Debat

Skal iværksætteri på skoleskemaet?

Hvad vil det betyde for kreativiteten, relationerne, fællesskabet, læringen og dannelsen?

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Der kommer hele tiden forslag til, hvad der skal på skoleskemaet. Men gavner forslagene eleverne, skolen og fremtiden?

Vi har brug for en checkliste, der dækker både indsats og resultat - og som ikke er for kompliceret.

Her er mit foreløbige bud på en checkliste - og jeg bruger Alternativets forslag om iværksætteri på skoleskemaet som eksempel. Først kommer et illustreret indlæg fra Alternativets Roger Matthisen om iværksætteri i en kort film - bagefter kommer mit oplæg til en checkliste.

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

https://www.youtube.com/watch?v=U1AB0loSGtQ

Dannelse

Vil iværksætteri gavne elevernes dannelse? Vil det hjælpe de unge til et større selvværd? Vil det befordre karaktertræk og egenskaber, som er til gavn for de unge selv? Vil deres forældre blive stolte? Vil det hjælpe de unge i uddannelsessystemet? I erhvervslivet? Vil det gavne samfundet på lang sigt?

Jeg tror, at det man arbejder med skal give mening, for at det gavner ens dannelse - og her er iværksætteri nok ikke så ringe.

Læring

Hvilke erfaringer vil de unge få med iværksætteri? Hvilken viden og hvilke færdigheder vil de opnå? Vil iværksætteri bibringe nyttige kompetencer? Hvordan skal iværksætteri vægtes i forhold til for eksempel dansk og matematik?

Det er svært at forudsige hvilke kompetencer, der er nødvendige i fremtiden. Jeg gætter på, at kompetencer omkring forandring bliver en basal nødvendighed.

Fællesskab

Hvad skal der tages væk fra lærernes indsats for at give plads til iværksætteri?  Kan iværksætteri målstyres?

Iram Khawaja og Kirsten Elisa Petersen fra DPU skriver om fællesskabets betydning i Asterisk nr 74, juni 2015: De 10-14 årige, der går ind i bander eller bliver radikaliserede, gør det, fordi de ikke føler sig som en del af fællesskabet - og fordi de ikke oplever skolen som meningsfuld.

Det er også derfor et vigtigt spørgsmål: Vil fællesskabet blive mere meningsfyldt, når man arbejder med iværksætteri?

Kreativitet

Vil lærerne tage ejerskab for iværksætteri på skoleskemaet? Vil lærerne få den nødvendige indflydelse på skolens drift og udvikling? Vil iværksætteri gavne relationerne på skolen? Hvad skal prioriteres ned i lærernes fortløbende uddannelse for at give plads til iværksætteri? Er det muligt at decentralisere styringen af skolen, så iværksætteri bliver lokalt orienteret? 

Kan checklisten bruges til andre forslag?

Jeg håber, du vil overveje, om checklisten også er brugbar til evaluering af andre forslag.

Med venlig hilsen Peter Arklint