Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
'Vi har fået lønsumsstyring, alle penge skal nu konteres på skolernes egne konti, men vi har hverken fået ansættelses- eller afskedigelseskompetencer. Det kalder jeg pseudodecentralisering'. Ordene kommer fra Ingelise Geller, 49, skoleleder på Raklev Skole ved Kalundborg.
'Jeg har ansvar for cirka ti millioner kroner, men indflydelsen følger ikke med. Det skal der gøres noget ved. For det er mig, der ved, hvor problemerne er. Det er mig, der ved, hvis en person ikke skal være lærer eller pædagog, og så må det også være mig, der skal have handlekompetencen'.
Ingelise Geller mener ikke, at skolelederens manglende indflydelse er det eneste sted, hvor det halter. Skolebestyrelsens arbejde kalder hun pseudodemokrati.
'Efter reglerne skal bestyrelsen godkende skolens budget, men den har ingen indflydelse på skolehverdagen. En bestyrelse skal tænke overordnet på værdier, og resten må være op til skolelederen sammen med lærerne'.
'Man kan også vælge at gå den helt modsatte vej og så gøre den til en rent bestyrelse og mig til en rent administrativ leder', siger hun. Men selv mener Ingelise Geller, at folkeskolen er bedre tjent med en pædagogisk leder.
Titler har hun masser af i dag; teknisk chef, økonomichef, personalechef, pædagogisk chef, administrationschef og socialchef. Men det er vigtigt, at man som leder har tid til at være både igangsætter og ideudvikler.
'Det er svært at få tid til at få ideer. Men det skal være legalt, at jeg lukker min dør og siger, nu laver jeg ikke noget, I kan se, men jeg tænker tanker. Det er nødvendigt, hvis skolen skal udvikle sig i takt med samfundet. Eller helst et skridt foran'.
