Team er mere end bare okay

Teamsamarbejdet skal udvikle undervisningen, skabe gode læringsmuligheder og give inspiration

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Lærere skal arbejde i team for at skabe så gode læringsmuligheder som muligt for alle børn. Teamet skal bruges til at kvalificere og videreudvikle undervisningen, den opgave kan lærerne ikke klare hver for sig.

Det mener Lise Tingleff Nielsen, cand. mag. og forskningsmedarbejder ved Center for Skoleledelse, Skoleudvikling og Skoleevaluering, CLUE, der er en del af Danmarks Lærerhøjskole i København.

'Pointen med teamsamarbejde er i høj grad, at man skal blive bedre til at udvikle undervisningen. Lærerne skal nemlig ikke bare sætte sig ned og snakke sammen. De skal tale om, hvordan undervisningen gik, hvorfor det gik sådan, hvad de vil gøre anderledes, og hvordan man så gør det', siger hun.

'Lærernes største udfordring er hele tiden at skabe gode muligheder for læring, og skal man være i stand til det, må man kunne se på sin egen undervisning, kunne tale om den og stille spørgsmål til den'.

Undervisning indeholder altid både faglige og pædagogiske elementer, og teamsamarbejdet kan bruges til en professionel arbejdsdiskussion: Hvor er eleverne? Hvor vil vi have dem hen? Hvad skal de lære?

Er det vigtigste, at børnene lærer nogle eksakte ting, får nogle konkrete informationer, at de lærer at løse en opgave på en bestemt måde? Eller er det væsentligste, at de arbejder med en faglighed, som er mere undersøgende, eksperimenterende og spørgende?

'Man skal være enige om, hvilken faglighed man vil vægte i sin undervisning, for er man nogle lærere, der arbejder omkring en klasse, har det stor betydning for elevernes læring, at man arbejder hen mod det samme'.

'Det er vanskeligt at støtte børnenes aktive læringsproces, hvis de hos den ene lærer vænnes til traditionel opgaveløsning, hvor det handler om, at de skal reproducere et givet stof, mens kvalitetskriteriet hos en anden lærer er en mere åben faglighed - projektarbejde eller hvad ved jeg. Så bliver eleverne forvirrede, og det bliver svært at inddrage dem som aktive samarbejdspartnere, hvis de oplever, at lærerne alligevel har en anden dagsorden', mener Lise Tingleff.

Det betyder ikke, at man skal undgå at arbejde med konkrete færdigheder og lære at indhente konkret information. Men som lærer skal man vide, hvad man vil og hvornår, ellers kan eleverne ikke blive aktive i læringsprocessen. Og det kræver teamsamarbejde.

Lise Tingleff fremhæver også den pædagogiske del.

'Man skal være god til at tale sammen om, hvad undervisning er for noget. Hvad der sker i klassen, og hvordan vi udfordrer børnene bedst? Man skal hjælpe hinanden til at analysere problemerne og afprøve nye måder. Hvad gør vi næste gang for at få mere fat i de drenge, som ikke rigtig gider? Eller hvad skal vi stille op med de stille piger, som allerhelst vil sidde og tegne på deres mapper?'

Lise Tingleff skelner mellem formelle og funktionelle team.

'Det formelle team - det er det team, hvor man kun arbejder med planlægning og opgavefordeling. Det er formelt i den forstand, at det ikke handler om at skabe en bedre undervisning eller bedre læringssituationer. Teamsamarbejdet handler om at mødes for at sige: Hvad gør du, og hvad gør jeg? Men samarbejdet skal være funktionelt og handle om at skabe et 'fælles tredje'. Man skal spørge hinanden: Hvad er min opgave i forhold til de her børn i næste time? Hvad er din opgave? Og hvordan skaber vi det sammen? I den proces er det sociale i klassen selvfølgelig også en vigtig del. Men det er ikke nok. Lærerne skal bruge teamet til at arbejde sammen om pædagogik, læringsprocesser og faglighed. Man skal diskutere, hvordan man kan komme derhen, man gerne vil, med undervisningen', siger hun.

