Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning.

Skoleudspillet er - kort sagt - en del af konkurrencestatens fokus på arbejdskraft og økonomi. Det er tydeligt på grund af den stærke reference til Reformkommissionen, hvis ideologi udspringer af de globaliseringsaftaler fra midten af 00’erne, som satte et stærkt præg på de efterfølgende instrumentaliseringsprocesser overalt i uddannelsessystemet.

En anden reference er det såkaldte ’Sammen om skolen’-initiativ; et ministerielt initiativ, der udsprang af Danmarks Lærerforenings store nederlag efter overenskomstforhandlingerne i 2018, og som dermed reducerede foreningens faglige selvstændighed på KL’s og konkurrencestatens præmis.

Dette udgangspunkt påvirker også forståelsen af skolens formålsparagraf, som ellers slås stort op helt i begyndelsen af udspillet, men som efterfølgende kun omtales kort og ubehjælpsomt i udspillets forord med fokus på målbare færdigheder og ”job”.

Formålsparagraffen bruges kort sagt som begrundelse for dens modsætning, hvilket er et eksempel på det, som jeg kalder for konkurrencestatens tusmørke.

7 uheldige eksempler fra skoleudspillet

Denne uheldige almenpædagogiske rammesætning præger også en række af udspillets konkrete forslag. Her er nogle eksempler:

1. En lidt nedladende og kort omtale af skolens fag, herunder især historiefaget.

2. En manglende politisk erindring om hele målstyringsdiskussionen under den tidligere undervisningsminister, Merete Riisager (LA).

3. En forståelse af udtrykket ’praksisfaglighed’, der kollapser ned i konkurrencestatens jord, hvorved både ’praksis’ og ’faglighed’ falder bort.

4. En manglende indsigt i den filosofi, der for tiden præger de højere uddannelser og ikke mindst Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse, DPU, som Reformkommissionen og dens forgængere også har haft en yderst negativ effekt på.

5. At ’sætte skolen fri’ betyder primært, at man vil etablere en styrket og mere erhvervsorienteret skolebestyrelse, som er oplært i skolereformens ånd. Denne mere magtfulde bestyrelse skal sammen med kommunerne og med de nationale testsystemer som kvalitetskriterium overtage en række af statens opgaver. Skolen bliver et middel ind i dette målsystem. I en vis forstand får vi derved en lokal forstærkning af skolereformens filosofi.

6. Teknologiforståelse integreres som ideologi i en række af skolens fag, og udspillets tale om skærme følger helt digitaliseringsideologiens kompas.

7. Indførelse af et nyt fag om karriereforberedelse og jobsøgning, som er obligatorisk i hele tre år. Til gengæld vil man skære ned på historiefaget.

Dermed er der tale om et skolepolitisk udspil, som ligger i direkte forlængelse af den ideologi, der prægede skole- og læreruddannelsesreformerne i 2013.

Disse konklusioner og synspunkter omtales og begrundes nærmere i Prospekts notat, som kan læses her.

Deltag i debatten - send dit indlæg på 400-600 ord til debat@folkeskolen.dk