Svaret er evaluering - hvad var spørgsmålet

Mange er skeptiske over for evaluering, men den indeholder også muligheder

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

'Vi skal kunne argumentere for, at det er os som lærere, der skal undervise, og ikke andre', siger Martin Rømer, Danmarks Lærerforenings faste repræsentant i Bruxelles. Han mener, at hele diskussionen om evaluering og kvalitet på europæisk plan skal ses i sammenhæng med professionsudviklingen.

'Evalueringen kan først og fremmest bruges til at højne professionalismen som lærer og til at sætte undervisningen i centrum. Vi skal have større viden om, hvordan børns læring foregår, og hvordan undervisningen tilrettelægges på den bedste måde. Dermed kan vi også understrege, at det er os som lærere, der er de professionelle'.

Ikke alle er enige om, hvad skolen og lærerne kan bruge evaluering til. Men lærerne må op af starthullerne for at forhandle og præge kriterierne for evaluering og kvalitetsudvikling, mener Martin Rømer. Alternativet er nemlig at blive tromlet over ende og påduttet noget, som måske er ufornuftigt for skolen.

Nogle lande har mange års erfaringer med, hvordan man evaluerer på skoleområdet. Norge, Skotland, Holland og England ligger helt fremme med hver deres meget forskellige principper, hvorimod Danmark og Tyskland først er ved at komme med nu. Inden for de sidste år er der sket meget, Spanien og Østrig har vedtaget lovgivning for selvevaluering, og i Danmark planlægger regeringen et institut, der skal evaluere alle uddannelser.

Men Martin Rømer er ikke i tvivl om, at på internationalt plan bliver fremtiden en kombination af ekstern og intern evaluering.

Parallelt har der kørt og kører fortsat to typer evalueringssystemer: et internt selvevaluerings- og eksternt inspektionssystem. I nogle lande har man begge dele, men uden forbindelse. Selvevalueringens stærke side er, mener nogle, at den foregår direkte i undervisningen mellem lærer og elev, men andre vil hævde, at det er som at sætte ræven til at vogte gæs, og at den form mangler troværdighed. Men den eksterne evaluering er heller ikke altid lige troværdig. Den måler og tæller, hvor mange der kan hvad, men den bliver ofte kontrollerende og sjældent udviklende.

'Diskussionerne på europæisk plan peger på en kombination af intern og ekstern evaluering, og jeg tror, at vi får et system, der indeholder noget fra begge', siger Martin Rømer, der mener, at det er naivt at forestille sig en fremtidig evaluering uden en eller anden form for kontrol.

Men han sætter grænsen før hitlister og karakter-rating af skoler, og her hører enigheden også op på europæisk plan. Også ideen om at gøre skolernes økonomi afhængig af evalueringer afviser Martin Rømer.

'Der er kræfter, der arbejder på ekstern kontrol med ranking og økonomisk afhængighed, men det passer slet ikke ind i en dansk sammenhæng, det ligger alt for langt væk fra vores mentalitet'.

I Norge har man arbejdet med evaluering i mange år, og nordmændene har udviklet en type evaluering, som bygger på, at skolen og lærerne selv skal bestemme, hvad der skal fokuseres på. Skolebaseret vurdering, kalder man det, men det har hidtil ikke været en ubetinget succes, fortæller Trond Ålvik, førsteamanuensis på Pædagogisk Udviklingscenter ved Høgskolen i Oslo.

'Ideerne om skolebaseret vurdering kom samtidig med en reformering af skolesystemet, hvor alle læseplaner blev fornyet, og derfor var motivationen for at satse på evaluering ikke særlig stor. Der fulgte heller ingen ressourcer med, og så er ideen om skolebaseret evaluering et brud med den gængse opfattelse af lærerjobbet. Lærerne er ikke vant til at forske i deres egen og andres undervisning. Lærerne er udadvendte og ønsker at formidle. Og så er det svært at rette fokus på sig selv', siger Trond Ålvik, der i flere år har arbejdet med evaluering under det norske undervisningsministerium, hvor også Lars Monsen, førsteamanuensis på Høgskolen i Lillehammer, har været med.

Lars Monsen har også siddet med i et udvalg for et nationalt vurderingssystem, der i slutningen af 1997 anbefalede et nyt evalueringssystem.

Udvalget skulle egentlig komme med forslag til en opstramning af reglerne omkring evaluering, men de norske politikere diskuterer stadig, og Lars Monsen vurderer, at der i stedet sker en nedtoning.

Resultatet bliver, tror han, at den skolebaserede evaluering fortsætter, og at det er den enkelte skole, der bevarer ejendomsretten til resultaterne. Udvalget anbefalede faktisk et uafhængigt vejlederkorps, der skulle komme på uanmeldte besøg en gang imellem på skolerne, men de politiske udmeldinger tyder ikke på, at man vil gennemføre en ekstern kontrol. Man mener, at det giver for mange problemer og ikke højner undervisningens kvalitet. Skolerne skal ikke dirigeres.

'Flere og flere indser, at information, der hentes under pres og tvang, dur ikke. Man har indset, at hvis man skal udvikle kvalitet, skal det foregå på den enkelte skole. Og samtidig lyder der en advarsel til kommunerne og amterne om ikke at lave bureaukratiske regler', siger Lars Monsen.

Martin Rømer mener, at diskussionen om, hvad man kan måle og ikke kan måle, er ophørt.

'Det er rigtigt, at alt ikke kan måles. Men alt kan evalueres, hvis de rigtige metoder er valgt, og de fastlagte mål er gjort evaluerbare'.

