 220 millioner kroner til teknologi i skolen.

It-vejlederne kommer gerne med input

I Danmarks It- og medievejlederforening understreger formand Hanne Voldborg Andersen, at hun hilser en dialog med både den ny regering og sektorpartnerskabet Sammen om skolen om brugen af teknologi i skolen velkommen.

Kæmpefusion i skoleforlagsbranchen kan mærkes fra mandag: Fagportalerne har vundet kampen om den digitale skole

"Men vi har brug for en dialog om digitale teknologier og ikke kun digitale virkemidler. Vi håber derfor, at vi kan få gang i drøftelser både i og uden for partnerskabet om en bredere forståelse af teknologi end skærm eller ikke skærm", siger hun.

En sådan drøftelse bør i stedet sigte mod at sikre, at eleverne i folkeskolen lærer om og skaber med teknologier på en måde, der gør dem i stand til at agere kompetent og kritisk med digitale teknologier, påpeger Hanne Voldborg Andersen og tilføjer:

"Drøftelserne bør have fokus på at sikre, at alle børn og unge udvikler de nødvendige kompetencer til at kunne leve, lære og arbejde i et land, der er ’verdensmester i digitalisering’. Danmarks it- og medievejlederforening deltager meget gerne i en videre dialog om dette".

Ministerens mavepine

Det er ikke første gang, at skærmforbruget i den danske folkeskole påkalder sig politisk bevågenhed.

Debatten om særligt de udbredte fagportaler tog for alvor fart, efter en Deloitte-rapport bestilt af KL i 2018 konkluderede, at der var en stigende tendens til, at kommunerne lavede det, der populært bliver kaldt en væg-til-væg-aftale med en udbyder af fagportaler.

Det vil sige, at en kommune mod en klækkelig rabat køber fagportaler fra én udbyder til alle fag på alle skoler – og gerne på en flerårig kontrakt.

Kritikken har dels gået på, at det reelt fratager lærerne muligheden for at vælge de læremidler, de helst vil bruge i undervisningen, dels at det fremmer såkaldt portalundervisning, hvor eleverne i de fleste timer bevæger sig rundt i portaler fra samme udbyder.

Tidligere undervisningsminister Merete Riisager (LA) udtrykte bekymring for lærernes metodefrihed, og hendes efterfølger Pernille Rosenkrantz-Theil (S) udtalte i 2019 til Politiken, at ordet portalundervisning giver hende ”ondt i maven”.

I 2021 blev hun sågar kaldt i samråd af de radikale om brugen af fagportaler i undervisningen.

Her påpegede Pernille Rosenkrantz-Theil, at hvis lærerne i en presset hverdag har let adgang til digitale læremidler, men skal ud af huset for at hente bøger, så er der ikke reel metodefrihed.