Teamet skal være et sted, hvor lærerne taler om, hvad de hver især kan bidrage med, så et undervisningsforløb bliver så godt som muligt. Snakker om, hvordan de kan udfordre og inddrage børnene, tilrettelægge nogle gode aktiviteter, som skaber udfordringer for de vidt forskellige børn. Og hvordan lærerne kan støtte op om hinanden og blive klogere på det, der sker.

På de fleste skoler er teamet allerede skabt som struktur, og mange steder fungerer det også funktionelt på den måde, at lærerne giver hinanden sparring.

'Men den største udfordring ligger i, at teamsamarbejdet kommer til at handle om udvikling af undervisningen - både fagligt og pædagogisk'.

Er man allerede kommet dertil, mener Lise Tingleff, at teamet skal bevæge sig yderligere og blive det forum, hvor man også går ud over den konkrete hverdagspraksis.

'Et sted, hvor man kan arbejde med spændende pædagogiske problemstillinger. Man kan sige: Vi vil blive klogere på undervisningsdifferentiering, oprette en studiekreds, besøge kollegaer andre steder og lave projekter i klassen'.

Udviklingsprojekter skal også begynde i teamet. For ét er, at skolen beslutter, at nu skal alle i gang med projektarbejdsformen. Men teamet er det sted, hvor det reelt er muligt at sætte gang i arbejdet og vurdere, om det bevæger sig i den rigtige retning.

'Fremtidens teamsamarbejde er også et samarbejde, hvor man gensidigt inspirerer hinanden rent pædagogisk og bringer nogle ideer på banen, hvor man eksperimenterer. Når det virkelig lykkes et team at få skabt situationer, hvor man gensidigt inspirerer hinanden, så ideerne myldrer, og praksis blomstrer, så lærer man selv hele tiden noget, og så er det for alvor sjovt at være lærer', mener Lise Tingleff Nielsen.

Et velfungerende teamsamarbejde er en forudsætning for at skabe gode læringssituationer, og når det handler om at udvikle samarbejdet, mener Lise Tingleff, at refleksion ikke er nok i sig selv.

'Erfaringer viser, at det er godt at reflektere og godt at tale om tingene. Men den vigtigste ingrediens er altså, at teamsamarbejdet bliver en anledning til, at man gør og prøver noget andet. Man skal bruge teamet til at få rygstød til at gå ud i praksis og turde prøve noget andet. Det kan man, når man ved, at man har teamets andre lærere i ryggen, og ved, at man altid kan komme tilbage og tale om det, der sker'.

Arbejder teamet optimalt, er det et sted, hvor lærerne kan udvikle sig pædagogisk, og hvor de har det godt sammen.

'Mange lærere fortæller, at et velfungerende teamsamarbejde er mere end bare okay. I teamet har man kolleger, som man kan sparre med, og som man kan tale med - både om problemerne og om, hvordan man kommer videre. Det giver lyst til at komme på arbejde og energi til at udvikle sig'.

Ikke alle er lige fascineret af tanken om, at andre skal ind og kigge på ens undervisning, men Lise Tingleff mener, at det handler om at gå forsigtigt til værks.

'På skolen skal man skabe forudsætninger for, at lærerne overhovedet kan tale sammen. Og er der problemer med at få samarbejdet op at stå, må man tale med de utilfredse og usikre og lytte til, hvad det er, de mener, at de har brug for. Det kan godt være, at man ikke er tæt på undervisningen og udviklingen af den med det samme. Det må så komme med tiden'.

Mange lærere klager over de praktiske problemer med teamsamarbejde i forhold til de ældste klasser, hvor der tit er tilknyttet mange faglærere.

'Det er svært. Men i første omgang må det handle om at skabe et arbejde mellem de lærere, som primært er i klassen. Mange etablerer også fagteam, hvor man så mødes med ligesindede'.

Lise Tingleff fortæller om et team af matematiklærere, hvor de udvikler undervisningen ved hele tiden at spørge til hinandens erfaringer?

Hvorfor gjorde du sådan? Kunne du gøre det på en anden måde?

'Mange er glade for fagteam, fordi de dér kan få inspiration. Men den er selvfølgelig ikke så tæt på den enkelte klasse, og det gør det hele vanskeligere. Det er i forhold til klassen og elevernes læring, det for alvor er spændende at arbejde i team. Det er der, man bliver bedre sammen, og det er der, man får hjælp af hinanden'.