De centrale kundskabs- og færdighedsområder er blevet evalueret længe, og nu er man også på vej i forhold til de bløde værdier. Med OECD's nyeste projekt Pisa, Programme for International Student Assessment, bliver der sat fokus på elevernes selvstændighed og modenhed, noget, som den danske regering har været en ivrig fortaler for. I øjeblikket arbejder man både i OECD og EU med at udvikle indikatorer, så de bløde værdier kan måles, og Martin Rømer tror på, at det lykkes.

Svaret på alt lige nu er evaluering, men hvad var spørgsmålet egentlig?

'I øjeblikket holder vi vel vejret, for vi har ingen forestillinger om, hvordan det bebudede evalueringsinstitut kommer til at virke, og på hvilken måde det kommer til at påvirke folkeskolens daglige arbejde', siger professor Mogens Nielsen fra Danmarks Lærerhøjskole.

Han mener, at en løbende evaluering får stor indflydelse på skolens dagligdag. For det er med evaluering som med prøver, man indretter sin undervisning, så prøverne kan bestås. Han er i det hele taget noget på vagt over for det nye evalueringsinstitut. En sådan institution vil nemlig hele tiden arbejde på at gøre sig selv uundværlig, derfor vil den konstant finde nye områder, der kan evalueres.

'Politisk bliver det ikke svært at få opbakning til det, for tilliden til lærerne som professionelle er afløst af en tro på, at man skal styre for at sikre kvaliteten', mener Mogens Nielsen.

Hvorfor al den snak om evaluering og kvalitet?

Trond Ålvik har fulgt udviklingen i mange år og peger på flere grunde. I perioderne, hvor kassen er ved at være tom, forventer samfundet en større grad af beskrivelser af, hvad pengene bliver brugt til. Dertil kommer den internationale konkurrence, som også har økonomiske perspektiver. Samtidig sker der en tiltagende pluralisme, så der ikke længere er så klare opfattelser af, hvad der er rigtigt og forkert. Og jo mere værdierne flyder, jo mere er man motiveret til at evaluere. Evaluering bliver næsten en slags mantra - en garanti, siger Trond Ålvik.

'Mange er ængstelige over, hvad der sker på den anden side af årtusindskiftet. Det er rent symbolsk, men med en politisk og økonomisk uklarhed om, hvad den teknologiske udvikling fører til, så forstærkes kravene. Samtidig er den optimisme væk, som man oplevede i slutningen af forrige århundrede. Det er, som om man forsøger at skabe en form for fællesskab på et retorisk og symbolsk plan', mener Trond Ålvik.

Mogens Nielsen peger på den voksende politiske indblanding som årsag. Alt skal konstant sammenlignes - især med de europæiske lande.

'Det bliver hurtigt til en kappestrid om at opnå point i prøver, og så kan undervisning nemt blive at forberede og træne til prøver og at gætte sig til, hvad prøvernes indhold bliver', siger han.

'Da uddannelse blev til et konkurrenceparameter nationerne imellem, og da man begyndte at betegne elever som materiale og råstof, der skulle udnyttes, blev der grobund for evaluering', mener Mogens Nielsen.

Mange er skeptiske over for evaluering, men der er også muligheder i den, siger Martin Rømer. Den kan bruges til at få styr på professionalismen, og øget professionalisme skaber også større respekt for lærerne.

'Det giver styrke at kunne dokumentere, hvad der foregår', mener Martin Rømer, der også ser evalueringen som et aktivt udviklingsredskab.

Mogens Nielsen ser det mest positive i, at lærerne kan argumentere for det, de går og laver.

'Det er vigtigt, at lærerne kan gøre rede for, hvilke overvejelser de gør sig undervejs, og det er vigtigt, at de kan begrunde de skridt, de tager, det giver også forældrenes opbakning', siger han.

For Lars Monsen er hovedargumentet for evaluering at skabe tillid. Den skal bruges til at reducere den mistro, der er til skolen i dag. Bagefter kommer så udviklingen af professionalismen.

Martin Rømer advarer også mod farer og peger på nogle faktorer, der skal tages stilling til: Man skal vide, at når evalueringen skal gøres ordentlig, så tager den tid. Det er vigtigt, at de, der indgår i evalueringen, accepterer evalueringssystemet, ellers saboteres det, og så kommer der ikke noget fornuftigt ud af arbejdet. Og måske vigtigst af alt: inden evalueringen går i gang, skal man beslutte sig for, hvem der har ejendomsretten til resultaterne.

'Når man går ind på de ikke ufarlige områder som lærerens egen undervisning eller lederens måde at fungere på og er grundig og ærlig, så kan resultaterne være ret kontroversielle - afhængig af, hvem der ser dem. Og evaluerer man ud fra et udviklingsaspekt, er udgangspunktet måske ikke, at oplysningerne skal spredes til hele verden, hvor de meget vel kan få den modsatte effekt end den, man ønsker på stedet', siger Martin Rømer.

Mogens Nielsen er bange for, at evaluering kan virke negativt på undervisningen.

'Man kan spekulere over, om man kommer til at undervise ringere ved evaluering. Får man en dårlig evaluering, får man et dårligt rygte, og det påvirker selvtilliden', siger han og advarer imod, at beskrivelserne af de centrale kundskabs- og færdighedsområder er under revidering. Hvis de bliver mere specificerede, kan de komme til at fungere som tjeklister.

'Folkeskolen er de seneste år blevet udsat for massiv kritik, og så vokser ønsket om, at undervisningen kan dokumenteres. De centrale kundskabs- og færdighedsområder kan derfor godt blive måleenheder i stedet for mål, man skal arbejde hen imod. Hvis lærerne i fremtiden ikke kan og må handle som professionelle didaktikere, er det spørgsmålet, om ikke lærerprofessionen er en uddøende profession', siger Mogens Nielsen.

Powered by Labrador CMS